Kommunikationens og reklamens effekt

I Hinduistiske og Buddhistiske religioner tjener et mantra forskellige formål. Nogle beskytter mod alle onder, andre er meditationsfremmende.
Et mantra skal gentages atter og atter for at ”virke”.

I reklamebranchen har det altid været et ”mantra”: At halvdelen af reklameindsatsen er spildt, man ved bare ikke hvilken del.
På den måde er man ”beskyttet” mod eventuelle påstande om, at reklame er spild af ressourcer.

Men der er utvivlsomt noget om snakken, og mantraet kan også anvendes på alle andre former for kommunikation. Også her ved man (på baggrund af erfaringer) at en betydelig del af kommunikationen går tabt. Og, også her er man ofte uvidende om hvilke informationer, der aldrig når frem til målgruppen.

Kommunikation er ikke hvad du har sagt.
Men hvad folk får ud af det du har sagt.

Der gennemføres utallige tests for at kortlægge det der tabes i kommunikationsprocessen, men nogen 100 % sikker måling kan man ikke gennemføre.

Hvornår skal man teste! Umiddelbart efter kommunikationen er afsendt!
Hvordan eller hvornår skal man teste en eventuel langtidsvirkning!
Hvilke forhold påvirker effekten af den gennemførte kommunikation!


Der er langt flere spørgsmål end svar. Men det fritager absolut ikke afsenderen for at teste sin kommunikationsindsats.

Rolf Groven: Et satirisk maleri, hvor kunstnere udstiller norske politikere, som han hævder gør alt for lidt for at gøre Norge slankere. ”Noen bryr seg overhodet ikke om problemet. De bare sitter der.”

 

Fede tider

Forekomsten af fedme er steget 30-40 gange i de sidste 50 år. Specielt foruroligende er den stigende forekomst af overvægt og fedme blandt børn og unge, hvor der er sket en tredobling over de sidste 30 år.

Ca. 40 % af alle voksne danskere lider nu af overvægt, heraf omkring 13-15 % af egentlig fedme. Det svarer til, at omkring 350.000 lider af fedme, der kan påvirke deres helbred.

Forebyggelse af overvægt kræver, at befolkningen begynder at spise mere energifattigt og bevæge sig mere. Der er samfundsmæssige forhold, som trækker i modsat retning, og en forandring af danskeres spisevaner til en mere sund- og energifattig kost omfatter også sociale, kulturelle og psykologiske dimensioner.

Der er al mulig grund til at gennemføre en oplysningskampagne, som forsøger at vende den negative udvikling. Men det er ikke let, for fedme skyldes mange ting:

Mad og spisning har med identitet at gøre

Hvad der i nogle kredse anses for “naturligt” og “rigtigt”, virker fremmed på andre. Ernæringsoplysningens fokusering på frugt og grønsager søger fx at fremme forbruget af levnedsmidler, som traditionelt har en underordnet placering i den danske madkultur, som foretrækkes af kvinder og som tilskrives feminine værdier. Det kan være med til at gøre det vanskeligt at få sådanne budskaber til at slå an blandt mænd med mere traditionelle maskuline idealer. Og budskaber om at spare på sovsen og flæskestegen strider mod opfattelsen af, hvad der er god og festlig mad i mange kredse.

At vores spisning skal styres af sundhedshensyn og sundhedsbudskaber griber forstyrrende ind i madkulturen. Budskaber om rigtig og sund kost mødes derfor ofte med skepsis blandt en del mennesker.

En kampagne der virkede

Men kulturelle vaner på kostområdet forandrer sig også – og kan påvirkes bl.a. af sundhedsoplysning. Fx er den danske kulturelle sædvane, at smøre fedtstof på brød under pålæg i opløsning i disse år.

Fra at have været en næsten ukendt praksis blandt danskerne, der deltog i den nationale kostundersøgelse i 1985, er det nu blevet almindeligt for ca. 40 % af befolkningen at lade være med at komme fedtstof på rugbrød. Denne kulturelle forandring er ét eksempel på en vellykket sundhedskampagne.

Der findes andre kostforandringer, som typisk kan gennemføres på samme måde – fx overgang fra fede til fedtfattige mælketyper.

Den underbevidste påvirkning

Begrebet skjult reklame bruges bl.a. om muligheden for at påvirke underbevidstheden ved fx at indsætte billeder i en film, som optræder så kort tid, at man ikke bliver bevidst om dem – ikke ved, at man har set billederne. Det klassiske eksempel er billeder af en steghed ørken, som så kan udløse tørst.

Der kan også anvendes ”skjulte” symboler i en avisreklame.

Vi påvirkes alle ubevidst – af mange stimuli, herunder også reklamer, der påvirker os i meget stort omfang.

Man kan godt spørge folk om noget, de ikke ved.
Og det gør man så.
Problemet er tolkningen.