Kommunikationsmodel & internettet

De nye digitale kommunikationsmuligheder på nettet fremhæves ofte som unikke og revolutionerende, selvom de reelt blot er et supplement og ikke en erstatning for allerede eksisterende kommunikationsformer. Det er det samme på en ny måde.

Noget afgørende nyt ved Internettet er de ændrede betingelser for de budskaber en afsender vil af med. I tiden før cyberspace kunne afsenderen koncentrerer sin næsten 100 % om budskabet, men på Internettet er modtageren ”konge!” Modtagerne er zappere, der klikker sig frem mellem utallige tilbud og muligheder.

Det bliver afsenderen nødt til at forholde sig til… og det vil både præge budskabets form og indhold.

Cyberspace

The term Cyberspace started to become a de facto synonym for the Internet, and later the World Wide Web, during the 1990s…

John Perry Barlow describes it thus in his essay…

In this silent world, all conversation is typed. To enter it, one forsakes both body and place and becomes a thing of words alone. You can see what your neighbors are saying (or recently said), but not what either they or their physical surroundings look like. Town meetings are continuous and discussions rage on everything from sexual kinks to depreciation schedules.

There are thousands of these nodes in the United States, ranging from PC clone hamlets of a few users to mainframe metros like CompuServe, with its 550,000 subscribers. They are used by corporations to transmit memoranda and spreadsheets, universities to disseminate research, and a multitude of factions, from apiarists to Zoroastrians, for purposes unique to each.

Whether by one telephonic tendril or millions, they are all connected to one another. Collectively, they form what their inhabitants call the Net. It extends across that immense region of electron states, microwaves, magnetic fields, light pulses and thought which sci-fi writer William Gibson named Cyberspace.

John Perry Barlow, ”Crime and Puzzlement,” 1990-06-08
Kilde Wikipedia

Den klassiske kommunikationsmodel passer ikke til Internettet! Den er god i traditionelle mundtlige og skriftlige sammenhænge, men den lægger hovedvægten på afsenderen og fokuserer derfor på, hvordan og i hvilke medier man med fordel kan formidle sine budskaber.

Surferne på Internettet leder efter informationer! De leder efter svar på ubesvarede spørgsmål.

 

kommodelnetwww
Kommunikationsmodel til internettet.

 

Den ny kommunikationsmodel

Når man udvikler indhold til websider er det forfatterens opgave at være informationsleverandør eller måske mere præcist ”svarleverandør” – uden at kende spørgsmålene!

Det kræver noget i retning af denne holdning: Jeg skal levere svar på nogle spørgsmål, som nogen – måske – vil stille! og ikke: Jeg har et budskab, jeg skal af med!

En svær opgave, og som den stiplede linje i modellen skal illustrere, så må afsenderen ikke regne med at få ret meget feed back, som kunne danne udgangspunkt for en redigering og opdatering af websiden.

En gang imellem får man måske en E-mail fra en tilfreds eller utilfreds surfer, men har de besøgende fået tilfredsstillende svar på deres spørgsmål! Hvad kan man udlede af besøgstællerens registrering!

 

Zapperne skal kunne finde websiden

Når søgemaskinerne skal finde en webside bruger de både indholds-data og meta-data (data om data). Det sidste er fx hjemmesidens titel, emne, forfatter, nøgleord, indholdsbeskrivelse osv. I takt med at Internettet vokser og vokser, spiller metadata en afgørende rolle, fordi man ofte højst har få sekunder til at fange zapperens interesse!

relationerinternettetwww
Tre synsvinkler på internettet.

 

 

Relationer på internettet

Man kan betragte internettet ud fra tre vinkler: Kultur, Struktur og Interaktion.

Struktur. Gennem et massemedie – aviser, film, musik, radio- og tv-udsendelser – kan man kommunikere til mange modtagere på én gang. Kommunikationsmodel:

Afsender –> Medie –> Modtager

Afsenderen har et budskab, der igennem mediet formidles til modtagerne.

