Læringens ydre og indre ramme

Sociale normer

En social norm beskriver den adfærd der er acceptabel, når man skal handle i en bestemt situation. “Du må ikke slå andre”, “Du skal være høflig overfor voksne”, det er eksempler på generelle sociale normer.

“Du skal bede aftenbøn, og takke Gud inden du sover”, det er et eksempel på en speciel norm, som ikke gælder alle, men kun dem der aktivt bekender sig til den kristne tro.

Men fælles for de sociale normer gælder det, at de i begyndelsen læres gennem sanktioner. Slår et barn andre udsættes det for straf – bliver skældt ud, får frataget lørdagsslikket, får stuearrest eller klø – selvom det er forbudt!

Men efterhånden føler man, at de normer man er blevet socialiseret til, er blevet en del af en selv. Derfor bliver normerne nu overholdt, fordi man selv ønsker det og ikke på grund af ydre kontrol.

En norm er ofte så indarbejdet i det enkelte individ, at der kan opstå alvorlige normkonflikter hvis man tvinges til eller selv ønsker at afvige fra en norm, som man hidtil har fulgt. En ung der er opdraget i et stærkt religiøst hjem, hvor man hverken ryger, drikker eller bander kan komme ud i en voldsom konflikt, på sin arbejdsplads, under sin uddannelse eller i nye kammeratskabsgrupper, som ikke er opdraget med de samme normer. Ønsket om at være og opføre sig som “de andre” ligger dybt i de fleste. Man frygter at blive udstødt fra de grupper, som man gerne vil være sammen med. Derfor vælger de fleste at droppe de normer, som vanskeliggør samværet med nye mennesker. Men det kan udløse voldsomme indre konflikter, især hvis familien (og det sker meget ofte) ikke kan acceptere normskiftet.

Sociale rollerformaning-strafWWW

Sociale roller kan opfattes som summen af en lang række normer, som hører til en særlig position eller rolle. Alle mennesker har en bestemt rolle i alle de grupper de indgår i.

  • I kammeratskabsgruppen har en f.eks. rollen som den friske, morsomme og charmerende. Til den rolle knytter der sig et bestemt sæt af normer.
  • I familien har moderen en bestemt rolle. Hun har hovedansvaret for omsorg og husholdningen! Her beskriver jeg dog kun en rolle, som stadig varetages af kvinderne i de fleste hjem. Men heldigvis er det en rolle, som siden rødstrømperne i 60’erne startede oprøret mod de fastlåste kønsroller, trods alt har ændret sig betydeligt.
  • Under uddannelsen og i arbejdslivet har vi også hver vores roller. En er den flittigste i klassen, en anden den dygtigste. En er den pligtopfyldende og flittige medarbejder, en anden den der sørger for, at det sociale liv på arbejdspladsen fungerer.

Meninger

Meninger er i høj grad også et resultat af socialiseringen. En mening er udtryk for et standpunkt til andre mennesker eller en bestemt adfærd. Hvis man har det samme standpunkt hver gang et bestemt spørgsmål dukker op – taler man om stabile meninger – men ofte er vores standpunkter ustabile, og derfor vil det ofte være muligt at påvirke vores meninger gennem kommunikation.

Holdninger

Holdninger er også en slags meninger eller standpunkter. Men de adskiller sig ved, at være generelle og omfatte alle i en bestemt gruppe. Nogle mener f.eks. at alle skotter er nærige.


Værdier

Værdier hos det enkelte menneske formes også som et resultat af socialiseringen. Men hvor en social norm ofte kan identificeres som kommende fra f.eks. forældrene eller kammeratskabsgruppen, så er det enkelte menneskes værdier resultatet af den samlede sum af socialisering, erfaringer og selvstændige vurderinger. Alle disse påvirkninger former hos den enkelte et billede af, hvad man sætter pris på, f.eks. med hensyn til menneskelig adfærd, menneskelige egenskaber og holdninger.

“Den der ikke er socialist som ung, har intet hjerte, og den der ikke er konservativ som gammel har ingen hjerne”!

Denne floskel er udtryk for den opfattelse, at de fleste mennesker skifter værdier igennem livet. At værdierne er knyttet til alder og social position.

Arv og miljø

Engang var der en voldsom strid mellem de mennesker, som henholdsvis påstod, at det var individets arveegenskaber der bestemte den enkeltes udvikling og levevilkår og dem som mente, at det var den sociale påvirkning – miljøet – der var den afgørende faktor.

