Magtens tredeling

Den dømmende magt

Doemmende magt

De krav og ønsker, som borgerne rejser overfor det politiske system kan fremføres af enkeltpersoner, grupper – f.eks. utilfredse borgere som ikke ønsker en motorvej i deres område – interesseorganisationer – f.eks. sammenslutningen af danske gartnere eller fagforeninger – og ikke mindst de politiske partiers medlemmer.Selvom det ikke altid føles sådan, så er det reelt borgerne der har bestemt, hvordan de forskellige institutioner i det politiske system fungerer, når der træffes afgørelser, som har afgørende betydning for samfundslivet.

arbejdsspoergsmaalL

testdinvidenLL
spørgsmål nederst på siden

 

MAGT-DELING GRUNDLAG1

 

Grundloven

… har sikret domstolene absolut uafhængighed, som en af de tre institutioner i magtens tredeling. Men reelt kan man først tale om uafhængighed, hvis en dommer udnævnes alene på baggrund af kvalifikationer.

I USA er der åbenlyst tale om en politisk udnævnelse, når der skal findes nye dommere til højesteret, men i Danmark er det formelt dronningen, men i praksis justitsministeren eller justitsministeriets embedsmænd, der beslutter hvem der skal besætte dommerembederne i Danmark.

 

justitcia-model1www

Dommere fra særlige sociale lag

Der har i nyere tid ikke været sager og politiske udnævnelser, men det har ofte været fremme i debatten, at alle dommere rekrutteres fra bestemte sociale lag og især justitsministeriets egne embedsmænd.

Hverken folketinget, statsministeren eller Dronningen kan afskedige en dommer, det kan kun en domstol, så her er  uafhængigheden helt reel.

Domstolenes overordnede rolle er: – at beskytte borgerne – mod hinanden og mod eventuelt “magtmisbrug” i  folketinget.

Domstolene skal

• Sikre, at folketinget ikke vedtager love, der strider mod grundloven.
• Dømme i civile sager
• Dømme i straffesager

Der er eksempler på at folketinget har vedtaget ”ulovlige love”, som Højesteret så har erklæret for ugyldige.

Der er stort set ikke grænser for, hvad en domstol kan behandle, som civile sager.

Det forudsætter, at en borger anlægger sag mod en anden borger, virksomhed eller offentlig myndighed fordi han mener, at hans ”ret” er blevet krænket.

Det kan dreje sig om stor som småt. Fru Jensen vil ikke finde sig i, at naboens flagstang skygger på hendes rosenbed. Direktør Hansen mener, at dem der har solgt ”skype konceptet” for milliarder reelt har hugget opfindelsen fra hans virksomhed. Hr. Andersen er overbevist om, at han har betalt alt for meget i skat.

frk. Justitsia

Det er domstolens opgave at finde ud af, om modparten har overtrådt lovgivningen, eller har handlet uacceptabelt. Retten – her symboliseret ved frk. Justitsia – er selvfølgelig upartisk, derfor bindet for øjnene, retfærdig, derfor vægtskålene der udtrykker at retten altid finder en rimelig balance mellem parternes synspunkter, og magtfuld, derfor sværdet, som ikke efterlader nogen tvivl om, at domstolen kan effektuerer sin dom.

Den dømmende magt

Her er der dog tale om, at ”den dømmende magt” overdrager det til ”den udøvende magt” (politiet) at sørge for, at dommen bliver efterlevet, så der bliver savet en meter af flagstangen, direktøren holder op med at påstå sig bestjålet og den skatteplagede borger fremover betaler den samme skat som hidtil – fordi skattevæsenet ifølge domstolen ikke havde begået nogen fejl.
I straffesager er der tale om at f.eks. en borger eller en virksomhed måske har overtrådt en lov.
Anklagemyndigheden – som er en del af politiet – skal bevise overfor domstolen at loven er overtrådt.
Forsvarene for den anklagede skal forsøger at bevise, at der ikke er sket nogen lovovertrædelse, eller at det i hvert fald ikke er hans klient der er skyldig.

sider-fra-hrs arsber99wwwSådan ser der ud i landets øverste domstol: Højesteret

Byret, landsret og højesteret

Der findes tre forskellige retsinstanser i Danmark.

