Kultur & socialisering

arbejdsspoergsmaalLBegreberne – Kultur-Socialisering – har optaget mange.
“Kultur er Vaner”. Sådan definerede Hartvig Frisch begrebet i bogen “Europas Kulturhistorie”,  der udkom i 1928. Frisch definerer først og fremmest kultur som de traditioner, der skaber sammenhæng og kontinuitet i et samfund.

kultur-socialisering - IntroKulturKanon
Besøg – KulturKanon

HalKochAndre definitioner på kultur

  • Kultur er idealer, værdier og livsregler.
  • Kultur er social arv og traditioner, der gennem socialiseringen gives videre til kommende generationer.
  • Kultur er et fletværk af ideer og tillærte vaner, som forhindrer pludselige indskydelser og adskil­ler mennesker fra dyr.
  • Kultur består af et mønster af ideer, symboler og adfærd.Disse definitioner adskiller sig reelt ikke meget fra: “Kultur er Vaner”. Og de skaber heller ikke større klarhed. Begrebet kultur er stadig meget uhåndgribeligt. Når en sygdom ikke skyldes en eller få forhold, men er en kombination af mange faktorer taler man indenfor lægevidenskaben om “et syndrom”. Sjögreens Syndrom er fx en bindevævssygdom forårsaget af en lang række omstændigheder – hvis indbyrdes relationer ikke kendes 100 %.

Man kunne også kalde et bestemt samfunds kultur for et syndrom, eller en samling af faktorer, der tilsammen karakteriserer en bestemt kultur. Nogle af disse faktorer er meget faste elementer, andre kan være mere flygtige:

Nogle af kulturens meget
faste
elementer som fx:
Nogle af kulturens mere
flygtige
elementer som fx:
Sprog
Religion
Historie
FamilieformerÆre
Moral
Værdier
Mode
IdentitetKunst
Tænkning
Videnskab
Politik
Jura
Normer
Teknologi
Idealer
Livsformer
Børneopdragelse
Dannelse
Seksualitet
Boligformer

Tillært adfærd

Kulturen er den sociologiske betegnelse for tillært adfærd – en adfærd, som mennesket ikke er blevet givet ved fødslen, og som heller ikke er nedlagt i dets celler, men må læres på ny i hver ny generation.

Men der kan identificeres forskellig adfærd i de mange subkulturer, som i dag kan forekomme i et moderne samfund fx: Legekultur, fodboldkultur, trafikkultur, voldskultur, rockerkultur, politisk kultur, bøssekultur, musikkultur, national kultur.
Der kan både eksistere harmoni og konflikt mellem de forskellige subkulturer.

Den tyske filosof Peter Sloterdijk har i slutningen af 1900-t. vittigt sagt, at mennesket er det væsen, som har haft den letsindighed ikke at lade sig føde som dyr.

Vi fødes til en verden, hvor intet er givet på forhånd, på samme måde som for dyret, og dyrets kompasnål, instinktet, er erstattet af vores egen usikre opfindsomhed.
Vores adfærd er ikke programmeret, men friere og mere variabel, tillært og overført fra individ til individ, fra generation til generation, indtil der er skabt et omfattende system af begivenheder og betydninger, der ikke kan fattes med sanserne alene. Det er dette sidste, der i ordets mest elementære forstand udgør definitionen på kultur.
Den store Danske Encyklopædi. Gyldendal.

Dansk kultur – kultur som fælles identitet

Der findes ingen universelt gyldig kultur. Hvert folk har sin egen kultur, sin ånd, på dansk somme tider kaldt folkesjæl. Det betyder samtidig, at intet folk kan dømme et andet efter sine egne målestok, og intet folk kan tvinges til at underordne sig en anden kulturs krav. (Og dog bestiller verdens stormagter, diktatorer og religiøse fanatikere ikke andet)

Dansk kultur er “det syndrom” eller “den komplekse helhed”, der omfatter viden, tro, kunst, moral, lov, skik og brug og alle andre former for evner og vaner, som et menneske tilegner sig (tillært adfærd) som medlem af det danske samfund.

