Markedsanalyse

Det er dyrt at annoncere og derfor er det uklogt at handle i blinde. En annoncekampagne til 1 million kr. er ikke usædvanlig. Selv en mindre forretning kan ofte have et årligt annoncebudget på over 100.000 kr.

DER SKAL KOMME NOGET IND
FØR DER KAN KOMME NOGET UD

 

 

 

Det marked man henvender sig til bør analyseres, inden man vælger budskab og medie.

Markedsanalyse er indsamling af en række nyttige informationer.
Berg Marketing har opstillet en tjekliste, som i princippet kan anvendes for alle typer analyse.
Her er dog ikke medtaget alle ”pinde” fra den originale liste.

Markedsanalyse
– tjekliste

definition af informationsbehov

hvad vil vi vide, hvorfor, hos hvem

hypoteseopstilling
hvordan forventes forholdene at være
(analysen skal be- eller afkræfte disse hypoteser)

hvilken værdi har informationen for os
hvad kan vi tjene/spare ved at få den ønskede viden

handlingsplan
hvad vil vi konkret bruge resultaterne til

hvilken sikkerhed ønsker vi
fra indikation til stor sikkerhed

budgetramme
hvor meget vil vi betale for analysen

udarbejdelse af analysedesign
finde den eller de bedste mest velegnede indsamlingsmetoder

udarbejdelse af tidsplan
får vi resultaterne tids nok

udarbejdelse af spørgeskema/spørgeguide
vurder værdien af de mulige svar (fx kan og vil folk svare)

interviewertræning
test af testen – prøveinterviews

databehandling
herunder statistiske analyser

konklusioner og anbefalinger
integration i markedsføringens handlingsplan  
Informationskilder
Vi mangler sjældent informationer. I dag er problemet at vurdere informationernes troværdighed og gennemføre en frasortering af den overflødige information.

I mange tilfælde behøver man måske ikke selv at indsamle informationer, men kan anvende allerede tilgængelige kilder.

Fordele og ulemper/begrænsninger ved eksisterende informationer kan være:

Skrald analyse
Garbology.

Det startede (naturligvis) i USA. I erkendelse af forbrugernes manglende hukommelse, stigende vanskelighed med at kontakte forbrugerne og få deres accept til at deltage i undersøgelser, risiko for bias (skævhed forårsaget af at deltage i selve analysen) m.m., er man gået til en kilde, der praktisk taget ikke er forbundet med usikkerhed: husstandenes affald! Men selve ideen er ikke ny. En af de væsentligste kilder til at kortlægge vores forfædres levemåde – måske den vigtigste – er køkkenmøddingerne.

Den amerikanske arkæolog William Rathje har kørt ”the Garbage Project”, hvor man siden 1970 har gennemgået over 25.000 husstandes affaldsbeholdere, samt et antal amerikanske lossepladser.

” Forestil dig, at der en sen aften pusler ude ved din skraldespand. Det er hverken naboen, ræven eller en rotte, der er på spil. Men et analysebureau, der vil undersøge, hvem du er som forbruger.

Endnu er det fremtid herhjemme, men måske ikke så længe. Lektor og forsker i markedsanalyse Marcus Schmidt, forudser, at vi går en udvikling i møde som i USA, hvor prøver af forbrugernes skrald er guld værd for industrien. For skrald lyver aldrig om dit forbrug og dine vaner.
Det gør til gengæld de traditionelle spørgeundersøgelser, mener Marcus Schmidt.

”De traditionelle undersøgelse som rundringninger og spørgeskemaer er blevet for slidte. Såkaldte sporundersøgelser vil vinde mere frem, for de giver ofte et mere realistiske billede af forbrugeradfærden”, siger Marcus Schmidt, der i de seneste måneder selv har gennemrodet butikskæders skraldespande og parkeringspladser for at finde kundernes aflagte indkøbssedler.

I USA har skraldanalyser fået deres egen betegnelse – Garbology – og er efterhånden blevet en anerkendt videnskab.”

Hvis, eller når, denne form for informationsindsamling fra skraldeposer bliver en standardmetode hos danske analyseinstitutter, vil diskussionen om privatlivets fred og data-fortrolighed blusse op. Men selv om metoden for de fleste strider mod etik og moral skal vi ikke helt afskrive den. Metoden giver i dag det sikreste grundlag for person- og husstandsprofilering, vi har kendskab og adgang til.”

citat fra www.berg-marketing.dk