Byretten som tager sig af mindre civile sager og mindre straffesager.
Landsretten som tager sig af større civile sager og større straffesager.
Højesteret som tager sig af sager, der allerede har været behandlet i Landsretten.

Enhver retsafgørelse kan appelleres til en højere retsinstans – fra byret til landsret og fra landsret til højesteret.

Retssikkerhed

Domstolenes integritet* er sikret gennem dommernes uafhængighed af det politiske system. Men borgerne er også sikret mod overgreb fra myndighederne.

  • Der må højst gå 24 timer inden en anholdt bliver stillet for en dommer, som så i første omgang afgør, om den anholdte skal sidde fængslet indtil sagen kommer for retten.
  • Alle (næsten) retssager er offentlige, så borgerne har mulighed for at følge med i om alt går retfærdigt til. I særlige tilfælde kan dommeren dog beslutte, at sagen skal behandles for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning eller ofrene og den anklagede.
  • I mange sager medvirker der foruden juridiske dommere lægdommere, som er ganske almindelige tilfældigt udvalgte borgere. De skal sikre, at den almindelige retsopfattelse i befolkningen også inddrages i rettens afgørelser.
  • Lægdommerne har dog kun indflydelse på afgørelsen af skyldsspørgsmålet – hvis dommeren og lægdommerne er enige om, at den anklagede er skyldig – så er det den/de juridiske dommer(e) der afgør straffens omfang.
Retssikkerhed
  • Det er også en del af retssikkerheden, at man kan få sin sag behandlet ved to instanser. I nogle sager kan man dog ikke appellere skyldsspørgsmålet. Det gælder sager der appelleres til højesteret, hvis der har medvirket nævninge ved retshandlingen i Landsretten.
  • Den anklagede er også beskyttet, fordi der ikke er noget krav om at man skal bevise, at man er uskyldig. Det er man simpelthen indtil anklagemyndigheden har overbevist dommeren og eventuelle lægdommer om det modsatte.

Det er en beskyttelse bl.a. fordi der stilles store krav til bevisførelsen, bl.a. fordi princippet – ”enhver tvivl skal komme den anklagede til gode” tages meget alvorligt.

Guantanamo

Begrebet retssikerhed gælder ikke i det militære system. De indespærrede fanger på Guantanamobasen blev holdt isoleret i årevis uden at blive  stillet for en dommer. De første fanger ankom den 11. januar 2002 fra Afghanistan.I marts 2006 krævede fem uafhængige eksperter i en rapport, udarbejdet for FN’s Menneskerettighedskommission, at USA omgående lukker fængslet på Guantanamobasen.Rapportens forfattere krævede desuden, at alle fanger skulle stilles for en domstol eller løslades.

 Guantanamo2Fangemønstring på Guantanamo. Et amerikansk fængsel på Cuba.

Straf og kriminalitet

Unge under 15 år – den kriminelle lavalder – kan slet ikke straffes i traditionel forstand. Det er i stedet de sociale myndigheder, der skal forsøge at holde den unge fri af fremtidig kriminalitet.

Mennesker der er psykisk utilregnelige kan heller ikke straffest. Et menneske der myrder et andet menneske, kan f.eks. godt blive erklæret psykisk utilregnelig i gerningsøjeblikket. Fælder lægerne en sådan ”dom”, kan dommeren sætte gerningsmanden i forvaring. Det kan i nogle tilfælde være livsvarigt, hvis ikke lægerne senere vurderer, at gerningsmanden ikke mere er til fare for sig selv eller samfundet.
Når unge ikke kan dømmes, skyldes det bl.a., at man ikke ønsker, at de skal komme i ”mesterlære” i et fængsel.

Grunde til at straffe

Det samme kunne man være bekymret for, når det gælder førstegangs lovovertrædere. Men samfundet har bestemt, at lovovertrædere skal straffes af flere forskellige årsager.

