Levende billeder

 
Dengang Nordisk Film slog løver ihjel


Ole Olsens stumfilm ”Løvejagten” fra 1907 blev ikke blot en publikumssucces, men skabte tilmed stor omtale i medier og dyreværnsforeninger i såvel Danmark som udlandet.

 ….

I sommeren 1907 optog Ole Olsen ”Løvejagten” på den lille ø, Elleore, i Roskilde Fjord. Filmen skulle omhandle to storvildtjægere og deres sorte tjener, som nedlægger to løver på den afrikanske savanne.

Til formålet var Elleore blevet udsmykket med kunstige palmegrene, og Ole Olsen havde indkøbt to mølædte løver i Tyskland. Indvendinger fra en lokal dyreværnsforening førte imidlertid til et forbud mod projektet. Men Ole Olsen trodsede forbuddet og gennemførte de planlagte optagelser. De blev efterfølgende smuglet til Sverige, hvor filmen fik premiere i 1907.

I Danmark blev filmen forbudt, men allerede året efter blev forbuddet ophævet, og ”Løvejagten” fik dansk premiere i 1908. Den fik stor succes i både Danmark og udlandet, ikke mindst på grund af medieomtalen.


Nordisk Films studier i Valby omkring århundredeskiftet. (1900)
Nogle af bygningerne, Fx scene 1 findes endnu.
Også dengang skulle der bruges meget lys til filmproduktion, så studierne havde både glastag og glasvægge, fordi der endnu ikke var udviklet effektive lamper til kunstig belysning.
 
 

 

Film og TV (levende billeder)

Filmediets fødsel dateres til den 28. december 1895. Det var den dag, hvor de franske brødre Lumière gennemførte deres første offentlige filmforevisning i Grand Café, Paris.

Men en væsentlig del af filmens og Nordisk Films historie begyndte i filmstudierne i Valby.

Den 23. april 1905 havde Ole Olsen åbnet Biografteatret – én af de første biografer i Danmark. Derfor gik han året efter selv i gang med at producere levende billeder under navnet Ole Olsens Filmindustri eller Ole Olsens Filmfabrik.

Den første film fik titlen ”Duer og Maager”. Det var en lille reportage på ca. 2 minutter.

 


Helt fra begyndelsen blev der lavet dramatiske film, som indtil 1911 havde en spillelængde på ca. 20 minutter. Endnu var der kun tale om stumfilm i sort/hvid.

6. november 1906 blev Nordisk Films Kompagni skabt, og det udviklede sig til en verdensomspændende virksomhed med filialer i Wien og London. Det var længe før Hollywood i Californien omkring 1915 blev centrum for amerikansk filmproduktion, og siden blev et filmisk kraftcenter, der dominerede verdensmarkedet.

 

 Erik Balling, den store mester, der på Nordisk Film skabte ”Matador” og ”Olsenbanden” og et utal af andre filmiske succeser.

 

Verdens første farvefilm ”A colour Box” blev produceret i 1935. I 1938 blev den første danske farvefilm, en lille turistfilm produceret. Først i 1956 producerede Nordisk Film ”Kispus”, som blev den første danske spillefilm i farver. På det tidspunkt havde Nordisk Film for længst mistet sin position som verdensomspændende filmselskab. Men takket være statslig støtte til national filmproduktion har Danmark bevaret en levende filmindustri, som også har produceret film, som har opnået anerkendelse uden for landets grænser.

Det er gennem årene blevet til flere Oscars, Bjørne og Palmer, som filmpriserne kaldes på de store festivaler i Hollywood, Berlin og Cannes.

 


Filmen opfattes som en interaktiv proces, som kan forklares psykologisk.

 

Film og virkelighed

Er film kunst?

Skal filmen fjerne sig mest muligt fra den ydre virkelighed, eller gengive den så ”virkeligt” som muligt?

Der var mange barokke overvejelser i filmens barndom. Først omkring 1960’erne begyndte man at arbejde mere analytisk og sociologisk med filmmediet. Andre tog udgangspunkt i psykoanalyse og fokuserer bl.a. på filmens identifikationstilbud, herunder kameraets ”blik”, som også bliver tilskuerens.
I 1980’erne flyttes fokus til tilskuerens aktive mentale bearbejdning af de sanseindtryk, som filmen skaber. Filmen blev opfattet som en interaktiv proces, der kunne forklares psykologisk.