Internettet er anarkistisk, der er ikke nogen overordnet afsender, men mange forskellige afsendere.

Internettet har mange forskellige tilbud fx informationsformidling, underholdning, kontakt og handel.

Med mange afsendere og mange modtagere kan internettet ikke i klassisk forstand betragtes som et massemedie. Det er derfor mediet har ”sin egen” kommunikationsmodel.

Men hvad er det, der styrer informationsstrømmen i de nye og de traditionelle medier. Sker informations- og indholdsstyringen centralt eller individuelt?

styringinformationsst-www
Hvordan styres informationer og indhold.
Model

I en henvendelse styres informationen centralt og sendes til mange enkeltindivider. Både en læres klasseundervisning og nyhederne på tv hører til i denne kategori. Der er tale om tidsafhængig envejskommunikation.

I registrering styres informationen også af enkeltindivider, dog uden deres aktive medvirken. Informationerne bruges centralt til registrering, Fx overvågning i form af web logs på Internettet, registrering af tv-forbrug og centralregistrering.

I rådførelse styres informationen centralt og bruges af enkeltindivider, der selvstændigt og tidsuafhængigt opsøger informationen i Fx databaser, banker og biblioteker.

I en samtale styres informationen af enkeltindivider og er tidsuafhængigt, hvilket vil sige at deltagerne i kommunikationen selv bestemmer indhold, tid og sted. Det kan være en almindelig telefonsamtale, e-mails eller almindelig brevveksling.

De traditionelle massemedier kan placeres i kategorien henvendelse i modsætning til de nye medier, fx Internettet, som kan placeres i kategorien rådførelse og en smule i registrering.

De nye medier

På grund af de nye mediers placering i rådførelse synes de at bane vejen for et magtskifte væk fra central styring af informationsstrømmen og hen imod individuel styring.

Internettet kan ikke betragtes som ét enkeltstående medie. Med nettets kompleksitet og anarkistiske struktur må det betegnes som flere forskellige medier.
(du kan finde en supplerende forklaring i afsnittet om kultur)
Kultur. Netværk som organisationsform, kommunikation og informationsdeling rækker langt tilbage i historien. Men det er først med udviklingen af World Wide Web i 1990’ernes begyndelse og udviklingen af søgemaskiner som fx Altavista (Google var slet ikke på banen dengang), at Internettet for alvor blev udbredt.

Siden er det gået meget, meget hurtigt. Nettet har nu afgørende betydning på såvel økonomiske, politiske, kulturelle og sociale områder. I de allerfleste samfund og kulturer eksisterer der åbenbart behov, som Internettets nye kommunikationsmuligheder på forskellig vis kan tilgodese.

Lige siden industrialiseringen og urbaniseringen* begyndte omkring 1750’erne i England, er der sket markante ændringer i vores sociale relationer. Den proces der blev startet dengang (og endnu ikke er 100% fuldendt) betød, at familien og landsbyen ikke mere spiller den samme rolle. Derfor dannes der ikke mere traditionelle fællesskaber.

I byerne og det moderne samfund er mennesket nu omgivet af anonyme masser. Derfor er det sociale liv forandret. Det enkelte individ må selv aktivt skabe og opretholde sine sociale relationer. Derfor oplever man sine omgivelser som fragmentariske og sig selv som ensom, løsrevet og fremmedgjort.

Det kan måske forklare den tilslutning, som nettets mange forskellige fora, kontaktformer og netfællesskaber nyder godt af. Nettet er et individualistisk medie, men det kan bruges til at skabe en ny form for fællesskaber. I hvert fald virtuelle!

Traditionelle medier

De traditionelle massemedier afspejler måske nogle fællesskaber, som langsom forsvinder. Andelsbevægelsen, fagbevægelsen, de politiske masseorganisationer, nationalfølelsen, det kulturelle (danske) fællesskab o.s.v..

Ikke overraskende understøtter teknologiudviklingen også ændringerne i de sociale mønstre. Den udbyggede infrastruktur og opfindelsen af biler, fly, telefoner, computere, mobiltelefoner osv., har gjort det muligt for ”det ensomme menneske”, at skabe og opretholde sociale relationer, som tidligere var umulige.