• Det skal afskrække både lovovertræderen og andre fra at begå forbrydelser.

• Det skal beskytte samfundet mod lovovertrædere, som i det mindste ikke kan begå noget strafbart, så længe de er fængslet.

• Fængslingen opfattes også som en form for opdragelse, hvis sigte er at ”lære” lovovertræderne, at kriminalitet ikke betaler sig. Denne resocialisering foregår i et fængselsmiljø, hvor mange indsatte har helt andre normer.

• Der er også tale om et hævnmotiv. Hvis samfundet sikre ofret en form for hævn begrænser man også risikoen for, at ofrets venner og familie tager sagen i egen hånd og hævner forbrydelsen.

Forskellige former for straffe

Alle lovovertrædelser kan straffes med bøder eller fængsel. Somme tider kan man også fradømmes retten til f.eks. at køre bil eller arbejde som advokat. Men den der overtræder loven opfattes ikke altid som kriminel.
Overtræder man f.eks. færdselslovgivningen, skattelovgivningen eller miljølovgivningen, kan man både straffes med bøde og fængsel – men man opfattes ikke som kriminel.
Det gør derimod borgere der overtræder straffeloven og begår: Ejendomskriminalitet, som f.eks. tyveri, røveri eller bedrageri. Voldskriminalitet – f.eks. drab. Seksualkriminalitet – f.eks. voldtægt og seksuelle overgreb på børn. Andre overtrædelser af straffeloven – f.eks. narkotikasalg.

Kriminalsociologi

Gennem tiderne har det optaget bl.a. sociologer at forstå årsagerne til kriminalitet og virkningerne af samfundets reaktioner på kriminalitet.

Der er bred enighed om, at kriminalitetens karakter og omfang afhænger af de til enhver tid gældende samfundsforhold.

Sociologisk defineres kriminalitet som brud på de normer, som bl.a. er med til at opretholde en bestemt social struktur. Derfor straffer samfundet lovovertræderne.

Men virker straffesystemet?

Det er et politisk følsomt emne, men mange undersøgelser har påvist, at afstraffelsens effekt på kriminalitetens omfang og udvikling, er meget beskeden.

Mere politi, strengere straffe o.s.v. har stort set ingen effekt overfor traditionelle straffelovsovertrædelser som f.eks. vold eller indbrud.

Omvendt kan man registrerer faldende kriminalitet når samfundet f.eks. sørger for bedre uddannelse til hele befolkningen, skaber bedre boligforhold og bedre økonomiske levevilkår.

 

Teorier om kriminalitet

Stigmatiseringsteorierne er teorier, der hævder, at straf under visse betingelser og i visse situationer snarere øger end mindsker kriminaliteten.
Det sker f.eks. når straffen også medfører social udelukkelse, så den dømte ikke har andre referencer end sit kriminelle netværk.

Den franske sociolog Émile Durkheim fremsatte i begyndelsen af 1900tallet sine teorier om ”kriminalitetens samfundsmæssige nødvendighed”, om kriminalitetens og straffenes syndebukfunktion samt om betydningen af normløshed.

Kriminalbiologien opererer med de mulige biologiske årsager til kriminalitet. F.eks. har kriminalbiologer arbejdet med en teori om, at kriminalitet er en funktion af bestemte centre i hjernen.
Det er dog især Cesare Lombrosos teorier fra slutningen af 1800-t. om ”forbrydermennesket” og kriminalitet som en medfødt egenskab, der karakteriserer kriminalbiologien.

Lombroso Types4Cesare Lombrosos “forbrydermennesker”.