Men der findes reelt ingen alment accepteret teori om filmens virkemidler og påvirkning af publikum. Film er en kunstart eller udtryksform, som reflekterer verden udenfor. Den genspejler – men er ikke en –virkeligheden.

Vi får meget mere end vi ser, fordi vi bruger fantasien og digter til og forestiller os alt det, som filmen ikke viser. Fantasiens univers er større end filmens, og netop ved at antyde og vise mindst muligt stimuleres fantasien, så den der ser filmen selv kan skabe den sammenhængende helhed, som filmen ikke viser.

Måske kan en film sammenlignes med en blind date, man mødes i mørket, men aner ikke hvad det fører til.

Hvis dette er filmens univers, hvad kan fantasien så tilføje!

Hvem er hun?
Hvad laver hun?
Hvor befinder det lille pige sig!

 Hun er optaget af at spise en vingummi.
Havde din fantasi gættet det!
Men sker det i børnehaven eller hjemme hos farmor?
 Nåh, hun sidder sammen med!
Er det mor?
Og hvor er de?
 Til storesøsters koncert?
 De er til koncert.
Men hvem der spiller, og hvor det er fortæller filmen (billederne) ikke noget om.
Det overlades til fantasien.

 

Film foregår indenfor en firkantet ramme. Den viser – den redigerede virkelighed – d.v.s. den del af den virkelige virkelighed, som instruktør og manuskriptforfatter har valgt at afspejle. Men filmen lever både indenfor og udenfor rammerne.

Model af film-processen

Det hele bygger selvfølgelig på en idé, som ikke kan ses. Men den er der, som en bestemt holdning til det tema filmen beskæftiger sig med. Men ideen skal klædes på. Det sker ved at give den et indhold. Ved at tilføre personer der handler, lokaliteter der understøtter temaet, samt bygninger og andre ting. Men også personernes, lokaliteternes og tingenes historie fortælles kun delvis.

Filmens form kaldes også for dramaturgien. Det skal sikre, at handlingen er skruet sådan sammen, at filmens idé eller budskab kun gradvis tydeliggøres. Filmens udtryk er de sansepåvirkninger seerne udsættes for. Det er alt det vi ser og hører. Det er farverne og lyset, musikken, kompositionen af billederne og effekt-lyde.

 

Dogme manifestet
Filmmediet har i meget høj grad været præget af den eksplosive informationsteknologiske udvikling. Teknologien gjorde det hele tiden muligt, at skabe scener der overgik den virkelige virkelighed. Det var bl.a. baggrunden for, at Lars von Trier og andre danske filmfolk i 1995 udsendte det såkaldte ”Dogme-manifest”, hvori de erklærede, at de fremover kun ville lave film, der ikke gjorde brug af alle informationsteknologiens nye muligheder.

 

TV

Film skal ses i biografen
Film uden afbrydelser

Det første er alle reelt enige om. Det næste udsagn er alle også enige i, hvis man endelig skal se film hjemme i stuen, på en skærm, der kun udgør en brøkdel af biograflærredet.
Alligevel vælger de fleste at se film, teater, koncerter, sport, debatter og nyheder i TV.

Heldigvis har det ikke lukket biograferne, teatrene, koncertsalene, sportshallerne, debatmøderne eller aviserne, som alle er grundlæggende bedre medier end TV skærmen.

 


A B&O Television Produced 1950. Designed by B&O team.This TV was B&O´s first. The prototype was made in 10 copies only for the radio and TV fair in Forum, Copenhagen, in 1950. The fair marked the beginning of the TV development in Denmark.


Der kan ikke opstilles særlige teorier for TV mediet. Her gælder de samme principper, som anvendes i filmmediet. Og selvom TV visuelt er langt dårligere end filmen og de andre kunstarter, samt sport og underholdning overværet live, så har TV et fortrin, det kan opleves sammen med familie og venner, så man kommer til at dele oplevelsen sammen med sine nærmeste.

 


Dansk TV-historie har knapt nok fejret sin 50år fødselsdag. Det hele begyndte så småt, da man viste publikum både produktet (et arbejdende TV-studie) og TV apparaterne på en udstilling i Forum i 1956.

Skærmbillede 2014-08-03 kl. 17.55.16

 

 

Reality-TV

article-1033328-01E258C800000578-963_468x749Medierne i
en virtuel verden

En virtuel verden – noget der ligner en virkelig verden – er et socialt system, hvor al kommunikation formidles elektronisk, fordi medlemmerne udelukkende er forbundet af digitale medier.

læs mere