Klassesamfund.DK

KlasserDKKarl Marx beskrev det.
Sociologerne definerede det.
Socialforskningsinstituttet målte det.

Men i mange år holdt man op med at tale om det – klassesamfundet!
Det var noget, der hørte fortiden til!

Men uligheden mellem forskellige befolkningsgrupper er aldrig forsvundet, og forstået som økonomisk og social ulighed lever klassesamfundet i bedste velgående. Og uligheden er vokset de seneste år. Forskellen mellem overklassen, der har en personlig indkomst på over 1,2 millioner kroner, og resten af befolkningen er vokset markant siden midten af 1980’erne. Det fremgår af bogen: Det danske klassesamfund – et socialt Danmarksportræt. *

* Det danske klassesamfund – Et socialt Danmarksportræt
(Gyldendal).

Bogen er skrevet af Lars Andersen og Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, forfatteren og journalisten Lars Olsen samt Niels Ploug.

*

 I 1985 tjente den ene procent med de højeste lønninger 2,4 gange så meget som en fra arbejderklassen, i 2009 var forskellen vokset til 3,9 gange.
»Danmark er ved at udvikle sig som USA og England. Overklassen har flere penge, bor mere afsondret, og deres børn har privilegeret adgang til de højere uddannelser«, siger en af bogens forfattere Lars Olsen, i et interview til Politiken.

OECD-økonom Wen-Hao Chen opfordrer de danske politikere til at holde øje med den voksende ulighed.

»Hvis du sammenligner Danmark med andre lande, er der ingen tvivl om, at Danmark er noget nær perfekt. Men hvis du i stedet sammenligner med, hvordan situationen var tidligere, vil du se en alarmerende udvikling, der fortjener mere opmærksomhed«, siger OECD økonomen, som også gør opmærksom på, at klasse- og indkomstforskellene i Danmark stadig er markant mindre end i mange andre lande.

Mens de rigeste 10 procent af amerikanere tjener 14 gange mere end de fattigste 10 procent, tjener de mest velhavende danskere kun fem gange så meget som de fattigste.

Beregninger fra Arbejdsbevægelses Erhvervsråd viser, at de reformer, som er blevet indført i Danmark siden finanskrisens indtog i 2008, har øget uligheden.

kilde: Politiken.dk

Klasseinddelingen

De 5 klasserDe 5 samfundsklasser, som forfatterne til bogen “Det danske klassesamfund” opdeler den danske befolkning i.Ifølge bogens forfattere kan danmarks befolkning inddeles i følgende 5 klasser. Det svarer på mange måder til den opdeling i 5 socialgrupper, som socialforskningsinstituttet tidligere brugte.

 

 

1. Overklassen ( 1 procent*) Omfatter selvstændige, topledere og akademikere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst ( i 2012: 1,2 mio. kr. om året). Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør.

Udgjorde 1 procent af de 18-59-årige i 1985. Disponibel indkomst er næsten 4 gange større end arbejderens ( 2009). I 1985 var det kun 2,4 gange større.

2. Højere middelklasse ( 9 procent) Omfatter akademikere, der tjener under 1,2 mio. kr.. Omfatter også selvstændige, topledere og personer med videregående uddannelser, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst ( i 2012 mellem 807.000 og 1,2 mio. kr.). Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge og ejendomsmægler. Udgjorde 4 procent af de 18-59-årige i 1985.

Har halvanden gang så meget som en arbejder i disponibel indkomst.

*

3. Middelklasse ( 24 procent) Omfatter selvstændige, topledere og personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst ( under 807.000 kr.). Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Udgjorde 19 procent af de 18-59-årige i 1985. Tjener lidt mere end en arbejder.

4. Arbejderklasse ( 47 procent) Faglærte og ufaglærte, der ikke indgår i de øvrige klasser. Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Udgjorde 58 procent af de 18-59-årige i 1985.

5. Underklasse ( 20 procent) Personer, der er uden for arbejdsmarkedet i mere end 4/5 af året. Eksempler: Førtidspensionist og kontanthjælpsmodtager. Udgjorde 18 procent af de 18-59-årige i 1985. Den disponible indkomst er 63 procent af, hvad en arbejder tjener.

 

Uligheden i Danmark er blevet værre under Thornings regering

Lars Olsen, helt ærligt, er klassesamfundet ikke noget, der hører fortiden til?

»Mange danskere tror, at Danmark består af én stor middelklasse med undtagelse af en lille gruppe af hjemløse, misbrugere og misrøgtede børn. Men Danmark er stadig et klassesamfund med store forskelle i levevilkår, magt og muligheder. Vi kan også se, at klasseskellene vokser, og at overklassen stikker af fra resten af samfundet«.

Nu er det efterhånden ved at være over ti år siden Anders Fogh Rasmussen aflivede klassesamfundet. Hvorfor en ny klasseinddeling?