Cesare Lombroso, 1835-1909,

italiensk læge og kriminalantropolog, der betragtes som kriminalbiologiens grundlægger. Lombroso var professor i Pavia 1862-76 og derefter i Torino. I hovedværket L’uomo delinquente (1876 og flere senere udvidede udgaver, Forbrydermennesket) fremsættes den teori, at forbrydere adskiller sig fra andre mennesker ved en række fysiske kendetegn, og at kriminalitet er en medfødt, biologisk forankret egenskab. Stærkt inspireret af Darwins udviklingslære forklares den fødte forbryder som et arveligt tilbageskridt, en såkaldt atavisme. Lombrosos teorier er for længst tilbagevist, men de har haft betydning ved at rette interesse og opmærksomhed mod spørgsmålet om kriminalitetens årsager.


kilder:
Den store danske encyklopedi
   og  http://ac-support.europe.umuc.edu/~jmatthew/naples/lombroso.htm

Den lovgivende magt

lovgivende-det-politiske-systemwwwBorgerne rejser også krav & ønsker overfor den lovgivende magt – folketinget – som består at 175 folkevalgte kvinder og mænd samt 2 medlemmer valgt på Færøerne og 2 medlemmer valgt i Grønland. I alt 179 medlemmer, hvis opgave det er at vedtage landets love.

Alle der har stemmeret kan vælges til folketinget. Det vil sige: Alle danske statsborgere, som har fast bopæl i Danmark, er fyldt 18 år og ikke blevet umyndiggjort.
arbejdsspoergsmaalLEr man straffet for visse lovovertrædelser, kan man ikke opstille til folketinget.

I Danmarks er der mere end 4 millioner vælgere, som retter krav og ønsker mod de 179 folketingsmedlemmer, som selvfølgelig langt fra kan gøre alle tilfredse.

De vigtigste af borgernes grundlovssikrede rettighed og pligter

Vi har nogle rettigheder og pligter som borgere iDanmark. De står i grundlovens kapitel 8.

§ 71 siger, at den personlige frihed er ukrænkelig.Ingen dansk borger kan sættes i fængsel på grundaf sin politiske holdning, tro eller afstamning. Mankan heller ikke uden videre blive anholdt eller sat ifængsel. Der skal være en mistanke om, at manhar overtrådt loven. Hvis man bliver anholdt, skalman stilles for en dommer, inden der er gået 24timer.

§ 72 siger, at boligen er ukrænkelig. Det betyder, atpolitiet ikke bare må gå ind i ens hjem. Politiet skalførst have en retskendelse. Det vil sige, at endommer har sagt ja til det. Der er dog undtagelser.Hvis f.eks. politiet jager en forbryder, der skjuler sigi et hus, så må politiet gerne trænge ind i husetuden tilladelse. Politiet skal så straks derefter gåtil en dommer og få godkendt handlingen. I para­graffen står der også, at myndighederne, f.eks.politiet, skal have en dommers tilladelse, før de mååbne borgernes breve og aflytte deres telefoner.

Ukrænkelig ejendom

§ 73 siger, at vores ejendom er ukrænkelig. Ingenhar ret til at tage ting fra os, som vi ejer. Det kandog ske, at staten har brug for vores ejendom. Hvisder f.eks. skal bygges en motorvej, som vil komme mange mennesker til gode, hen over ens ejendom, kan staten overtage den. Man skal dog have fuld erstatning for sin ejendom. En sådan overtagelse kaldes også for ekspropriation.
§ 75 siger, at enhver, der ikke kan forsørge sig selv, har ret til hjælp af det offentlige. For at få hjælp skal man dog først have udtømt sine egne mulig­ heder for at forsørge sig selv.

§ 76 siger, at der er undervisningspligt for alle børn. Grundloven bestemmer, at alle børn har ret til at få gratis undervisning i folkeskolen. Børn har dog ikke pligt til at gå i en folkeskole. Undervis­ningen kan også foregå hjemme eller på en privat­ skole. Det er barnets forældre eller den, der har ansvaret for barnet, der har pligt til at sørge for, at barnet modtager undervisning.

Ytringsfrihed

§ 77 siger, at vi har ytringsfrihed. Det vil sige, at vi har ret til at give udtryk for, hvad vi mener – på tryk, i skrift og i tale. Vi har dog et ansvar for vores ytringer. Lovgivningen sætter nogle grænser for, hvad vi kan sige og skrive. Hvis man f.eks. fornær­mer et andet menneske offentligt, kan denne person sagsøge én. Grundloven siger også, at censur er forbudt. Det betyder, at Folketinget eller regeringen ikke kan forbyde et blad eller en bog, før den er udkommet.

