Magt & magtens tredeling

Magt handler om et lands militær, og det er et udtryk for , at man er i stand til både at forsvare sig og angribe andre lande.

Man kan have militær magt. Økonomisk eller politisk magt. Naturkræfterne kan også have magt over mennesker. Sofie kan have magt til at bestemme, hvem der må lege med de forskellige Barbiedukker i børnehaven.

Magtbegrebet

arbejdsspoergsmaalLBegrebet magt betegner en persons eller en samfundsmæssig institutions evne til at sætte sin vilje igennem eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden måde øve indflydelse på andres adfærd, uanset om dette sker frivilligt eller ej.

(Kilde: Den Store Danske. Gyldendals åbne Encyklopædi)

Man kan kun have magt, hvis man både har viljen og evnen til at anvende tvang, hvis det er nødvendigt. Det gælder både en bankrøver og staten. Men bankrøveren har ikke ret til at anvende magt/vold. Det har staten derimod. Man har fx både magt- og ret til at opkræve skatter og sætte lovovertrædere i fængsel.

Magtfulde mennesker – fx politikere – vil ofte benægte, at de bruger magt, fordi det er forbundet med negative begreber som tvang og fysisk magtanvendelse. De foretrækker at sige, at de bruger deres indflydelse!

Frihed og magt

Ingen mennesker er 100 % frie, hvis de er underlagt en ydre magt. Det betyder, at absolut ingen mennesker i hele verden er frie, for selv verdens rigeste kvinde, mest magtfulde politiker eller en endnu uopdaget primitiv stamme i Polynesien, må – på et eller andet tidspunkt – mod sin vilje bøje sig for andre.

StemmeMagtStemme magt i EU.

Anarkismen* betragter enhver form for øvrighed (statsmagt), også en demokratisk regering, som et magtsystem, der gør borgerne ufrie.
Menneskets oprindelige eller naturlige frihed findes, hvor mennesket er “ingen Øvrighed eller menneskelig Magt undergiven” ( Holberg , Introduction til Naturens og Folke-Rettens Kundskab, 1716).
(Kilde: Den Store Danske)

Man kan have mangt på mange forskellige måder: Magt over sit liv. Magt i denne abstrakte betydning kræver – sagde den tyske filosof Emanuel Kant – “at kunne og at ville”, at man kan bruge sin forstand uden andres indflydelse.

Kundskab kan være magt. Det hævdede  Francis Bacon i 1620. Men det stod allerede i det gamle testamente: “Den vise mand har styrke, den kyndige samler sin kraft” (Ordsprogenes Bog 24,5). Bacon tænkte ikke på politisk magt, men på menneskets voksende magt over naturen.
Ny teknologi ville give menneskene mulighed for at undertvinge sig naturen, og på den måde nærmest blive guddommelige, mente Bacon!

Magtens kilder

Hvor kommer magten fra? Det findes der intet entydigt svar på. Men man kan tale om økonomisk, ideologisk, militær og politisk magt. Og fx beskrive økonomisk magt som evnen til at skaffe sig ejendomsret over forskellige goder!

For den socialistiske teoretiker Karl Marx var det ejendomsretten, der i sidste instans var magtens kilde.

Andre vil hævde, at det er den enkeltes evner (medfødte eller tillærte) der er kilden til, at man opnår forskellige magtpositioner. Amerikas tidligere præsident George W. Bush blev verdens mest magtfulde mand, fordi han havde særlige evner!!!

Guddommelig eller menneskelig magt

Fra tidernes morgen og helt frem til omkring 1600’tallet (for nogen endnu længere) var det den almindelige og accepterede opfattelse, at de almægtige Guder – et begreb alle religioner byggede på – havde den absolutte magt. De jordiske væsener som udøvede magt; præster, fyrster, konger, adelsmænd m.v. handlede alle på (en) guds vegne.

Da man fra 1400- til 1600-t. begynde at etablere nationalstater i Europa, skabte man samtidig grundlaget for en legitim magtudøvelse, der ikke udøvedes på guds vegne, selvom de regerende fyrstemagter stadig hævdede, at de herskede “af Guds nåde”.

Da liberalisterne senere skulle begrunde samfundsmagtens ret til magtudøvelse tog man udgangspunkt i den frie borger (nu fri af kirkens magt) som accepterede, at en vis overdragelse af magt til samfundet alene kunne begrundes med ønsket om, at sikre og beskytte egne og andres rettigheder. Derfor skulle man indgå en frivillig kontrakt om at afgive dele af friheden til et fællesskab eller en stat.

MAGT-DELING GRUNDLAG1

Montesquieu

410143 501 MontesquieuMontesquieu portrætteret 1728 af en ukendt maler af den franske skole; maleriet findes på Versailles.

 Charles-Louis de Secondat baron de Montesquieu, 1689-1755, skrev i 1748 De l’Esprit des lois. Det var hans konklusion på tyve års refleksioner over samfundslivet.
Bogen beskæftigede sig både med historie,sociologi, politologi, religion og mere alment moralske emner.
Centralt i værket er ”frihedstanken”, som han stiftede bekendtskab med under et længerevarende ophold i England.
Montesquieu nærede en dyb skepsis over for enhver magtinstans. Det var baggrunden for, at han formulere det princip om magtens deling (i en lovgivende, dømmende og udøvende magt), der kom til at præge udformningen af USA’s forfatning, og som stadig er grundlæggende i de fleste staters forfatninger.

Økonomien som kilde til magt

Historisk havde man oplevet enevældige magthavere, som ønskede at regulerer borgernes frie liv. At accepterer en vis magt til staten, var et forsøg på at slippe fri af de enevældige magthavere.
Enevælden og tyranniet skulde høre op. Og for at undgå at udskifte en enevældig konge med en enevældig stat formulerede Montesquieu kravet om statsmagtens deling i en lovgivende, dømmende og udøvende instans, som kunne holde hinanden i skak.

“Penge regerer alt” er et udsagn, man ofte møder i dagligdagen som udtryk for den indflydelse, Karl Marx’ analyser af forholdet mellem økonomi og magt har haft, uanset om man tilslutter sig marxismen. Besiddelse af jord, produktionsmidler og pengekapital anses for at være en afgørende kilde til magt i det moderne samfund.
Det finder sit basale udtryk i arbejdsgivernes magt over arbejderne og andre lønmodtagere i produktion, omsætning og kommunikation som følge af den “økonomiske tvang”, der gælder for næsten alle til at sælge deres arbejdskraft for at opretholde eksistensen.
Konkret illustreres kapitalmagten fx i bestemmelserne på arbejdsmarkedet om arbejdsgivernes ret til at “lede og fordele” arbejdet, et vilkår, der efterhånden er udstrakt til at gælde alle ansættelsesforhold også uden for den produktive sektor.

(Citat: Den Store Danske)

Den fjerde statsmagt

Den fjerde statsmagt – medierne – er måske på vej til at udvikle sig til en slags overmagt, der kan skubbe alle andre magtinstanser til side. Medierne kan ”fælde” præsidenter, ”vælge” statsministre og ”vælte” ellers lovende politikere, så de aldrig når deres mål. Medierne former borgernes dagsorden – bestemmer hvad der er væsentligt – og kan derfor også ”bestemme”, hvem der skal have magten!

testdinvidenLL

  Ingen testspørgsmål til dette afsnit besvar i stedet testen på denne side