Massekommunikation

annetedich2w

Massekommunikation – en til mange. Journalist og studievært på DR
Update, Annette Dich afsender nyheder – gennem TV-mediet – til
mange hundredetusinde modtagere.

Formidling af budskaber via et medie fra én afsender til mange modtagere kaldes massekommunikation.
Den adskiller sig fra den personlige kommunikation på fire områder:

Den er indirekte

Formidles via en kanal eller et medie (Fx avis, film, radio, TV eller Internet).

Den er envejs

Kommer fra én afsender til mange enkelte modtagere. Der kan dog forekomme efterfølgende feed back, men det sker som regel på afsenderens præmisser.

Den er upersonlig eller anonym
Der tages ikke individuelle hensyn til de enkelte modtageres interesser eller behov.

Der sendes samtidig til samtlige modtagere

I nogle medier som radio og tv er også modtagelsen samtidig, mens fx aviser og internet kan benyttes af modtagerne på forskellige selvvalgte tidspunkter.

En afsender, fx en journalist, en politiker eller en virksomhed ønsker at formidle information. Hvis budskabet bliver modtaget og forstået, så kan det måske udløse en virkning (effekt).
Men det modtagne budskab er ikke nødvendigvis det samme som afsenderen ønskede at formidle, for enhver kommunikationsproces finder sted inden for et samfund eller en kultur, hvis struktur, tekniske niveau og normer afgør, både hvordan budskaber formuleres, formidles og forstås. Det er disse faktorer, der i massekommunikations-modellerne betegnes som ”påvirkning fra det omgivende samfund”.

Massekommunikationens budskaber eller indhold kan opdeles i fire hovedgrupper:

• Information (herunder nyheder og offentlig information)
• Meningstilkendegivelser (opinion)
• Underholdning
• Reklame

Massekommunikation og teknologi

Udviklingen af vor tids massekommunikation hænger sammen med den teknologiske udvikling. Bogtrykkerkunsten var den første store teknologiske landvinding, der fra midten af 1400tallet skabte betingelser for massekommunikation. Bogen blev det første massemedier, men bøgerne kom i begyndelsen ikke ud til en masse mennesker. Der var meget få der havde råd til at købe bøger, og endnu færre der kunne læse. Og så vogtede kirken og magthaverne nidkært over, hvad der måtte skrives, og hvem der måtte læse det.
Efter udviklingen af trykketeknikken gik der næsten 150 år før det første egentlige massemedie – avisen – blev skabt.

den foerste danske avis

I slutningen af 1700tallet blev den optiske telegraf opfundet. Den blev i 1844 afløst af Morses elektriske telegraf*. Nu var afstand og transporttid ikke længere en uoverkommelig barriere for formidlingen af budskaber.

Den første danske avis Kjøbenhavnske Danske Post Tidender begyndte at udkomme i 1749.
Avisen var grundlagt af E. H. Berling, og den er udkommet lige siden under skiftende navne. Som Kjøbenhavnske Danske Post Tidender og Danske Statstidende, som var talerør for regeringen og underkastet censur, 1833-1935 hed avisen Berlingske Politiske og Avertissements Tidende og derefter Berlingske Tidende, som i dag også udgiver bl.a. BT og Weekendavisen, samt en lang række distriktsblade og provinsaviser.

 

 

 

 

 

 

 

Ny teknologi

Fotografiet blev opfundet i begyndelsen af 1800tallet. Nu kunne aviserne – med pressefotoet – skabe billeddokumentation. Sidst i 1800tallet blev fotomediet videreudviklet til film, både til underholdning og reportage.

Fonografen
blev opfundet i 1877 og afløst af grammofonen i 1887. Disse opfindelser skabte muligheden for at opbevare lyd på medier som kunne sælges til forbrugerne. Det skabte forudsætningen for musikindustrien.

Den teknologiske udvikling fortsatte i et stadig højere tempo. I 1876 blev telefonen opfundet og i 1903 radioen. Det gjorde det muligt at massedistribuere lyd. Radioen blev et massemedie fra 1920’erne.
Tilsvarende skabte opfindelsen af TV i 1923 et nyt massemedie, der kombinerede lyd og billeder. Den første TV-transmission fandt sted i 1936.

Computeren
blev opfundet omkring 1945. Og siden ca. 1990 har den skabt basis for Internettet, der kan rumme flere af de tidligere nævnte medier.

Forbruget af massekommunikation har været konstant stigende.
Fra begyndelsen formidlede massemedierne kun envejs kommunikation. Men i dag har vi adgang til flere tovejs eller interaktive massemedier, med internettet som det mest dominerende.