I 1951 opfordrede FN den franske antropolog Claude Lévi-Strauss til at give sit bud på mulige kultur eller raceforskelle.
I en tekst med titlen “Race og historie”, fastslog han, at de forskelle, der eksisterer mellem de forskellige kulturer, ikke skyldes race, men forskellige geografiske, historiske og sociologiske betingelser, der ikke kan henføres til menneskets anatomiske eller fysiologiske konstitution eller til hudfarver som sort, gul eller hvid.
Lévi-Strauss slog også fast, at der ikke fandtes nogen civilisation eller kultur, som kunne tjene som model for andre, fordi den repræsenterede et højere udviklingsstadium. Kulturernes forskelle bundede ikke i, at de befandt sig på forskellige udviklingstrin. De var fuldgyldige verdener i sig selv og måtte alle anses for ligeværdige.
Den store Danske Encyklopædi. Gyldendal.

Kulturelementer

Tager man udgangspunkt i nogle af de mere varige kulturelementer: Sprog, religion, historie, familieformer, ære, moral, værdier – så er det indlysende, at mennesker, der af den ene eller anden grund er indvandret til Danmark, ikke har haft mulighed for at tillære sig hverken de faste eller de mere flygtige danske kulturelementer.

Den erkendelse deler den ikke indvandrede del af den danske befolkning: Et overvældende flertal mener, at forskellige kulturer har det bedst, hvis de lever adskilt. Men herefter skilles vandene: Den ene part forestiller sig et kulturelt set “rent” eller homogent samfund – hvor de fremmede skal integreres og assimileres. Den anden part accepterer/ønsker et multikulturelt samfund (pluralistisk integration), hvor forskellige kulturelle grupper lever sammen uden at indgå i nogen smeltedigel, hvor de gensidigt påvirker og transformerer hinanden.

kultur-socialisering - integration1www

Socialiseringsmodeller

kultur-socialisering - KulturIndivid2w

 

 

 

 

 

 

Mennesker har altid søgt og fundet forklaringer på, hvorfor vi handler, som vi gør.
Meget længe før sociologer begyndte at bruge begrebet socialisering kunne man konstatere, at to børn født på nøjagtig samme tidspunkt og sted kunne udvikle sig meget forskelligt.

I dag ved vi, at der eksisterer et dialektisk* samspil mellem individets socialisering og den kultur som omgiver individet.
Den eksisterende kultur er en ramme omkring processen og påvirker helt sikkert individets socialisering, men de individer der socialiseres påvirker og forandre også den eksisterende kultur.

Den første model

Som med så meget andet uforklarligt mente man også engang, at det enkelte menneske handlegrundlag på forhånd var fastlagt af gud ligegyldig om man troede på fx den hedenske gud Thor, Jesus, Muhammed eller Buddha.

I modellen herunder symboliserer de få små firkanter, at man måske også havde enkelte andre forklaringer på det enkelte menneskes handlegrundlag.

kultur-socialisering - Pierre-BourdieuGrafisk4-1w

Den anden model

Der har altid været præster, medicinmænd, skriftkyndige og andre, som “vejledte individerne på guds vegne”. Men da pavestaten vandt fodfæste i romerriget – vi er nu i perioden omkring år 200 efter Kristi fødsel – fik kirken en afgørende samfundsmæssig magt, og helt op i 1800tallet var det paven, der kronede en lang række af Europas konger og kejsere. Det var nu dem der definerede og fortolkede individets handlegrundlag.

I modellen symboliserer de små lidt flere firkanter, at der ud over kirkens forklaringer, var stadig flere verdslige* forklaringer på det enkelte menneskes handlegrundlag.

kultur-socialisering - Pierre-BourdieuGrafisk4-2w

Den tredje model

Rationalismen og oplysningstiden fra 1600tallet frem til 1800tallet er en periode i Europas historie, hvor man ved hjælp af filosofien og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden og samtidig brugte disse resultater til at stille spørgsmål ved de førhen urokkelige autoriteter, som kongemagt og kirken.