Globalisering

Der er fokus på globalisering* og både de gamle og nye medier har udvidet vores erfaringsverden til (mere eller mindre) at omfatte hele verden.

Den traditionelle ansigt til ansigt kommunikation bliver i stigende grad erstattet af langt mere avancerede og komplekse kommunikationsmønstre, hvor både tidsdimensionen og den geografiske placering forskydes.

I den ”den globale landsby” eller ”globale samtidighed” opleves det fjerne som nært, og den geografisk afstand er ingen hindring for samtidig kommunikation.

Derfor opleves det ikke som et unaturligt skridt, at give sig i kast med kommunikation over Internettet med fremmede mennesker i mere eller mindre abstrakte virtuelle rum – eller endda at skabe sociale relationer på tværs af kontinenterne. Og dog er aktørerne i traditionel forstand socialt ensomme mennesker!

 Mange muligheder

Interaktion. På nettet tilbydes mange forskellige kommunikationsmuligheder: e-mail, chat, dating, nyhedsgrupper, og virtuelle miljøer (MUDs og MOOs*), som alle understøtter en udvikling i retning af en kommunikation, der er uafhængig af fysisk, tidsmæssig, geografisk og samtidig tilstedeværelse. Det er et samfund, hvor folk i stadig stigende grad indgår i elektroniske netværker.

Men kan man overhovedet tale om, at en af de to verdener, cyberspace og ansigt til ansigt verdenen, er mere virkelig!
(se også afsnittet: Medier, magt og virkelighed)

Mange websteder forsøger at efterligne – den virkelige – virkeligheden ved at få brugeren til at føle sig som en del af et fællesskab på baggrund af deres handlinger. Hvis du siger eller gør nogle bestemte ting på nettet, så er du ”medlem” af en gruppe!

  • Nye interaktionsformer

    E-mail. Et elektronisk brev. Et uformelt medie, der kan være udviklende for en mere fri dialog. Men en E-mail kan også være et handicap for ”skrifthæmmede” personer, for som psykologen John Suler  udtrykker det: ”…everyone knows how to talk, not everyone knows how to type”. En af de åbenbare fordele ved E-mails – men også snail mails – er den mulighed for eftertanke mediet rummer, fordi E-mail og Snail mail ikke er direkte kommunikation.I modsætning til ansigt til ansigt kommunikation kan man nå at tænke sit svar igennem og måske derved tage brodden af en første, og muligvis for hastig, følelsesmæssige reaktion.Men for alle former for skriftlig kommunikation er det en svaghed, at modtageren ikke kan se ens ansigtsudtryk og øvrige kropssprog, når meddelelsen læses.

    Dating

    På nettet er man anonym. Reelt også selvom man både optræder med et navn og et billede, for på nettets kontakt-tjenester kan man let ”fuske” med sin identitet.Så længe man lyver virtuelt kan det måske give en vis tilfredsstillelse, men skal en date realiseres i virkeligheden så afsløres løgnen.Man kan også betragte netdating som et ritual, hvor den første fase af et bekendtskab kan opbygges anonymt. Det kan også forekomme, hvis man vælger den traditionelle ”gå-i-byen-metode”, og bare småsnakker og udforsker en anden person uden rigtig at give sig tilkende.Chat. Et skrive/tale medie! Chatsproget ligger tættere på talesproget fordi kommunikationen foregår synkront i samme netbaserede rum. Der er ingen tid til (længerevarende)refleksion, og længden på beskederne er reducerede. Det går stærk. Det kræver en vis rutine og hurtighed at følge med, når man skriver beskeder/ ”taler med” andre over nettet.

For alle de nye digitale interaktions- og relationsformer på nettet findes der ”analoge” alternativer, med meget lang historie. De nye medier supplerer de gamle og i nogle tilfælde flyttes betydelig mængder kommunikation fra de gamle til de nye medier.