Det kommunikerende menneske

Jeg hører – jeg glemmer
Jeg ser – jeg husker
Jeg handler – jeg forstår
Kongfutse

Al kontakt er kommunikation. Jordmoderen er den første et nyt menneske møder. Moren og faren er de næste, og de er helt afhængige af, at barnet allerede fra den første dag er i stand til at kommunikere.
Det er vores evne til at kommunikere og siden til at lære at tale og skrive, der adskiller os fra alle andre levende væsener i dyre- og planteriget.

Selvom vi allesammen kan kommunikere – så er der nogen, der gør det meget bedre end de fleste – det er folk der på forskellig måde har uddannet sig som professionelle kommentatorer. Fx journalister, skuespillere, politikere, reklamefolk, forfattere, TV værter og mange andre.

foedselred1w

Dag 1
Evnen til at kommunikere høres 
om et øjeblik i form af et skrig,
der stopper, når barnet mærker,
at det bliver lagt til morens bryst.

 


 

K-Model1.gif

Denne simple animation* siger det hele. Den kan blive din huskeseddel til al analyse og arbejde med kommunikation.
Simpel ja, men inden du når så langt, skal du have styr på alt det komplicerede. Teorier, modeller og analyser om kommunikation. Det mål kan du opfylde, ved at bruge denne side.

*) Designet da jeg for meget længe siden begyndte at undervise i kommunikation.

 

http://www.dr.dk/Gymnasium/minemedier/

kommunikation

Oprindelig forfatter RKu Seneste forfatter Redaktionen

Kommunikation. Osgood og Schramms kommunikationsmodel viser, hvordan parterne dechifrerer og tolker den modtagne information, og hvordan de koder den information, de afsender. Modellen kaldes cirkulær, fordi kommunikationen cirkulerer mellem parterne.

Osgood og Schramms kommunikationsmodel viser, hvordan parterne dechifrerer og tolker den modtagne information, og hvordan de koder den …

I 1928 fremsatte den britiske litteraturkritiker I.A. Richards det synspunkt, at kommunikation foreligger, når et individ påvirker et andet individ på en sådan måde, at der hos begge parter foreligger en ensartet oplevelse.

Richards’ definition er meget generel og vedrører kun dyr og mennesker, men ikke maskiner. Han fokuserer på budskabets indhold, men ikke på de processer, der overfører budskabet.

Kommunikationsbegrebets anvendelse inden for forskellige fagområder som teknologi, politologi, humaniora og etologi har resulteret i talrige, ofte uforenelige, definitioner. Diskussionen drejer sig først og fremmest om, hvorvidt kommunikation skal være intentionel, dvs. formålsrettet, eller ej.

Ordet kommunikation kommer af latin communicatio ‘meddelelse’, af communicare ‘udveksle meddelelser, gøre fælles, dele med nogen’, afledt af communis ‘fælles’.

 

Intentionel

Blandt dem, der kræver, at kommunikation skal være intentionel, er den canadiske kommunikationsforsker D.M. MacKay, som taler om kommunikation, når afsenderens budskab er målrettet og af modtageren opfattes som sådan.

For den amerikanske behaviorist Stanley S. Stevens (1906-73) er der tale om kommunikation, hvis blot modtageren opfatter en aktivitets intentionalitet. I modsætning til disse opfattelser fremhæver den øtrigskfødte psykolog Paul Watzlawick (1921-2007), at enhver aktivitet indeholder potentiel kommunikation, idet selv ubesvarede henvendelser og tavshed anses for kommunikation. Watzlawick hævder, at det for mennesket er umuligt ikke at kommunikere.

Opretholdes kravet om formålstjenlighed eller intentionalitet fra afsenderens side, for at man kan tale om kommunikation, vil store dele af menneskers og dyrs kropssprog ikke kunne anses som kommunikation.

Studier af dagligdags adfærd, foretaget af bl.a. psykoanalytikeren Sigmund Freud, sociologen Erving Goffman og antropologen Edward T. Hall (1914-2009), har imidlertid vist, at fx uoverlagte ytringer og handlinger har betydning og indflydelse på kommunikationsprocessen.

Palo-Alto

I begyndelsen af 1950’erne udviklede Palo-Alto-gruppen i Californien en pragmatisk kommunikationsteori, der analyserede kommunikationsmønstre mellem patient og nære familiemedlemmer. Afgørende betydning for denne teoris opståen fik den britiske antropolog Gregory Batesons analyse af, hvordan specifikke kommunikationsmønstre, som han kaldte for “dobbeltbinding”, kan skabe alvorlige psykiske problemer hos mennesker (se double-bind).

I 1960’erne tiltrak canadieren Marshall McLuhan sig opmærksomhed ved at påvise, hvorledes samfundet var ved at ændre sig fra en kultur domineret af det trykte bogstav til en kultur, hvor kommunikation foregår via elektroniske medier. Hans dictum var, at “mediet er budskabet”.