Teorier om massekommunikation

annetedich4w

Det stærkt stigende forbrug af massemedier, især de nye medier film og radio, skabte i begyndelsen bekymring. Havde disse medier mon en skadelige virkninger på samfundsstruktur og befolkningens moral?
Forskerne – primært sociologer – arbejdede i begyndelsen ud fra den antagelse, at ”de stærke mediers” indhold og holdninger kunne bestemme eller påvirke publikums meninger og handlinger.
Man fokuserede især på studier af reklame og propaganda. Det sidste fik særlig betydning med den fremvoksende fascisme* og nazisme* i 1920’erne og 1930’erne.

 

Grænser for påvirkningen

Præcis lige som ved personlig kommunikation påvirker massemedierne den, der modtager budskabet. Men mens der er grænser for, hvor mange en forstyrret person gennem personlig påvirkning kan overbevise om, at dommedag er nær, så forholder det sig helt anderledes med massemedierne. Det er kun mediets udbredelse, der sætter grænser for, hvor mange der kan informeres, manipuleres eller påvirkes.

I slutningen af 30’verne og under hele 2. Verdenskrig, benyttede Adolf Hitler* massemedier som aviser, film og radio til at få udbredt budskabet om det nazistiske tusindårsrige.

Det er også gennem massemedierne, at vi i nyere tid er blevet stopfodret med glansbillederne af henholdsvis „the American way of life“ eller „det kommunistiske samfunds fortræffeligheder som alternativ til den kapitalistiske samfundsorden.“

Massekommunikation kan være skræmmende, manipulerende og medvirke til, at mennesker ikke selv danner sig en mening, men blot overtager de meninger, holdninger og værdier, som formidles af medierne.

Men for de fleste er massemedierne blot bærere af informationer, som det er fornuftigt at formidle til mange mennesker på samme tid.

Vi fortolker eller afkoder hver især selv massemediernes informationer. Det er modtagerens grundlæggende holdninger, værdier og kultur – vores socialisering – og den viden vi har i forvejen, eller får fra andre medier, der er det filter, som sikrer, at massemedierne ikke, eller kun under særlige omstændigheder, kan bruges til at manipulere mennesker.

 

Massemedieforskning

Efter 2. Verdenskrig begyndte man at gennemføre massemedieforskning i form af opinionsmålinger og analyser af livsstils- og forbrugsmønstre. Mange af disse undersøgelser blev – som det også er tilfældet i dag – gennemført af kommercielle analyseinstitutter som fx Gallup og AIM*.
Den akademiske forskning omkring massemedier er i dag delt op i flere retninger. De to hovedsynspunkter er:
– at de kapitalistisk styrede medier påvirker befolkningens accept af de herskende samfundsforhold (læs kapitalismen*).
– at der ikke eksisterer nogen ensidig påvirkningsmodel men at modtagernes brug af medieindhold sker på deres egne præmisser. Man sætter derfor fokus på receptionsforskning (modtagerstudier).

 

Nye teorier

Den 30. oktober 1938 udbrød der panik i New York. Forfatteren H.G. Wells* roman „Klodernes kamp“ blev som radioteater udsendt under titlen „Invasion fra Mars“. Det var selvfølgelig fiktion, men historien blev fremstillet som en livagtig autentisk reportage, så tusindvis styrtede ud på gaderne og indledte en vild flugt.
Denne episode og amerikanernes frygt for, at fremstilling af vold primært på film kunne påvirke ungdommen i voldelig retning, fik også de sociologer, der allerede arbejdede med massekommunikation, til at udvikle en række teorier.

 

Kanyle teorien, byggede på den opfattelse, at massemedierne direkte „sprøjtede“ værdier, holdninger og normer ind i den, der modtog budskabet. Og så var der jo ikke noget at sige til, at de unge efterlignede dem på filmen om det store bankrøveri, og selv begik et røveri i den nærmeste bank, selvom de ellers var velopdragne unge fra pæne familier. Men det var filmens skyld!
Denne teori holdt ikke ret længe, men i 30’vernes USA, som var præget af depression*, var den en kærkommen forklaring på samfundets forfald.


ettrinsteoriennywww

 

 

 

 

 

 

Ettrins teorien.

Ettrins-teorien kan minde om kanyle teorien, idet man også her forestiller sig, at massemediets budskab rammer og påvirker den enkelte direkte. Men modellen medtager en lang række andre faktorer, der afspejler, at modtageren er et selvstændigt individ, som afkoder budskabet på baggrund af sit eget normsæt, der langt fra behøver at stemme overens med afsenderens indkodning af normer.

Ettrins-teorien tager også højde for, at kommunikationsprocessen sker i et samfund, som hele tiden påvirker både sender og modtager.

Begrebet støj skal illustrere, at en lang række tekniske forhold kan forhindre, at budskabet når frem i den form, som det var planlagt. Det kan være trykfejl i avisen, en Tv-satellit der bryder sammen eller et sammenbrud på Internettet.

