Et historisk tilbageblik

chip

Mindre og mindre teknologi – større og større ydelser…

Hele den gamle tykke telefonbog  kan nemt rummes i denne lille chip.

Den kan også gøre mobiltelefonen til et kommunikationscenter med utrolig mange muligheder. Men hvad er det egentlig der foregår inde i disse små kraftcentre.

Det kan du læse om under de næste menupunkter.

b-telefonbog3redigeretmobilBruges2

Når vi udbreder informationer kommunikerer vi.

Fra mund til øre og videre til nye ører kan betegnes som den oprindelige kommunikation. Senere, eller måske samtidig kommunikerede mennesker visuelt, malede tegninger eller omsatte information til tegn (bogstaver).

Allerede i år 59 f. Kr. udkom verdens første ”dagblad”. Det var Romerrigets kejser Julius Cæsar der foranledigede, at Acta diurna (daglige begivenheder) hver formiddag blev udgivet i Rom, og siden pr. ryttertjeneste distribueret til hele Romerriget*. Bladet var håndskrevet af 30 lærde slaver, som nedskrev det de fik dikteret.

Det var en meget langsom og tidskrævende proces. Men udviklingen stod ikke stille, og siden udvikledes der hele tiden nye hurtigere og mere effektive kommunikationsmidler. Håndskrevne bøger. Bogtryk. Simple (manuelle) og siden mere avancerede (elektriske) telegraf systemer. Telefon, radio, grammofonplader, båndoptagere, TV… og så foreløbig sidste skud på stammen computeren.

Verdens første computer

b eniac

Tirsdag den 14. februar 1946 startede verdens første 100% elektroniske computer, ENIAC(Electrical Numerical Integrator And Calculator). I dag vil man måske ikke kalde det en computer, men en regnemaskine. ENIAC var ikke ligefrem bærbar, den fyldte 167 m2 og vejede 30 tons.Maskinen var bygget af 17.468 radiorør, 70.000 modstande, 10.000 kondensatorer, 1500 relæer, 6000 manuelt betjente kontakter og havde mere end fem millioner loddede forbindelser.ENIAC blev som så meget anden ny teknologi udviklet til militære formål under 2. verdenskrig. Maskinen var i stand til at udføre 100.000 operationer pr. sekund.


Manchester Baby

I 1948 blev den såkaldte Manchester «Baby», bygget på Manchester University. Den blev prototypen på verdens første kommercielt producerede computer, der blev produceret i 1951-57.I USA blev den første kommercielle computer (UNIVAC I – Universal Automatic Computer) leveret til USA’s Statistiske kontor i 1951. Den blev bygget af Remington Rand, der i alt producerede 46 maskiner til en pris af 1 mio.$ pr. stk.

*

Danmark var også med – Dask blev født i 1958
b crop0069 thumb dask

Dask (Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator) var den første elektroniske datamaskine, der blev konstrueret og bygget i Danmark. Den blev officielt indviet den 13. februar 1958.
Dask blev bygget i en villa, hvor den fyldte hele spisestuen. Den vejede ca. 3.5 ton. Elektronikken udviklede en masse varme, og derfor måtte Dask afkøles med et vandkølingssystem.

 

2. generation

De radiorør* der var i de første computere var sårbare, de brændte ud, ligesom det Fx sker med elektriske pærer. Løsningen på dette problem blev transistoren*, der blev opfundet i 1947 på Bell Laboratoriet i USA. Den var mindre, brugte mindre energi og havde en længere levetid. I 1960 producerede IBM sin første 1401 model, der var baseret på transistorer. Der blev produceret ca. 12.000 maskiner, og det var med til at sikre IBM en absolut førerstilling på markedet for såkaldte mainframes. IBM havde siden den første del af 1900’tallet bl.a. produceret hulkortmaskiner til store offentlige myndigheder og de største virksomheder og koncerner. Det var dette marked man satsede på at beholde, ved også at blive førende indenfor den nye teknologi.

 

b-ibmcard2w

Hulkort

Hulkort (eller “Hollerith” kort) er en gammel teknik til digitalisering og opbevaring af data. Det er et kort af karton, hvor man kan udstanse de huller, der i kombination med de ikke udstansede områder rummer kortets informationer. Disse informationer kunne så indlæses og beregnes – første i en eller anden form for regnemaskine, senere i en computer – inden resultatet blev printet ud.Hulkortet blev anvendt i helt tilbage i 1920’erne. Senere kom der en såkaldt hulstrimmel efter samme princip. Begge typer blev anvendt helt op i 1970’erne.Hulkortet havde faktisk været brugt som kontrolenhed helt tilbage i 1801. Det styrede dengang en væv opfundet af Joseph Jacquard. Der var tale om en form for mekanisk databehandling.I 1887 tog Herman Hollerith patent på hulkortet og grundlagde firmaet Tabulating Machine Company, som senere blev opkøbt af Thomas J. Watson, der grundlagde IBM i 1914.

IBM

I 1964 begyndte IBM at producere S/360 serien. Det blev en stor kommerciel succes og den måde maskine var opbygget på blev anvendt de næste 20 år. Allerede de første 4 år producerede IBM 14.000 maskiner. Maskinerne var efterhånden så billige, at også mindre offentlige og private virksomheder kunne investerer i den avancerede datakraft.Samtidig styrkede IBM sin dominans ved at forære maskinerne til universiteterne og de højere læreanstalter. DTU fik i 60’erne kvit og frit foræret Nordeuropas dengang mest avancerede IBM anlæg. Så kunne kommende ingeniører og videnskabsmænd tidligt vænnede sig til at bruge IBM.