§ 78 siger, at vi må danne foreninger uden at spørge nogen først. Det kaldes foreningsfrihed. Foreningerne må dog ikke have til formål at begå noget ulovligt.

§ 79 siger, at vi har forsamlingsfrihed. Det vil sige, at vi har ret til at samles til offentlige møder uden først at søge tilladelse. Vi har f.eks. lov til at samles til en demonstration. Politiet har dog lov til at opløse demonstrationen eller forbyde den, hvis de mener, at der er risiko for den offentlige fred.

§ 81 siger, at alle mænd, der er sunde og raske, har pligt til at gøre tjeneste som soldat. Det kaldes også for værnepligt.

FolketingetsLogo

 

Klik på logoet og læs om folketingets præsentation
af borgernes rettigheder og pligter

479450-dokumentation-statsministerens-bningstale--

Lars Løkke Rasmussen (V) da han holdt sin åbningstale 2011. Kort tid efter måtte han udskrive et valg – som han tabte.

Åbningstale.

Sådan kaldes den tale statsministeren holder når folketinget åbner efter sommerferien. I talen giver statsministeren en status over rigets almindelige tilstand og redegør for regeringens planer for det kommende år.

Talen efterfølges af en generel åbningsdebat. I debatten indgår også åbningstalens skriftlige del, der indeholder et katalog over de lovforslag, der kan ventes fremsat af ministrene til behandling i Folketinget i årets løb. Debatten kan afsluttes med afstemninger om forslag til vedtagelser, tidligere kaldt motiverede dagsordener, hvorved der er mulighed for at udtale kritik af eller mistillid til regeringen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I følge grundloven er et folketingsmedlem alene bundet af sin samvittighed. Men i praksis er det partiprogrammet og ledelsen i det parti folketingsmedlemmet tilhører der lægger kursen. Der er partidisciplin i alle væsentlige sager – i små sager kan partimedlemmerne dog godt blive stillet frit.

Partidiciplin

I dag er alle folketingsmedlemmer opstillet af et parti, derfor indordner man sig under partidisciplinen.
Det er dog ikke umuligt at blive opstillet og valgt helt uden om partisystemet – det skete sidste gang i 1994, hvor komikeren Jacob Haugaard, som flere gange i forbindelse med folketingsvalg, havde gennemført en happening i Århus, hvor han stillede op for ”partiet af bevidst arbejdssky personer”, helt uventet fik 23.253 stemmer. Han lovede bl.a. vælgerne ”medvind på alle cykelstier”.

Når enkeltpersoner tidligere har stille op udenom partierne skyldes det normalt en bestemt sag, som vedkommende brænder for.

LovgivningsprocessenMASTER1

Lovgivningsprocessen

Folketinget kan selvfølgelig ikke vedtage love, der strider mod grundloven. Sker det griber Højesteret ind og annullerer loven.

Der er også mange andre regler, som skal sikre en fair og demokratisk lovgivningsproces.

For det første skal alle lovforslag gennem en meget grundig behandling.
Første trin er fremlæggelse i folketinget – men forud kan der sagtens være gået flere års kommissionsarbejde. Hvis et flertal ser positivt på lovforslaget ”sendes det i udvalg”, d.v.s. at et udvalg af folketingsmedlemmer ser nærmere på lovforslaget og eventuelt hører eksperter og de parter der berøres af forslaget. Udvalget skriver så en ”betænkning” hvorefter lovforslaget igen fremsættes i folketinget.

Flere behandlinger

Ved 2. behandlingen er der som regel en debat, hvor forslagets tilhængere og modstandere forsøger at overbevise hinanden og offentligheden om deres synspunkter.

Er der stadig flertal for forslaget og eventuelle større eller mindre ændringer sendes det eventuelt igen til udvalgsbehandling hvor processen fra første udvalgsbehandling gentages i større eller mindre omfang.
Herefter sendes forslaget til 3. behandling i folketinget. Er der stadig flertal for ideen, kan man gennemføre den endelige vedtagelse.

