Livsformer

Når man vil kortlægge menneskers livsstil handler det bl. om at identificere deres forbrugsmønstre.
Når man undersøger vores livsformer sættes der fokus på vores opfattelse af forholdet mellem arbejde og fritid.
Traditionelt opereres der med tre livsformer, henholdsvis lønarbejderlivsformen, den karrierebundne livsform og den selvstændige livsform.

Livsformer

arbejdsspoergsmaalL

Livsformsbegrebet blev introduceret af etnologen Thomas Højrup i begyndelsen af 80’erne.
Kendskab til livsformer og livsstile kan hjælpe os til at forklare og forstå, hvorfor mennesker tænker og handler forskelligt.

Livsformer

Det afgørende for den enkelte livsform, er opfattelsen af forholdet mellem arbejde og fritid.

Lønarbejderlivsformen ser arbejde som et middel til at opnå tilværelsens egentlige mål, der er at holde fri. Derfor er der vandtætte skodder mellem arbejde og fritid.
Den karrierebundne livsform ser fritiden som et middel, der kan bruges til at blive bedre til sit arbejde. Man går i fitness centret for at få mere energi til sit arbejde, eller netværker i golfklubben.
Den selvstændige livsform skelner ikke mellem fritid og arbejde. Derfor giver det ikke nogen mening at sondre mellem, hvad der er henholdsvis mål og middel. Den selvstændige livsform findes bl.a. inden for landbruget, små håndværksmestre eller enkeltmands-virksomheder.

Lønarbejderlivsformen var dominerende i det moderne samfund, mens den fortrænges af karrierelivsformen i det postmoderne samfund hvor der er større fokus på selvrealisering.

Vi bliver mere karriereorienterede

Flere og flere danskere opfatter deres arbejde som en karriere og ikke bare en måde at tjene penge på. Det viser en undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. (13-02-2009) Vi lægger mere vægt på at have et interessant job og på at kunne udrette noget. Den karriereorienterede livsform fortrænger lønarbejderlivsformen.
Hvad betyder vores arbejde for os? Er det et nødvendigt onde, der skal overstås, eller er arbejdet sjovt og meningsfyldt?Disse spørgsmål bliver besvaret i en ny analyse, som sociolog og seniorforsker Mads Meier Jæger har lavet sammen med sociolog Anders Holm, hvor han også ser nærmere på, hvordan udviklingen i danskernes indstilling til arbejdet har ændret sig i perioden 1981-2005.Konklusionen er, at vi danskere er blevet mere karriereorienterede. Der er flere af os, som opfatter arbejdet som en produktiv og meningsfuld aktivitet, hvor der ikke bliver skelnet særlig skarpt mellem arbejde og fritid. ”Dét, folk giver udtryk for i vores spørgeskemaer er, at mulighed for avancement, at kunne udrette noget, og det at have et interessant job er vigtige aspekter ved et job,” siger Mads Meier Jæger.

Næsten alle vægter karriere

Undersøgelsen er sat sådan sammen, at folk godt på samme tid kan have både lønarbejder- og karriereorientering. Det er vægtningen mellem de to typer værdier, der har forskudt sig markant i løbet af de 24 år, undersøgelsen dækker.I 1981 gav cirka halvdelen af befolkningen udtryk for, at de havde værdier, der svarer til lønarbejderorientering. Denne andel var i 2005 faldet til cirka 30 procent. I 1981 havde 65 procent af befolkning holdninger, der rettede sig mod karriereopfattelsen. I 2005 var der langt flere, der opfatter arbejdet som noget, der skal være sjovt, givende og at de gør en forskel, nemlig omkring 95 procent. Det vil sige næsten alle har en karriereorienteret indstilling til arbejdet.

Færre i kansastøj

Selvom tallene betyder, at man godt kan være både karriere- og lønmodtagerorienterer på samme tid, så er det altså ret markant, at der generelt er blevet færre, der har lønarbejderværdier – hvor det væsentligste er tryghed i ansættelse og gode arbejdstider. For begge typer er det dog vigtigt at få en god løn.
Samtidig står det også klart, at der er en tydelig sammenhæng mellem hvilken slags beskæftigelse, man har, og hvilken indstilling, der er til arbejdet. Det er med andre ord ikke sådan, at de arbejdere, der findes, er blevet mindre lønarbejderorienterede, men derimod, at der generelt er blevet færre arbejdere. ”Undersøgelsen viser, at den traditionelle Kansasklædte arbejder, der stempler ind på arbejde klokken 7 og ud til frihed kl. 15, ikke har ændret indstilling til sit arbejde over de seneste 25 år. Der er derimod blevet langt færre af den slags arbejdere på det danske arbejdsmarked, og med tiden vil denne gruppe sandsynligvis forsvinde helt. Til gengæld har der over de seneste 25 år været en enorm vækst i servicesektorjobs, hvor karrierementaliteten synes at stortrives,” siger Mads Meier Jæger.

Tre arketyper

Udgangspunktet for analysen er de livsformer som den danske etnolog Thomas Højrup udviklede i 1980´erne. Han definerede tre arketypiske indstillinger til arbejde og fritid i den danske befolkning – tre livsformer: Lønarbejderlivsformen, hvor arbejde udelukkende er et middel til at tjene penge. Den karrierebundne livsform, hvor arbejdet skal være sjovt og udfordrende. Og endelig den selverhvervende livsform, hvor det er at være selvstændig og have sin egen virksomhed er vigtigst. Men Thomas Højrups inddeling var først og fremmest teori – med undersøgelsen er der sat tal på, at der i den danske befolkning i hvert fald findes de to typer livsformer lønmodtageren og karrierepersonen.

 

 Kilde: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=5034&;Action=1&NewsId=2014


 

testdinvidenLL