»Fordi en ny klasseinddeling, som vi lægger frem i bogen ‘Det danske klassesamfund’, er et vigtigt redskab for at forstå det samfund, vi lever i. For det andet er denne viden afgørende i forhold til de politiske beslutninger. Hvis politikerne antager, at Danmark er én stor middelklasse, ja, så vil de også planlægge efter denne opfattelse og føre en politik, der overser skellene – for eksempel mellem overklassen og arbejderklassen«.

Forgyldt?

»Tag de to skatte- og krisepakker, som VK-regeringen og DF vedtog: forårspakken og genopretningspakken. Analysen af de to krisepakker viser, at de store vindere var overklassen. Skattelettelserne blev især givet i toppen, mens stigende afgifter, besparelser og fastfrysning af personfradraget ramte bredt. Pakkerne betød, at en familie i overklassen fik over 27.000 kroner ekstra pr. person, mens en familie i arbejderklassen mistede flere tusinde kroner«.

Hvorfor er underklassen vokset?

»Den ene forklaring er, at arbejdsmarkedet er blevet mere råt, og at man kræver, at folk er 100 procent effektive, hvilket langtfra alle kan håndtere. Samtidig har indvandringen gjort underklassen større. At påstå at Danmark er klasseløst er simpelthen forkert. Jeg håber, politikerne vil bruge denne viden til at reflektere over deres fordelingspolitik, og hvordan de kan træde op mod klasseskellene i uddannelsessystemet og arbejdslivet. Hvis man vil have den brede befolkning til at yde ofre i krisetider – med faldende realløn og besparelser i den offentlige sektor – må overklassen og den højere middelklasse også medvirke til at betale«.

I et så velstillet land som Danmark kan man ikke tale om klassesamfund, siger tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Det er noget vås, når Lars Olsen siger, at den blå regering har forgyldt eliten. Danmark har et af verdens højeste skattetryk. De rigeste har været med til at betale regningen for den velfærd, vi alle nyder godt af.

Uddannelse sikrer lighed

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ( S) anerkender, at der fortsat er store skel i Danmark, men økonomisk omfordeling skaber ikke i sig selv lighed: »Uddannelse og lige muligheder følges ad. Derfor er den socialdemokratiske vision om danmarkshistoriens dygtigste generation vejen til et mere retfærdigt Danmark med reelt lige muligheder for flere«.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos mener imidlertid ikke, at der er grund til at være bekymret over den voksende ulighed i Danmark.

»Det afgørende er, at vi også tager os godt af de svageste. Og det gør vi i Danmark«, siger han.

Desuden mener Mads Lundby Hansen, at det er værd at huske på, at den 1 procent bedst lønnede andel af danskerne betaler 8 procent af alle indkomstskatter. For de penge kan du ifølge Cepos’ beregninger finansiere lønnen til 70.000 offentligt ansatte.

kilde: Politiken.dk

Klassekampen lever

MogensEWeile1Før i tiden var det almindeligt, at politikerne i folketinget foreslog og vedtog reformer, som skabte lighed, fremgang og forbedringer for hele befolkningen. Det var vi stolte af, og kaldte det den danske model.

Velfærdssamfundet blev målt på den måde vi behandlede de dårligst stillede, og på en retfærdig fordeling af de skabte værdier.

Siden murens fald i 1989 frem til 2012, har vi fået større ulighed. Lovgivning om øget kontrol og overvågning har undertrykt borgernes frihed, og medført ”østtyske tilstande” i Danmark. Klassekampen – som vi troede var død – lever i bedste velgående, og praktiseres i stor stil ovenfra. Kampen for retfærdighed og lighed er blevet vendt 180 grader, og blevet til de riges kamp mod de fattige.

*

Venstre, De konservative og DF har med alle midler forsøgt at smadre den danske model på arbejdsmarkedet. Alm. overenskomstmæssige heltidsjob er blevet erstattet af løntilskudsjob, som ingen kan leve af. VCO partiernes strukturreform der trådte i kraft i 2007, medførte nye rutiner på de offentlige arbejdspladser.

Reformen medførte nedlæggelser af sygehuse og lukning af skoler, og store besparelser og nedskæringer af de offentlige ydelser. Struktur- og kommunalreformens formål var, at skaffe større råderum til udliciteringer af den offentlige service og de kollektive goder, til øget privatisering og salg af statens og kommunernes ejendom. Derfor sidder vi nu i suppedasen.

I mere end ti år, talte VKO om at bevare velfærdssamfundet, samtidig gjorde de alt for at ødelægge det. Klassekamp!

Nu handler det om velfærdssamfundets fremtid, og om et ja til den danske model, og et stort nej til Nato sekretærens kasinoøkonomi og Matadorspil. Nej til eksemplet Ellen Trane Nørby, hendes ”familie” og deres museum. Nej til Clement Kjersgaards og Ole Hyltofts blåsorte tankegods og propaganda.

Mogens Weile
læserkommentar fra politiken.dk