Støj

Men støj kan også være udtryk for, at budskabet konkurrerer med en hel masse andre samtidige budskaber. Bliver et Tv-program blot et øjeblik lidt for kedeligt, så zapper* vi bare videre, eller surfer på nettet med det ene øje, mens vi holder øje med programmet med det andet.

Endelig opererer modellen med begrebet feed back. Enhver der beskæftiger sig med massekommunikation er tvunget til at tage modtagerens feed back alvorligt. I et kommunikationssamfund er konkurrencen mellem forskellige medier så omfattende, at medierne bruger utrolig mange ressourcer på at modtage og analysere målgruppens reaktioner.

At være lydhør overfor modtagerens reaktion er en helt naturlig del af al kommunikation, kun på den måde kan man registrere om budskabet blev modtaget som forventet og om modtageren opfatter mediet som præget af kvalitet og seriøsitet.

Men når fx de mange konkurrerende danske TV-stationer bruger feed back* – seeranalyser – alene med det formål at få flest mulige seere og dermed flest reklamekroner, så får det alvorlige konsekvenser. Fladpandet underholdning, dårlig journalistik, endeløse serier, masser af film, med en meget begrænset kommunikationsværdi!

 


tottrinsteoriennywww

 

 

 

 

 

 

Totrins teorien.


hdag4wTotrins-teorien

tager udgangspunkt i de studier, som de amerikanske medieforskere Elihu Katz og Paul Lazarsfeld* gennemførte af den personlige indflydelse i massekommunikationen.

De fandt ud af, at massemedierne sjældent ændrer modtagerens holdninger, men primært er med til at bekræfte eksisterende holdninger, normer* og værdier. Men selvom budskabet rammer de enkelte individer, der afkoder budskabet ligesom i ettrins-teorien, så mener Katz og Lazarsfeld, at alle modtagerne også skal opfattes som medlemmer af en gruppe, hvor der altid vil være en person, der optræder som opinionsleder eller meningsdanner, og det er denne person der endeligt afgør, hvilken betydning eller værdi man skal tillægge budskabet.

Det er ikke afgørende, om opinionslederen er en enkeltperson, eller en referencegruppe, fx trendsættere indenfor mode eller boligindretning. Det afgørende for Katz og Lazarsfeld er, at budskaberne fra massemedierne aldrig går „rent“ ind, men bliver påvirket af den enkeltes afkodning, opinionslederens vurderinger og en række påvirkninger fra det omgivne samfund.

Også i totrins-teorien forekommer der feed back, og det vil være logisk at lægge særlig vægt på feed backen fra opinionslederne. Men det kan være utroligt vanskeligt at vurdere den meget komplicerede strøm af feed back i denne model.

 

Massemediernes rolle

Vi lever i dag i en global landsby.
Tidligere nåede informationerne sjældent meget længere end til sognegrænsen, fordi de skulle formidles fra mund til mund.

Men gennem massemedierne, kan vi nu få indsigt i begivenheder og erfaringer, som ligger uden for vores personlige rækkevidde. Derfor kalder den canadiske medieforsker Marshall McLuhan hele kloden for den globale landsby.

Forskerne er langt fra enige om massemediernes rolle. Men to ting kan der dog samles bred enighed om, siger den engelske medieforsker Denis McQuail :

Massemedierne producerer, reproducerer og distribuerer viden. Det hjælper det enkelte menneske til at bruge sine erfaringer, som i samspillet med den nye viden får os til at forstå omverden. Man kunne også sige, at massemedierne er et element i den enkeltes socialisationsproces.

Et- og Totrins-teorierne beskriver massekommunikationsprocessen på et meget generelt plan. Men vil man analysere en bestemt kommunikationssituation, kan man med fordel anvende den amerikanske medieforsker Harold D. Laswells kommunikationsmodel.
Vil man forstå kommunikationsprocessen, siger Laswell, så skal man forsøge at besvare følgende fem HV spørgsmål:

Hvem siger
Hvad i
Hvilken kanal                       ?
til Hvem
med Hvilken effekt

Laswells model skal dog udbygges en smule for at blive virkelig brugbar. Man bør, som i de øvrige modeller, medtage påvirkningen fra det omgivende samfund. Modellen bør også tilføres feed back elementet, og endelig skal det præciseres, hvad de fem H’er konkret betyder.


lassweel-udbyggetnywww

 

 

 

 

 

 

En model der bygger på Lasweells teori.

Kilde: Claus Bangsholm. Kommunikation – medier, journalistik og reklame. 2. ugave – Erhvervsskolernes forlag 2006.


hd9w

 

 

 

 

 

 

Massekommunikation. 60.000 aviser i timen, så meget kan moderne trykmaskiner klare.

  hd4w
Massekommunikation. Førertrykker Anders Petersen kontrollerer kvaliteten. Det hele er computerstyret, nå trykmaskinerne hver time producerer 60.000 eksemplarer af Ekstrabladet.