I modellen symboliserer de mange små firkanter (der er dog stadig ikke fyldt helt op), at der nu er enighed om, at det hverken er kirken eller kongen, men en lang række sociologiske faktorer der bestemmer menneskets handlemuligheder.
kultur-socialisering - Pierre-BourdieuGrafisk4-3w

Den fjerde model

Nu bliver der sat fokus på arv og miljø som forklaringsfaktorer.

I modellen symboliserer de små firkanter, som ikke er indrammet som arv eller miljø faktorer, at man godt var klar over, at der stadig var en række sociologiske faktorer, som man endnu ikke havde kortlagt.

I perioder fx omkring 1960 mente man, inspireret af de mange marxistiske sociologer, (og det var dengang de fleste) at det var opvækst- og familiemiljøet, der havde den helt dominerende betydning for individets socialisering. Man kunne altså ikke være “født” kongelig eller “født” til at lede Danmarks største virksomhed A.P. Møller (i dag Maersk).

kultur-socialisering - Pierre-BourdieuGrafisk4-4w

Det kræver tid, vilje og koncentration, at forstå den femte model, så du kan bruge den som analyse og forklaringsmodel.Den femte model

Denne model bygger på den franske sociolog Pierre Bourdieus (1930 – 2002) tanker og teorier.

Der er en sammenhæng mellem forældrenes sociale position og børnenes livsvalg og succes. Det er denne sammenhæng, der på dansk er blevet betegnet “social arv”, et begreb som Bourdieu har nuanceret yderligere med begreberne “habitus”, “felt” og “kapital”, som kan bruges til at beskrive og analysere de faktorer, som påvirker individets handlemuligheder.

kultur-socialisering - Pierre-BourdieuGrafisk4-5w

Habitus

Begrebet habitus kan oversættes til værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdninger, som den enkelte – og mange enkelte i fællesskab – orienterer sig efter. Det er individernes habitus, der ligger til grund for menneskers handlinger, de meninger de har, og de valg de træffer – deres praksis. Omgivelsernes strukturer genfindes i individet, som også selv er med til at omskabe disse strukturer.

Opdragelsen bidrager også til formningen af habitus, men habitus er ikke (kun) produktet af opdragelsen, som er en vigtig del af de objektive livsbetingelser, der former en habitus – især i den allerførste barndom.

Kapital

Med kapital menes en værdi eller ressource, som individet er i besiddelse af. Værdien af kapitalen afhænger af det felt, hvor den bringes i spil. Gennem sin kapital har individet mulighed for at opnå indflydelse på feltet og derved magt.

Kapital eksisterer i tre grundformer:

* Kulturel kapital

* Økonomisk kapital

* Social kapital

Eksempler på økonomisk kapital er penge og materielle goder.
Kulturel kapital omfatter dannelse og sproglige kompetencer, der er afgørende for at aktører kan begå sig i samfundets højere kredse, fx uddannelsessystemet.
Social kapital henviser til den værdi, man har i kraft af sit sociale netværk eller gennem medlemskab af en specifik gruppe.
Social og kulturel kapital kan investeres og omdannes til økonomisk kapital og omvendt. Der er dog stor forskel på, hvor svært det er at omdanne kapital – ofte kan det være meget vanskeligt og endda medføre spild af kapital.

Tre grundtyper

De tre grundtyper kan også fremtræde som symbolske kapital. Fx kan en Mac computer (økonomisk kapital) også virke som et statussymbol (symbolsk kapital).

Symbolsk kapital kan også være at have ære i et traditionelt samfund, eller at have høj uddannelse i et moderne samfund som det danske.

Ved at investere sin kapital kan en gruppe videreføre sin kapitalbeholdning fra en generation til den næste og dermed opretholde de sociale strukturer. Dette er, hvad Pierre Bourdieu kalder social reproduktion.

I dagens samfund (primært de udviklede samfund) er uddannelse den vigtigste faktor for opnåelse af økonomisk succes og magt, og for at kunne begå sig i uddannelsessystemets felt er det afgørende at besidde den rette anerkendte kulturelle kapital.
Børn fra ressourcestærke familier ejer netop denne kapital, idet deres forældre har investeret (tid eller penge) i at lære dem hvilke værdier, handlinger og færdigheder, der er anerkendte i feltet.
Skolen sorterer da de ressourcesvage børn fra og bidrager til at reproducere den eksisterende sociale orden, hvor der eksisterer et ulige magtforhold mellem dominerende og dominerede grupper.

