Målgruppe og budskab

 

 

 

Målgruppeanalyse

En grundlæggende regel for al kommunikation kan udtrykkes med tre ord: Kend din modtager.
Jo mere præcist en modtager – som også kaldes målgruppe eller segment – kan defineres, jo mere effektivt kan man fastlægge kommunikationens indhold, form og medie.

 


En simpel kommunikationsmodel.


Der er udviklet mange metoder, som kan bruges, hvis man vil indsamle viden om sin målgruppe.


En afsender skal selvfølgelig altid bruge almindelig fornuft, omtanke og almindelig kendt viden om målgruppen. Men nogle metoder er mere omfattende, og kræver ofte professionel hjælp.

Det vigtigste er, at den der vil kommunikere hele tiden tænker på sin målgruppe.   


To metoder

En målgruppeanalyse kan gennemføres på to forskellige måder:

 • Man kan definere en målgruppe, som man gerne vil kommunikere med
• Man kan forsøge at kortlægge den målgruppe, som man allerede har – dem der tidligere har modtaget lignende kommunikation

Den første metode kan bruges, når man fx ønsker at komme ud med et budskab, som skal skabe en bestemt effekt. Vil man begrænse spirituskørsel, så er målgruppen ikke børn uden kørekort eller ældre mennesker på plejehjem. Målgruppen kunne være unge fra 18-25 år. Når det er fastlagt, så bør man gennem en målgruppeanalyse indhente mest mulig viden om denne gruppe.

Den anden metode kan bruges, når man fx ønsker at justere eller forbedre sin kommunikation. Her kunne en målgruppeanalyse vise om målgruppen er tilfreds, eller om den efterspørger flere eller nye informationer. Og er målgruppen i øvrigt dem vi tror, de er?

De, som ikke søger at nå alt, når noget. 
                                 Mencius

En vigtig del af en målgruppeanalyse handler om at få kendskab til de demografiske faktorerDet handler også om at undersøge målgruppens livsstil og holdninger, så man får mulighed for at opdele befolkningen i forskellige grupper.

Når man undersøger og definere en målgruppe, som man vil kommunikere med, så kan man bruge de samme metoder, som reklamefolk anvender, når de vil kortlægge et bestemt forbrugersegment.

Demografi

Opdeling på kultur, demografi og socioøkonomiske kriterier
Forskellige befolkningsgruppers kulturelle baggrund bør også indgå i en målgruppeanalyse, så man kan identificere persongrupper – subkulturer – der har fælles kulturmæssige karakteristika, som fx religion og etnisk baggrund.
De demografiske og socioøkonomiske kriterier danner næsten altid udgangspunkt for alle målgruppeanalyser. Det man undersøger er som regel:

o    Alder
o    Køn
o    Familietype – børn/ikke børn
o    Husstandsstørrelse
o    Boligforhold – boligtype, alder og størrelse, ejerforhold
o    Personindkomst
o    Husstandsindkomst
o    Erhverv, beskæftigelse
o    Uddannelse

Men der indgår også mange andre opdelingskriterier i en målgruppeanalyse fx menneskers erfaringer og viden, som kan have afgørende betydning for, om en person kan defineres som opinionsleder.
Erfaring, viden og læring kan også være et segmenteringskriterium.

Man kunne også afgrænse sin målgruppe på baggrund af individernes placering i Maslows behovspyramide. En målgruppe bestående af mennesker, der er i gang med at opbygge deres selvagtelse, vil fx være meget købedygtige, da de befinder sig i samfundets øverste lag.

Maslows behovspyramide.


Opdeling i interessegrupper

To mennesker, som begge elsker stegt flæsk med persillesovs, kan godt beskrives som en interessegruppe, men det er nu ikke det der tænkes på, når man bruger begrebet interessegrupper.

Man kan skelne mellem interessegrupper – mennesker med fælles interesser på et eller flere områder – og interesseorganisationer, der mere formelt varetager medlemmernes fælles interesser i forhold til fx det politiske system.

Når man planlæger sin kommunikation, er det vigtigt først at identificere den eller de interessegrupper man vil henvende sig til, for derefter finde ud af, hvilke særlige virkemidler, det er hensigtsmæssigt at anvende.

Det er hele tiden vigtigt at holde sig for øje, at der findes rigtig mange potentielle målgrupper, interessegrupper eller segmenter, som man kan rette sin kommunikation imod.
Man kunne også afgrænse sin målgruppe på baggrund af individernes placering i Maslows behovspyramide. En målgruppe bestående af mennesker, der er i gang med at opbygge deres selvagtelse, vil fx være meget købedygtige, da de befinder sig i samfundets øverste lag.


Så mange potentielle målgrupper, interessegrupper eller segmenter kan man rette sin kommunikation imod.
Modellen stammer fra reklameverdenen, men den kan også dække alle andre former for kommunikation.