 

3. generation

IBM’s mainframe computere fungerede godt, men de krævede meget plads, de var stadig relativt dyre, de krævede specielt airconditionerede rum og så skulle man have eksperter til at holde computerne kørende. I 1958 udviklede Texas Instruments det første integrerede kredsløb?, som gjorde det muligt at kombinere mange transistorer i en enkelt komponent. Det øgede hastigheden, mindskede energiforbruget og gjorde maskinerne billigere. IBM benyttede den nye teknologi til at gøre deres egne mainframes stærkere og større. Firmaet Digital Equipment Corporation (DEC) valgte at udnytte den nye teknologi til at producere små maskiner – mini-computeren – var født.Små er måske så meget sagt, men VAX serien var på størrelse med en vaskesøjle (vaskemaskine og tørretumbler). Fra starten af 1970’erne var DEC blevet den næststørste computerproducent – efter IBM.

 

4. generation

I 1971 producerede IC virksomheden (Integrated Circuits) Intel den første mikroprocessor. Hele computerens centralenhed (CPU) var dermed samlet i en enkelt chip. En af Intels grundlæggere – Gordon Moore – formulerede Moores lov: at antallet af transistorer i chips fordobles for hver 18 måneder.

 

Opdagelsen af transistoren og udviklingen af integrerede kredsløb* til bl.a. CPU’er fik meget stor betydning, men det virkelige gennembrud kom med udviklingen af hukommelseschips.

Helt frem til slutningen af 60’erne opbevarede computerne sine informationer på hulkort, hulstrimmel, ferritkernelager, tape og disketter. Den magnetiske lagring? kunne foregå på harddiske der kunne veje 20-25 kg eller mere. De kunne rumme måske 5 MB (Megabyte). Det var en meget stor datamængde – dengang!

ROM

IBM’s laboratorier udviklede hukommelses IC’er – RAM (Random Access Memory) og ROM (Read Only Memory). I 1970’erne skete der en eksplosiv udvikling i lagringsmedierne. Masseproduktion af IC’er – specielt RAM og ROM kredsløb – blev i stigende grad domineret af Japan og senere hen Sydkorea og Taiwan. Det truede USA’s hidtidige dominans på computermarkedet.CPU IC’er og RAM’er var rygraden i 4. generations computere: mikro computere. De var endnu mindre og billigere end forgængerne. Markedet voksede, og fra midten af 70’erne at begyndte også private at købe de små computere.I 1975 kunne man for første gang købe et byggesæt til en Altair PC. Det blev en stor succes med et salg på mere end 10.000 maskiner.

Basic

To unge nørder, Bill Gates og Paul Allen udviklede en Basic* oversætter til denne maskine. Senere i 1975 grundlagde de Microsoft. I disse år anvendte de fleste små PC’er operativsystemet CP/M (Control Program for Microcomputers) udviklet af Digital Research, Inc.

Apple

I 1977 producerede Steve Wozniak og Steve Jobs den første Apple PC. Det var en mikro computer, som var noget dyrere end konkurrenterne, men til gengæld havde den farvegrafik og nogle bedre tekniske egenskaber. Da programproducenterne begyndte at udvikle nye spændende programmer til Apple blev maskinen utrolig populær i mindre virksomheder. Den blev også købt af mange private.Apple producerede mere end 2 millioner maskiner i perioden 1977-83.
IBM erkendte, at man var ved at miste taget om det hastigt voksende marked for micro computere. I 1981 etablerede man en ny selvstændig enhed, der skulle tage kampen op mod Apple og de andre nytilkomne i branchen. Enheden udviklede en ny micro computer som blev døbt – personlig computer (PC). Fra midten af 80’erne fik IBM monopol på PC betegnelsen, selvom konkurrenterne også fremstillede PC’er.

Tidspres

IBM havde ikke selv tid til at udvikle et nyt operativsystem, det måtte man købe fra en anden virksomhed.CP/M fra Digital Research var det mest avancerede operativsystem til små maskiner, men IBM valgte i stedet DOS (Disk Operating System), der var udviklet af Bill Gates og Paul Allen fra den lille virksomhed Microsoft.Store dele af det basale koncept bag de tidlige versioner af MS-DOS var på mange områder identisk med CP/M.

 

MS_DOS

blev en sandt guldæg for Microsoft. Den førende producent IBM gjorde det til standard i sine PC’er og samtidig havde Microsoft sikret sig, at man fik en afgift hver eneste gang MS-DOS blev installeret på en PC.

Lige siden Microsoft blev etableret har der været spekulationer, rygter og påstande om, at Bill Gates simpelthen huggede sit guldæg fra andre. Nogle mener, at han kun delvis kopierede CP/M, men det image har forfulgt Gates og han firma, som også siden er blevet beskyldt for at bruge ufine metoder.

PC’en bliver global

I 1983 tog Apple kampen op med sin grafik og muse-baserede Macintosh, der grafisk var mere avanceret og brugervenlige end IBM’s PC’er. Apple havde måske det bedste produkt, men IBM havde et bedre netværk og en stærkere markedsføring. Det afgørende var dog, at IBM’s arkitektur* var åben, mens Apples var lukket.IBM modsatte sig ikke, at konkurrenter kopierede arkitekturen og producerede «IBM kompatible PC’er». Derfor kom Apple meget hurtigt bagud på det voksende marked, hvor alle andre solgte IBM kompatible PC’er.Programmer, printere, grafikkort, harddiske osv. Blev også gjort ”IBM kompatible*”.Arkitekturen var ikke den mest geniale – et problem også nutidens PC’er slæber rundt på – og operativsystemerne fra Microsoft – DOS og senere Windows – var langt fra de mest optimale, men PC markedet var ubestridt det største, og sugede derfor udviklings- markedsføringsressourcer til sig.