Men det er ikke nok bare at have flertal for et forslag. Der findes en række regler, som skal sikre at et stort mindretal ikke bare fejes til side.
Hvis 1/3 af folketingets medlemmer er imod en lov, der er vedtaget af et flertal, kan de forlange, at forslaget sendes til folkeafstemning.
Hvis et lovforslag betyder, at Danmark afgiver suverænitet til EU skal mindst 5/6 af folketingets medlemmer stemme for. Opnår man ikke så stort flertal skal loven også sendes til folkeafstemning.

Kontrol med regeringen

Der er også regler, som sikrer folketingets kontrol med regeringen. Grundloven har opstillet disse regler for at forhindre, at regeringen kan få alt for stor magt.

Den væsentligste regel er grundlovens § 15. Her slås det fast, ”at ingen minister kan blive siddende i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham”. Det er denne regel der sikrer, at vi i Danmark har parlamentarisme.

Forespørgsel

– Folketinget kan også kontrollere regeringen på andre måder. Et medlem af folketinget har ret til at bede en minister om en redegørelse i en bestemt sag. Herefter skal sagen debatteres i folketinget, som afsluttende konkluderer om regeringen har tilslutning til den måde sagen er håndteret på, eller om flertallet pålægger regeringen at handle anderledes.

Spørgsmål – til en minister som skal svare i fuld offentlighed, så befolkningen får mulighed for at vurderer ministerens og dermed regeringens holdning til konkrete spørgsmål.

Rigsretten

– bruges meget sjældent, men en minister kan ifølge grundloven tiltales for deres embedsførelse.
I 1995 blev den tidligere justitsminister, den konservative Erik Ninn Hansen tiltalt og dømt for at have overtrådt loven om ministres ansvarlighed. Den sag fældede samtidig regeringen ledet af den konservative Poul Schlüter.

Den udøvende magt

udoevende-det-politiske-systemwwwDe fleste tænker nok på en regering som et team af ministre, der forsøger at lede Danmark i en bestemt politisk retning.
Det er da også rigtigt, at alle regeringer fremlægger et program for i hvilken retning de ønsker at præge samfundsudviklingen.
Men ministrene har også meget store administrative opgaver. Det er dem, der skal sørge for, at folketingets beslutninger bliver ført ud i livet.

arbejdsspoergsmaalLHvis folketinget ønsker, at danskfaget skal styrkes i gymnasiet:

• Så beder undervisningsministeren sine embedsmænd udforme nogle konkrete planer, som kan sikre, at fremtidige elever får 10 % mere danskundervisning.

• Undervisningsministeriet er øverste myndighed for landets gymnasier, som derfor skal følge den plan ministeriet har udarbejdet.

• Ministeriet skal også holde øje med og sikre at planen virkelig gennemføres.

Det er alt sammen i sidste ende undervisningsministerens ansvar, at alle danske gymnasieelever får 10 % mere danskundervisning. Hun er øverste chef for ministeriet.
Viser det sig, at folketingets ønsker ikke bliver fulgt, kan man vælge at afskedige ministeren. Det sker ved at fremsætte en mistillidsdagsorden, som et flertal stemmer for.

Regeringstyper

Der skal 90 mandater til at have absolut flertal i Folketinget.
Ikke siden 1909, hvor partiet Venstre havde mere end 90 mandater, har vi i Danmark haft en Flertalsregering bestående af et enkelt parti. I perioden 1968-1971 havde Danmark også en flertalsregering, men dengang bestod den af tre partier nemlig Venstre, Konservative og Radikale.

Bortset fra de to nævnte undtagelser har alle danske regeringer i nyere tid været mindretalsregeringer (med mindre end 90 mandater), sammensat af et eller flere partier, som altså ikke bare kunne gennemføre deres politik, men var henvist til at samarbejde med et eller flere støttepartier.

reg htsHelle Thorning Schmidts regering 2012.

 

PodcastVideo2

 

Statsminister Helle Thorning Schmidts første nytårstale 2012.

testdinvidenLL