Konjunkturer og Phillips kurven

arbejdsspoergsmaalLMarkedskræfterne (eller måske er det noget andet) vil på længere sigt sikre, at de forskellige økonomiske faktorer finder et rimeligt og stabilt leje. Men i et markedsøkonomisk samfund må man acceptere periodiske udsving, fx med hensyn til arbejdsløsheden eller renteniveauet. Disse udsving kan illustreres som en konjunkturkurve.

Begrebet konjunktur betegner i et markedsøkonomisk samfund det økono­miske aktivitetsniveau på et bestemt tidspunkt. Hvis man måler samfundets ”økonomiske temperatur” på bestemte tidspunkter kan man tegne en kurve over udviklingen.
Konjunkturmålene kan fx være væksten i produktionen eller beskæftigelsen. Den årlige stigning i bruttonationalproduktet (BNP) eller ændrin­ger i efterspørgslen efter varer og tjene­steydelser kan også bruges som konjunkturmål.

konjunkturforloeb2ai

Et typisk konjunkturforløb bevæger sig i bølger, som kan inddeles i forskellige faser:

  • en opgangsfase der varer indtil et toppunkt – højkonjunktur
  • hvorfra en nedgangsfase – tilbagegang tager over indtil bunden – lavkonjunktur – er nået.

Historisk er en lavkonjunktur altid blevet afløst af en ny opgangsfase.

 

Årsager til konjunkturudsving

 

Hvis efterspørgslen stiger, fx for­di politikerne har besluttet at øge støtten til de ældre, vil nogle virksomheder kunne sælge flere varer og tjenesteydelser. Derfor må produktionen øges. Men det forudsætter, at der investeres mere i maskiner, ar­bejdskraft og råvarer.

 

Når produktionen forøges falder arbejdsløshe­den og den samlede efterspørgsel vil vokse, fordi lønningerne stort set altid er større end arbejdsløs­hedsunderstøttelsen. 

 

Stigende efterspørgslen efter kapital, varer og arbejdskraft betyder samtidig, at prisen på disse produktionsfaktorer – herunder renten og lønnen – stiger.

alle konjunkturfaktorer bevæger sig opad

 

Men på et tidspunkt kan efterspørgslen ”ramme loftet” et foreløbigt højdepunkt fordi der opstår såkaldte flaskehalsproblemer. D.v.s. at der bliver mangel eller for høje priser på bestemte typer varer eller ar­bejdskraft.
Selvom det hele startede med et behov for at øge produktionen, kan det godt være, at nogle virksomheder har øget deres produktion så meget, at de får afsætningsproblemer, og derfor bliver nødt til at sænke priserne.
… nogle konjunkturfaktorer begynder at bevæger sig nedad

 

Hvis flaskehalsproblemer og prisfald resulterer i, at virksom­hederne begynder at afskedige medarbejdere i større omfang, falder den samlede efterspørgsel. Så må virksomhederne igen indskræn­ke aktiviteten… og så videre. 

 

Men det heraf følgende fald i rente og priser på varer, tjenesteydelser og arbejdskraft vil bære kimen til en ny højkon­junktur. Og så kan der startes forfra!

 

Politisk regulering af konjunkturerne

I samfund der ikke har ubegrænset markedsøkonomi får konjunkturudviklingen ikke frit løb. Fx er såvel renteni­veauet som lønniveauet ikke kun resulta­ter af markeds-mekanismerne, men i høj grad også reguleret politisk.

Er der sammenhæng mellem inflation og arbejdsløshed?
Phillips-kurven

Ja, der er en sammenhæng. Det påviste den newzealandske økonom William Phillips (1914-75) i 1958. På baggrund af materiale fra Storbritannien for perioden 1861-1957 påviste han, at når arbejdsløsheden var lav fik man høj inflation. Omvendt gav høj arbejdsløshed lav inflation.
Det viste de statistiske data, men de – og Phillip – forklarede ikke, hvorfor der var denne sammenhæng.

Der kan godt sættes lighedstegn mellem begrebet inflation og prisstigninger på varer og arbejdskraft. Men begrebet bruges primært om ”prisstigninger” der ligger over et ”naturligt” niveau, som i Danmark er ca. 2 % stigning om året.

A Er der tale om stigninger under 2 % kan samfundsøkonomien godt følge med. Stiger priserne vokser virksomhedernes indtægter. Det åbner mulighed for at give medarbejderne lidt højere løn, så deres købekraft ikke forringes.

B  Bliver inflationen (prisstigningerne) lavere end 2 %, eller måske negativ, falder virksomhedernes indtjening, og det påvirker deres behov for arbejdskraft så ledigheden vokser.

Denne sammenhæng kan vises med nedenstående kurve.

PhillipsKurve

Den originale phillipskurve 

Men store prisstigninger betyder også, at befolkningens købekraft mindskes, med mindre lønningerne stiger tilsvarende. Så virksomhedernes merindtjening kan godt blive spist op af øgede omkostninger i form af lønstigninger. Inflation er altså alt andet lige udtryk for en usund økonomi.

De økonomer og politikere der mente, at staten med fordel kunne styre samfundsøkonomien ved at føre en bestemt økonomisk politik stod overfor valget mellem to onder, arbejdsløshed eller inflation. Igangsatte man fx store offentlige byggerier steg inflationen, men samtidig faldt den arbejdsløshed, som politikerne mente, var blevet alt for høj.
Det virkede. I det mindste indtil 1970’erne, hvor man pludselig fik både høj arbejdsløshed og høj inflation. Stagflation kaldte man den nye situation.

I dag spiller Phillips-kurven stadig en central rolle i økonomisk teori. Men nu sondrer man mellem det korte og det lange sigt. Der er bred enighed om, at det på kort sigt er muligt at reducere arbejdsløsheden ved at øge inflationen. Ifølge almindelig økonomisk teori er det derimod ikke muligt på langt sigt at reducere arbejdsløsheden ved at lade inflationen vokse. På lang sigt afhænger arbejdsløsheden alene af strukturelle forhold.

USAphillip1USAphillip2

Phillips-kurven for USA før og efter 1970

En af forklaringerne på, hvorfor teorien ”brød sammen” efter 1970 var bl.a. at man nu oplevede prisstigninger som var så voldsomme – fx oliepriskrisen – at virksomhederne og samfundsøkonomien ikke kunne opsuge disse forandringer uden at reducerer de samlede lønudgifter gennem en forøgelse af arbejdsløsheden.

Men det kan påvises*, at den såkaldt forventningsløftede phillipskurve eksisterer i visse dele af verden. I både USA og Europa kan den findes ved hjælp af empirisk materiale.

”Vi nåede i vores analyse frem til, at der var meget lidt spor af teorien om Phillips-kurven i de empirisk konstruerede phillipskurver for Danmark; hverken ved den originale eller den forventningsløftede phillipskurve.”  Skriver en gruppe studerende fra Ålborg Universitet.


Kilde: Samfundsøkonomi

I hvor høj grad har phillipskurverelationen i de senere år været gældende for danske forhold, og i hvor høj grad er den gældende for andre, tilsvarende lande?

2005-6 Grp.: 9 – Wilhelm Sinding Andersen, Kathrine Rytter Asferg, Lars Møller Christensen, René Nøhr Christensen og Ida Borgen Pedersen. 

testdinvidenLL