Medier – afhængige af tid og sted

intimkommunikation2w
Postbudet – Holger Dahl – har lige afleveret Birkerød Avis til fagforeningsformanden Hans Rasmussen. De får som sædvanlig en sludder.

Nogle medier* kan kun formidle et budskab over kort afstand. Det gælder Fx stemmen, mimik og tegnsprog. Disse medier kan heller ikke opbevare informationer, men alene videregive dem på et bestemt tidspunkt.

Snakken ved havelågen kan beskrives som en Intim-kommunikation. Den foregår på et bestemt tidspunkt, et bestemt sted, mellem to bestemte mennesker, som bruger medierne stemme, mimik og tegnsprog til at udveksle informationer.

Den intime kommunikation kan ikke gemmes. Men det betyder ikke, at de medvirkende glemmer deres samtale, men selve situationen kan ikke ”spilles” igen… og dog, det kan godt lade sig gøre, hvis den intime kommunikation fastholdes, ved at bruge et af de medier, der kan gemme information… og så alligevel ikke, for hvis vi Fx filmer den intime samtale er den ikke mere intim. Fotografens tilstedeværelse vil i betydelig omfang påvirke situationen.I dag er der – som det fremgår af tabellen – rigtig mange medier til rådighed. Og vi bruger både medier der er afhængige af tid og afstand, og medier der kan gemme eller oplagre informationer og derfor er uafhængige af tid og sted.Men kommunikerer vi på en anden måde? Kommunikerer vi mere eller mindre end tidligere?Der kan svares klart ja til det første spørgsmål, og det er en kendsgerning, at vi i dag kommunikerer meget mere.

Nye medier

Men der er også mange, som ønsker at fremstille moderne kommunikation som mere kvalificeret ikke mindst fordi vi har fået alle de nye medier til rådighed. Microsofts ejer Bill Gates kaldte for snart mange år siden Internettet ”en global informationslandevej”, og andre begyndte at bruge begrebet ”informationssamfundet”.

Men fordi vi kan transportere flere – og hurtigere informationer er der ikke nogen garanti for, at moderne kommunikation er mere kvalificeret.

medietabel2a side 1

Klik på tabellen for at se den i fuld størrelse. 

Der udfoldes meget store bestræbelser for at få forbrugerne til at efterspørge de mange nye medier. Men er informationslandevej, informationssamfundet eller oplevelseskommunikation ikke bare nye Buzzwords!

Men det skaber ofte en del prestige, hvis man bruger de nye smarte ord, selvom kernen i al god kommunikation ikke har ændret sig nævneværdigt, siden de gamle grækere opstillede deres regler for retorik (se afsnit om retorik).

De basale elementer i al kommunikation er stadig det talte sprog (inklusiv mimik og kropssprog), det skrevne sprog og en eller anden form for billedsprog.

Og så skal der være en god historie

hulemaleriw
Talesproget kom først, så fulgte billedsproget, her illustreret med et af de ældste kendte hulemalerier.
kileskriftw
Et af de meget tidlige skriftsprog blev som vist her skrevet med kileskrift.

Se hvor lidt nutiden fylder i forhold til hele menneskehedens historie

 

tidslinie2w

Forskerne mener, at der eksisterede et sprog allerede for 200.000 år siden. Men et sprog i nutidig forstand fik menneskeracen først for ca. 50.000 år siden.

Som det fremgår af grafen, så dukkede de grundlæggende medier talesproget, billedsproget og skriftsproget meget sent op i den menneskelige udviklingshistorie. De ældste, af de nye medier – fotografiet, er lige fyldt 100 år. De yngste – f.eks. internettet – er endnu kun teenagere.

gruppekommunikation2w
<- 
Gruppe kommunikation.

Alle medier er afhængige af afstanden mellem afsender og modtager. Det gælder også gruppe kommunikation, som her er illustreret med et billede fra et byrådsmøde. Den der taler er den tidligere borgmester i Birkerød, Bent Pedersen (V). Mediet er stemmen, mimikken og kropssproget, som alle de tilstedeværende både kan høre og se.Som udgangspunkt har gruppen også et skriftligt medie, idet alle de sager man drøfter, er beskrevet i byrådets dagsorden, og en lang række andre skriftlige bilag.
Mediet er stemmen, mimikken og kropssproget.

 


forsamlingskommunikation2w<- Forsamlings kommunikation.

Mediet er stemmen, mimikken og kropssproget samt en mikrofon.

Forsamlings kommunikation er her illustreret som et offentligt politisk møde. Manden på billedet er den tidligere konservative statsminister Poul Schlüter, derfor kan man godt forestille sig, at det drejer sig om et vælgermøde i den store sal på Gentofte rådhus nord for København.Mediet er også her stemmen, mimikken og kropssproget. Men Schlüter bruger også mikrofon – et medie der sikrer, at man kan hører hans stemme på længere afstand, men hans mimik og kropssprog kan sikkert ikke opfattes på de bageste rækker. Også her kan man sige, at der indgår et skriftligt medie i kommunikationsprocessen. Vælgerforeningen har flittigt omdelt partiets valgprogram. Men taleren kan langt fra være sikker på, at alle har læst det skriftlige materiale. Det må han tage højde for i sin kommunikation.

massekommunikation2w<- Massekommunikation.

Mediet er stemmen, mimikken og kropssproget, samt en mikrofon og et TV kamera.

Masse kommunikation er her illustreret med en situation der kunne forestille en TV-transmitteret tale fra socialdemokratiets partikongres. Manden på billedet er tidligere statsminister Anker Jørgensen (A). Taleren ser ikke dem han henvender sig til – bortset fra de partimedlemmer der sidder i salen – men det er faktisk hele Danmarks befolkning. Da talen udsendes på TV kan seerne godt se hans mimik, men billedet er ofte beskåret, så bruger han hænderne til at understrege sine ord, så er det ikke sikkert, at de lige er i billedet på det rette tidspunkt.

Mediet er også her stemmen, mimikken og kropssproget. Men der bruges yderligere tre medier, en mikrofon, et TV kamera og et lagringsmedie. På Anker Jørgensens tid et Ampex Bånd, et stort VHS bånd. I dag ville hans tale blive lagret på en harddisk, så det kan genudsendes eller hentes frem via Internettet præcis når den passer den enkelte seer.

Visuel kommunikation

lascauxbulls-donsmapswHulemaleri Lascaux: okser, Vildhest, Hjorteflok.

 

 

 

 


Den først kendte form for visuel kommunikation er hulemalerierne, som bl.a. er fundet i Frankrig og Spanien. I de huler, hvor der er malerier, er der aldrig fundet tegn på, at de også har været brugt som boplads for mennesker. De ofte ”hemmelige” og ufremkommelige huler og malerierne må have haft et særligt formål. Men malerne har ikke efterladt skriftlige kilder (skriftsproget var ikke opfundet), så hvordan skal man tolke malerierne!

Et muligt scenarium* kunne se sådan ud:

Forud for en jagt, der næsten altid var afgørende for stammens overlevelse, gik nogle udvalgte (præster eller shamaner) ned i hulerne for at udøve magi eller shamanisme – kontakt med åndernes verden. Måske malede man de dyr, som man håbede jægerne ville nedlægge, for på den måde at indfange dyrets sjæl eller behage ånderne, så de fik en positiv indstilling til jagten.