Magt & Demokrati

arbejdsspoergsmaalLFor at forstå begrebet magt i 2000’tallet, er det nødvendigt at rejse mere end 2500 år tilbage i historien – til bystaten Athen i Grækenland.
I den periode der betegnes som den græske antik* diskuterede man – det vil sige de frie borgere (kun mænd) – hvordan staten skulle indrettes, og hvilken rolle politikerne skulle spille. Dengang fandtes der selvfølgelig ikke medier, som vi kender dem i dag, så diskussionen fandt sted på byens torv. Derfor spillede det en afgørende rolle, at man beherskede talekunsten – retorikken.

↑ Podcast om Demokrati

Magt - platonwww
Sådan forestillede en maler sig senere, at Platon – manden i den røde kappe – havde set ud.

I antikken mente man, at den reelle magt lå hos guderne. Det var dem, der definerede, hvad der var godt og ondt, og de sørgede for, at opretholde verdens ophøjede orden og harmoni. Men i 431 f. Kr. skete der noget som vendte op og ned på alle forestillinger. Der udbrød krig mellem Grækenlands to førende bystater, Athen og Sparta.

Athen tabte krigen. Og det opfattede filosofferne som et udtryk for, at den gudskabte harmoni var brudt sammen. Man kunne ikke mere leve i orden og harmoni. Derfor mistede de også troen på de almægtige guder.

Men når det ikke længere var guderne, der definerede godheden, så måtte man erkende, at den der havde evner og magt til at herske over andre, også havde autoritet til at definere, hvad der var godt eller ondt.

Men hvem skulle lede samfundet!

Den græske filosof og historiker Platon mente, at det måtte være filosofferne, der skulle regere – altså være politikere.

Det opfattede han ikke som spor udemokratisk, for på hans tid var man stadig overbevist om, at der herskede nogle absolutte sandheder, som blandt andet kunne definere, hvad der var bedst for befolkningen.
Men det var kun filosofferne (de lærde/uddannede), der var i stand til at tolke og forstå disse sandheder.

Selvom man i Athen mistede troen på de almægtige guder – allerede  431 f. Kr. – så fastholdt alverdens konger, kejsere og præster i meget lang tid stadig, at de havde fået deres ret til at udøve magt af en guddom.

Magt - parthenon1rensetwwwEt billede af Pathenon – templet i Athen – fremstillet længe efter at alle bygninger var forsvundet eller stod tilbage som ruiner. Da den kristne tro blev udbredt fra Romerriget til det meste af Europa og store dele af den øvrige verden befæstedes den opfattelse, at det var gud (den kristne gud), der havde magten, som så blev bestyret af f.eks. en konge. Man kunne kun være konge af guds nåde.

Den opfattelse lever i en vis forstand stadig, men de færreste danskere tror på, at gud findes. Alligevel indleder det danske folketing årets møder med en gudstjeneste! Og verdens måske mest magtfulde mand, den amerikanske præsident, kan ikke blive udnævnt uden at han lægger hånden på biblen, mens han sværger troskab overfor den amerikanske forfatning.
Denne symbolske handling viser, at løftet afgives både til befolkningen og til gud!

.

Magt
Magt - perikles-taler2rensetwww

Perikles taler til de frie borgere på torvet i Athen.

Eksistensen af en guddommelig magt, og troen på et overordnet moralbegreb og fornuftens afgørende betydning er nogle af de idéer, der spillede en afgørende rolle i mange århundreders forsøg på at definere og fastlægge magtbegrebet. Men 2000 år efter Platons første forsøg på at definere principperne for statens opbygning udkom Machiavellis bog ”Fyrsten” i 1532.
Heri gøres der endeligt op med troen på moralens, etikkens eller fornuftens afgørende rolle.
Machiavelli definerede og beskrev i ”Fyrsten”, hvordan man kommer til magten, og hvordan man bevarer den: Det handlede om fyrstens dygtighed, snuhed og held, om legitimitet – befolkningens accept af fyrstens magt, og om størrelsen af de stridskræfter fyrsten havde til rådighed.

Magt - niccolo machiavwwwMachiavelli skrev i 1532 bogen ”Fyrsten”.
Den moral og fornuft Platon mente skulle styre samfundet, spillede ikke mere nogen rolle. Det Machiavelli nu påviste svarede til det værst tænkelige skrækscenarie, som Platon opstillede 2000 år tidligere: at når idealerne forsvinder og mennesket selv er blevet målestok for alting, så er fyrstens ord ikke bare lov – de er også moralsk normsættende*.

Machiavelli angreb ikke kirkens rolle, men understregede, at fyrsten kun kan opnå befolkningens accept, hvis han opfattes som en person, der besidder egenskaber som fromhed, ærlighed, menneskelighed og respekt for religionen. Det var ikke nødvendigt, at fyrsten reelt var troende, fastslog Machiavelli, han skulle bare sørge for, at befolkningen opfattede ham som gudfrygtig, og som en der levede op til samfundets normer.

Magt indebærer muligheden for at opnå et mål mod andres vilje og interesser. Sådan lød den klassiske definition. Magten var altså ikke gudgiven eller moralsk betinget. Det stemmer godt overens med Machiavellis beskrivelser af fyrstens magt.

Magt - rousseau1www 1Rousseau.

Demokratiet

I oplysningstiden, omkring 1700-tallet, udformedes tankerne om det moderne demokrati, som byggede på nogle umistelige menneskerettigheder. I 1762 udgav Rousseau “Samfundspagten”, hvor han lancerede den idé, at vi først kan udøve vores moralske frihed som borgere, når vi er indtrådt i et samfund med lighed for loven. Det Rousseau her gjorde op med var den statsform,  der herskede på hans tid – enevælden.
Hans tanker fik stor betydning i forbindelse med den franske revolution, hvor borgerskabet i 1789 afsatte den enevældige konge.

Med Gutenbergs opfindelse af bogtrykskunsten i midten af 1400-tallet, havde man for første gang fået adgang til et massemedie, som kom til at spille en afgørende rolle i demokratiseringen af Europa.

 

*

Den tysk-amerikansk filosof Hannah Arendt har beskrevet demokratiet i det seneste århundrede som helt blottet for moral og rationelle principper.

Løgnen kan forsøge at ødelægge sandheden, men den kan aldrig erstatte den, fastslår Arendt. Hun understreger samtidig, at politikerne i det pluralistiske demokrati, selvom det kan være ubekvemt, har indset, at samfundet kun kan fungere, hvis sandheden kan udfolde sig frit, f.eks. i medierne, i undervisningssystemet og domstolene.

 

 

 

 

 

 

 

testdinvidenLL

Ingen testspørgsmål til dette afsnit