Mediedemokrati

USA-fly-i-Golf-krigen-2003

USA fly på vingerne i Golf-krigen 2003.  Public Domain

Mediedemokrati
Efter den første Golf-krig i 1991 udgav den franske sociolog Jean Baudrillard*et essay med den overraskende titel “La Guerre du Golfe n’a pas eu lieu” (Golfkrigen har ikke fundet sted). Hans pointe var, at krigen ikke fandt sted andre steder end i medierne. Det var et forsøg (endnu et) på at få os til at åbne øjnene for mediernes store og ofte manipulerende betydning for vores oplevelse af virkeligheden.

 

PodcastVideo2

 

Mediedemokrati og virkelighed

Medierne opfatter sig selv som demokratiets vagthund eller den fjerde statsmagt*. Når staten, politikere, virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner overtræder lovgivningen, gældende normer eller rodfæstede moralbegreber, så er det mediernes pligt at afsløre det, så der kan blive grebet ind!

Magtens medier eller mediernes magt!
Er medierne redskab for magthaverne eller demokratiets vagthund (den fjerde statsmagt)? Medierne spiller i dag begge roller.

Den klassiske medieopfattelse hos de filosoffer og teoretikere, der op gennem historien har beskæftiget sig med magten var, at medierne var en kanal eller distributionsform, som magthaverne kunne udnytte.

Når Machiavelli* taler om, at befolkningens accept af fyrstens magt, er en af betingelserne for at bevare magten, så er det oplagt, at opfatte medierne selv som et magtinstrument, fordi de kan medvirke til at skabe befolkningens accept af magthaverne.

Medierne kan ikke bestemme hvad folk skal mene, men de kan sætte dagsordenen og bestemme hvilke budskaber eller informationer befolkningen skal tage stilling til.

 

Jürgen Habermas. f. 1929, tysk filosof og sociolog. Foto: Wolfram Huke  Creativ Common
 

Livsverdenen

Den tyske sociolog Jürgen Habermas har beskrevet, hvordan det moderne borgerlige samfund blev grundlagt på oplysningstidens idealer om fri meningsudveksling, og hvordan disse idealer endnu ikke er blevet fuldt realiseret.

Størst indflydelse har hans teori om systemet og livsverdenen fået. Systemet, økonomien og de administrative systemer, er styret af objektive, anonyme markedsmekanismer og magthierarkier.

Livsverdenen, den subjektive verden, vi lever i, rummer kulturen, menneskers indbyrdes relationer og vores personlige identitet, og den bygger på sproglig kommunikation.
Habermas forsøger at vise, at livsverdenen bliver stadig mere forarmet, fordi den frie, fornuftige kommunikation, der er det eneste, der kan skabe meninger, moral og personlig identitet, bliver fortrængt af systemets voksende behov for kontrol.
I takt med at medierne bliver mere kommercielle får deres rolle som vagthund stadig mindre betydning, siger Habermas. Og hvor skal den kritiske diskussion udfolde sig, når medierne ser mere på oplagstal eller seeranalyser, der som regel topper, når medierne formidler let fordøjelig underholdning.

Magtens DR!

Når Hannah Arendt understreger (se under menupunktet “Demokrati og Magt) , at politikerne i det pluralistiske demokrati, har indset, at samfundet kun kan fungere, hvis sandheden kan udfolde sig frit, f.eks. i medierne, så forklarer det, hvorfor et meget stort flertal i det danske folketing støtter et dansk public service medie som DR.
Men som Arendt også fastslår, så kan løgnen forsøge at ødelægge sandheden, men den kan aldrig erstatte den. Når politikerne fastholder, at DR sagtens kan levere den samme public service, selvom der gennemføres voldsomme besparelser, så opfatter de allerfleste borgere det som løgn.
Det gælder også politikernes påstand om, at de ikke har noget ansvar for DR´s økonomiske problemer.

Alligevel står befolkningen ikke vagt om DR! Paradoksalt nok vælger DR´s ledelse ikke at bruge sin medie magt for at forsvare sine public service forpligtelser og journalistiske autonomi, for DR er også i et vist omfang blevet så kommercialiseret, at det langt fra er public service rollen, der udgør DR´s eksistensgrundlag. Når TV2 og TV3 måler deres succes på seertal, så må DR i et vist omfang følge trop. Det mener både politikerne, befolkningen og DR´s ledelse.

Disse synspunkter er udtryk for webredaktørens vurdering.

 

 

 

Med ryggen mod muren:
læs alle Løkkes krumspring her

Skærmbillede 2014-09-04 kl. 00.40.45Lars Løkke under et tidligere interview. Foto: Frank Nielsson

Læs om en gammel sag fra Lars Løkke Rasmussens regeringsperiode