Felt

Et felt er et socialt rum. De vigtigste felter er samfundets:

    * økonomiske felt
* sociale felt
* kulturelle felt

o   det religiøse

o   det litterære

o   det kunstneriske

o   mediefeltet

o   uddannelsessystemet

o   organisationer

Organisationer er også felter, og organisationskulturer er eksempler på, hvorledes de sociale relationer danner regler for individerne i felterne, som igen igennem deres ageren reproducerer organisationskulturerne.

Der sker altså et samspil mellem individets habitus og felterne. Habitus vil udfolde sig forskelligt i forskellige felter. Et felt kan sammenlignes med et magnetfelt; feltet har indvirkning på de objekter og aktører, der trænger ind i det. Feltets grænser er der, hvor dets virkning ophører.

Strategier

I det felt, hvor interaktionen mellem mennesker finder sted, anvender individerne bestemte strategier med udgangspunkt i habitus.
Det betyder, at selve interaktionen er medvirkende til at bestemme, hvilke strategier et individ anvender.
Ifølge Bourdieu er sociologiens formål at analysere strukturerne i den sociale verden. Han ønsker at synliggøre relationerne mellem individerne og samfundet og de magtkampe som individer og sociale grupperinger fører mod hinanden for at tilgodeser deres interesser.

Det helt centrale er, at samfundet ikke kan betragtes som en enhed, men som bestående af en række mindre sociale rum – felter. Man kan taler om det akademiske felt, det kunstneriske felt, uddannelsessystemets felt, arbejdsmarkedets felt o.s.v..
Disse sociale rum består af et netværk af sociale relationer bestemt af fordelingen af den magt og kapital (ressourcer), der er anerkendt i det pågældende felt.

Felterne kan ifølge Bourdieu ses som forholdsvist autonome arenaer, hvor der hersker hver deres love, værdier og interesser. I det kunstneriske felt er det uddannelse og kulturel viden, der giver prestige, mens økonomisk succes bagatelliseres. Feltet indeholder tillige spilleregler for, hvad der er rigtigt eller forkert, kaldet dets doxa. Disse spilleregler fastholdes gennem rekrutteringen til feltet, hvorigennem nytilkomne socialiseres og tilpasses doxaen. Bourdieu bruger sine kapitalbegreber til at forklare, hvordan ulige adgang til materielle, sociale og kulturelle ressourcer skaber og reproducerer bestemte magt- og ulighedsformer i de sociale felter.

Socialisering

er den proces, hvor børn og voksne anspores og hjælpes til at udvikle de færdigheder, normer og personlighedsegenskaber, der er karakteristiske for det samfund eller den gruppe, personen tilhører.

Socialiseringsprocessen er bestemt af mange faktorer, især familien og opdragelsen (primærsocialisering), skolegangen (sekundærsocialisering), mediernes påvirkning, daginstitutionerne, deltagelsen i arbejdslivet, arbejdsløshed samt økonomiske og kulturelle forhold.

Mennesker fødes ikke, de dannes, skrev Erasmus af Rotterdam i 1529 (i De pueris instituendis, Om børneopdragelse). Det er i opdragelsen og i en lang række læreprocesser, at børn formes til samfundsvæsener, og det er bag fællesskabets beskyttende mur, at mennesket midt i en fjendtlig natur udvikler en række træk, som i stadig stigende grad gør det til en biologisk outsiderfigur, en luksusartikel midt i overlevelseskampen. “Dets hoved blev bemærkelsesværdigt stort, dets hud bemærkelsesværdigt tynd, kvinderne bemærkelsesværdigt smukke, benene bemærkelsesværdigt lange, stemmerne bemærkelsesværdigt artikulerede, kønsdriften bemærkelsesværdigt kronisk, børnene bemærkelsesværdigt infantile, de egne døde bemærkelsesværdigt uforglemmelige”, som Peter Sloterdijk beskriver det i bogen Im selben Boot (1993).
Den store Danske Encyklopædi. Gyldendal.

testdinvidenLL