Den sidste gruppe vandt slaget (i det mindste i den vestlige udviklede del af verden). Den egentlige taber var kirken, som gennem årtusinder havde fastholdt, at skæbnen eller guds vilje bestemte den enkeltes liv. Gud havde på forhånd bestemt den enkeltes livsforløb.
Socialisationens-rammerWWW

I dag er det en anerkendt opfattelse, at det er opvækstvilkårene, og de ressourcer familien og samfundet stiller til rådighed for det enkelte individ, som spiller en afgørende rolle for ens levevilkår. Dog tillægges “arven”, de genetiske forudsætninger også en rolle.

Grafisk kan det enkelte individs udvikling beskrives som resultatet af de her viste påvirkninger og forudsætninger.


Sprogkoder

“Du fjerner de ben fra bordet”!

“Vær sød at tage de ben ned fra bordet, du ridser jo bordpladen, hvis du rammer den med dine sandaler”!

Forældre kan bruge forskellige sprogkoder for at opnå det samme resultat. Men valget af sprogkode har stor betydning for barnets socialisation.

Den engelske sociolog Basil Bernstein har påvist, at netop forældrenes brug af forskellige sprogkoder har stor betydning for udviklingen af de sproglige færdigheder. I en typisk middelklassefamilie anvendes typisk en differentieret sprogkode, medens der i en arbejderfamilie anvendes det, som Bernstein har kaldt en begrænset sprogkode.

I den differentieret sprogkode lægger man stor vægt på at udtrykke sig sprogligt i stedet for at regulere barnets adfærd med fagter, ansigtsudtryk eller fysisk – ved f.eks. at ruske barnet eller straffe det med fysisk vold. Barnet lærer at reagere på sproglige signaler, allerede inden det selv er i stand til at udtrykke sig. Der straffes og opmuntres med ord!

I den begrænsede sprogkode er det ofte det som ikke bliver sagt, der er den vigtigste kommunikation til barnet. Ansigtsudtrykket, når der siges “hold op”, stemmelejet eller kropsholdningen. Barnet stimuleres ikke til at udtrykke sig sprogligt, og forældrene begrunder sjældent de ting, som de siger til barnet.
Selvom alle børn i børnehaven, skolen og det videre uddannelsesforløb møder den differentierede sprogkode, så vil de der er socialiseret med den begrænsede sprogkode få problemer. Fastholder en ung eller voksen den begrænsede sprogkode, så nytter det ikke at kommunikere til denne målgruppe med forklarende, underbyggede lange sætninger. Det kan skabe frustrationer, voldsom irritation og mindreværdsfølelser, fordi mennesker med en begrænset sprogkode simpelthen ikke forstår budskaber, når der tales på den måde.

Social arv

Social arv handler om den formodning, at der er en sammenhæng mellem et individs sociale baggrund og personens livsforløb. Fx kan man forklare kriminel adfærd med henvisning til en opvækst med kriminelle forældre.
Men fokus på social arv betyder ikke, at vi med sikkerhed arver og viderefører vores forældres levemåde.
Pierre-BourdieuWWWDen franske sociolog Pierre Bourdieu (1930-2004) forklarer den sociale arv gennem sine begreber om kapital. Ethvert menneske besidder en række kapitaler der kan opfattes, som den enkelte persons ressourcer:

økonomisk kapital
kulturel kapital
og social kapital.

Den økonomiske kapital handler om hvor godt man sidder i det rent økonomisk. Den kulturelle kapital er et udtryk for hvorvidt man behersker de sociale koder. (Det man tidligere kaldte den almene dannelse) Kulturel kapital er også det man erhverver gennem uddannelse. Den sociale kapital er den enkeltes netværk af kontakter og bekendtskaber. At være i stand til at skabe sociale netværk har stor betydning i det postmoderne samfund, hvor der er stor social mobilitet, og hvor man ikke længere har et stort familiefællesskab at falde tilbage på.

Bourdieu bruger også begrebet habitus – et ikke særlig veldefineret udtryk for vore vaner, normer – når han forsøger at forklare forskelle i livsvilkår. Mennesker med en mere privilegeret baggrund vil, ifølge Bourdieu, i kraft af deres habitus og kapital have bedre chancer for at klare sig godt i livet.