Læs let

Nogle af de første bøger, som børn møder, er læs let bøger. Det er bøger, hvor man har beregnet læsbarheden, også kaldet lix, til en lav værdi.

Men hvad er det egentlig, vi læser? Bogstaver? Nej, det er ordbilleder, som er dannet af bogstaver.

Det latinske alfabet, som vi bruger, blev indført af romerne i 500-tallet f. Kr. Det var i høj grad inspireret af det græske alfabet, som grækerne stadig anvender.

Det er lettere at læse (genkende) korte end lange ord. Antallet af lange ord i en tekst er derfor en af de faktorer, der indgår i beregningen af et læsbarhedsindeks.

Metoden går ud på at finde den sproglige sværhedsgrad ved:

  • At registrere det gennemsnitlige antal ord i tekstens sætninger.
  • At beregne hvor stor en procentdel af ordene, der er lange ord.

Lix (læsbarhedsindekset) er det tal, der fremkommer ved at lægge disse to tal sammen.
En sætning er den tekst, der er afgrænset af et stort begyndelsesbogstav og et punktum.
De lange ord er de ord, der omfatter mere end seks   bogstaver.

 

Her beregnes lix for de sætninger, der står ovenfor. Samtlige ord er 175.

Antal sætninger der afsluttes med et punktum (eller ? og ! eller ”:”) er 12.

Meningslængden eller det gennemsnitlige antal ord pr. sætning er altså 15.

Antal lange ord er optalt til 39, hvilket er 23 % af samtlige antal ord.

Lix vil være 15 + 23 = 38

Det betyder ifølge nedenstående skala, at der er tale om en middelsvær tekst.

Lix

24 meget let
25-34 let
35-44 middelsvær
45-54 svær
55- meget svær

 

 

 

 

 

 

 

Sværhedsgraden er selvfølgelig også afhængig af, hvem der læser teksten. Lixtallet må kun opfattes som vejledende.

Et program til beregning af lix kan downloades gratis fra http://bedreword.dk


Test hvor svær en tekst er

Du kan også måle, hvor svær en tekst er at læse ved at loppe den. Lop står for ”lange ord per punktum”. Metoden svarer til at måle lix, men er ikke så besværlig.

Man lopper sin tekst ved at tælle antallet af lange ord. Det vil sige ord, der er på mere end syv bogstaver. Derefter tæller man antallet af sætninger. Til sidst divideres antallet af lange ord med det samlede antal sætninger.

Loptallet vurderes på en skala fra 1 til 8:

  • 1,5 meget let børnelitteratur
  • 2,5 let skønlitteratur
  • 3,5 middel dag- og ugeblade
  • 5,5 svær faglitteratur
  • 7,5 meget svær faglitteratur

     

Hvor meget information går tabt?

Det er ikke kun sproget, der bliver forenklet, når man skriver på internettet. Informationens indhold må nødvendigvis også forenkles. Man kommer ikke uden om at følge i det mindste nogle af de gode råd. Men sæt ikke den gode historie i fængsel. Accepter ikke, at alt for meget information skæres bort, for så kan du lige så godt opgive internettet som medie til formidling af god og vigtig information.

Hvilke medier og fortælleformer vil overleve?
De klassiske dyder, som stadig gælder levende og faste billeder, radio og det skrevne ord – får nyt liv, fordi den gode fortælling også er fundamentet i alt, hvad der kan betegnes som nye medier eller den digitale fremtid.

I dag vil vi selv bestemme og det gælder begge sider – afsender og modtager. Og især i de digitale medier er der næsten ubegrænset valgfrihed. Derfor bliver informationsformidlerne nødt til at specialisere sig og skabe kvalitetsinformation, som bliver valgt.

Udviklingen går fra medie-monolog til medie-dialog, og det er i underholdningsverdenen, at der udvikles flest ”dialog-programmer”. Programmer, hvor folk melder sig for at medvirke, og hvor interaktiviteten mellem program og publikum udbygges hele tiden. Ring til studiet. Vær med til at stemme. Deltag som publikum eller mød op som begejstrede fans udenfor studiet, for at hylde vinderne.

Men hvem vinder kampen om publikum? De nye digitale medier eller de traditionelle medier i nye (fx digitale) klæder? Vi ved endnu ikke, hvem eller hvad der overlever og vil dominere de næste 10-års medieudvikling.

Kilde: Den konvergente historiefortæller. Artikel af Jørgen Højbjerg på: http://www.cfje.dk