Model fra . . . A -> Z

kollega
Et blikfang!

De gamle kinesere mente
– at et billede siger mere end 1000 ord!

Men billedet på denne side siger ikke noget om indholdet i det menupunkt, du nu har åbnet. Det er bare taget med for at lokke målgruppen til at gå videre for at studere de mange informationer, der følger.

Kommunikation opfattes i hverdagen ikke som en særlig kompliceret handling. Det er jo bare det man gør, når man meddeler noget til et andet menneske. Men det der opfattes som noget enkelt kan godt være meget kompliceret.

Hvad er kilden til kommunikation?
Al kommunikation udspringer af en tanke, et behov, en følelse, en ide eller viden, som opstår i den menneskelige hjerne.

model1budskab
Den menneskelige hjerne er kilde til al kommunikation.

Hvad mon klokken er! En meget enkel tanke. Men hvordan starter man en kommunikation, der kan besvare spørgsmålet.
Første fase må være at vælge kommunikations værktøj. I dette tilfælde er det oplagt at bruge sproget, som både kan opfattes som et værktøj og et medie.

Model

Sættes de tre elementer – spørgsmålet/budskabet, værktøjet og mediet – sammen, så har vi den første meget simple kommunikationsmodel.

model1budskab2 model1pil model1vaerktoej2

model1pil

model1medie2

En simpel model.


Kultur

Kommunikationsprocessen er i den næste udbyggede model placeret i en ramme med etiketten kultur. Det gør den lang mere kompliceret, for begrebet kultur er abstrakt og uhåndgribeligt. Kultur kan forbindes med kunst, en bestemt adfærd, religion, dannelse/opdragelse, identitet, nationale værdier, levevis og meget andet.

model1-60px500


Al kommunikation foregår indenfor rammerne
af en bestemt kultur.

Den mest kendte danske definition af begrebet kultur stammer fra Hartvig Frisch, der i 1928 skrev bogen: Europas Kulturhistorie. ”Kultur er Vaner”, sagde Frisch. Han definerede først og fremmest kultur som tradition, som noget der skaber sammenhæng og kontinuitet i et samfund.

model1-60pxkulturpaavirknin
Kulturen registreres, fortolkes og gemmes i menneskets hjerne.


Kultur er fælles identitet
. Det er den definition der bruges denne sammenhæng.
Alle mennesker har en kultur, der omfatter mange sider af samfundslivet, fx sprog, viden, moral, religion, tænkning, kunst, videnskab, politik, retsvæsen, normer (skik og brug), redskaber, våben, transportmidler.
Der er principielt ikke nogen kultur, som kan tillægges højere værdi eller større ret end andre kulturer. Alligevel har verden oplevet utallige konflikter og krige, som er startet med den begrundelse, at man ville påtvinge andre kulturer sin egen (bedre og overlegne) religion eller demokratiske kultur.

model1-60pxsammensmeltning1
Medie og redskab eller værktøj kan godt opfattes som det samme.
Medie betyder redskab!

I de følgende modeller skelnes der ikke mellem begreberne værktøj og medie, som under et betegnes som medier. Det kan være aviser, TV eller Internettet. Men det kan også være en Bluetooth, en MemoryStick, CD eller DVD. Det kan være en bog, stemmen, telefonen, en reklametryksag, film, radio, en plakat, et brev, et postkort, en pjece, skuespil, ballet, sang, musik, et gevær, ansigtets og kroppens mimik, en buket blomster, eller et hav af alle mulige andre medier, som kan bruges til at overføre, informationer, holdninger, følelser, ordrer, meninger, påvirkninger…Det centrale i al kommunikation, er at vælge det medie, som egner sig bedst til det budskab, som man vil formidle. Men der skal træffes mange flere valg.

model1-60pxindklodning1
Indkodningens elementer.


Indkodningen
er den proces, hvor afsenderen vælger budskabets form. Men også her kan det være vanskeligt at skelne mellem indkodning, værktøj og medie.

En simpel indkodning kan være valg af sprog. Det er klogt at tale dansk, hvis modtageren er dansker.
Men skal budskabet kodes i en humoristisk eller sarkastisk form!
Det er selvfølgelig også afgørende, at man i sin indkodning tager hensyn til modtagerens kulturelle baggrund.
Indkodningen er nok den mest komplicerede proces i alle former for kommunikation, selvom det ofte sker helt ubevidst.

model1-60px500-2
En afsender-model.
Modtageren

Modellen er nu udbygget. Men der mangler stadig noget. Den anden side af kommunikations-processen – modtageren. En del af elementerne kan bare ”spejlvendes”, så indkodning kommer til at modsvares af afkodning, og budskab modsvares af det budskab, som modtageren registrerer. Men det er bare langt fra sikkert, at dette budskab er en tro kopi af det, som afsenderen ville formidle, for modtagerens afkodning kan godt være præget af en helt anden kulturel baggrund.

Støj er endnu en faktor, som har meget stor indflydelse på kommunikationsprocessen. Det er en fællesbetegnelse for en lang række forstyrrende elementer.
Helt banalt kan det dreje sig om ganske almindelig larm – som fx det man kan opleve i et klasselokale – der forhindre modtageren i at høre, hvad der bliver sagt. Der kan også være tale om andre budskaber, som forsøger at overtage modtagerens opmærksomhed, eller andre tanker – forestil dig kærestesorg – der optager modtageren, så hun lukker helt af. Det er også støj, hvis man har en dårlig netforbindelse, så lyd og billeder ”hakker”, eller hvis parabolantennen giver et dårligt TV signal. For nogle mennesker er det støj, hvis der er stavefejl i en tekst, og andre bliver generet, hvis man ikke taler ”pænt”. Et budskab, der er illustreret med en nøgenmodel, kan også virke meget støjende for nogle mennesker.Man kan også tale om ”kulturel støj”, når en afsender med en bestemt kulturel baggrund ikke kan få sit budskab igennem til en modtager med en anden kulturel baggrund. Den udbyggede kommunikationsmodel kan nu illustreres sådan:

STØJ

colourful swigly line

model1-60px600-1
En udbygget kommunikationsmodel.