Moral – ideologi – magt

arbejdsspoergsmaalLPolitik handler om at ville. Men det er ikke nok, man må også have evner og magt til at gennemføre sine ideer.
I et demokrati præsenteres vælgerne for et idegrundlag – en ideologi, som de kan tilslutte sig eller afvise, når der afholdes valg.

Socialdemokratiet

Siden 1953 har følgende partier været opstillet til folketinget.
De fleste har i en periode opnået så mange stemmer, at de har været
repræsenteret i folketinget. S= Socialdemokratiet, RV= Det Radikale Venstre, KF= Det Konservative
Folkeparti, CD= CentrumDemokraterne, DR= Danmarks Retsforbund,SF= Socialistisk Folkeparti, DF= Dansk Folkeparti, DKP=Danmarks
Kommunistiske Parti, FK= Fælles Kurs, KRF= Kristeligt Folkeparti,
V= Venstre, VS= Venstresocialisterne,  FP= Fremskridtspartiet,
EL= Enhedslisten, LA=Liberal Alliance.
Pensionistpartiet. Arbejderpartiet (KAP). Internationalen –
Socialistisk Arbejderparti (SAP). Marxistisk-Leninistisk Parti (MLP).
De Grønne. Det Humanistiske Parti (HUM). Demokratisk Fornyelse.
Minoritetspartiet.

Som det fremgår af figuren, så har der i Danmark nærmest været dødt løb mellem højre og venstrefløjen i 60 år. Derfor har de såkaldte midterpartier, bl.a. Det Radikale Venstre og siden 2001 Dansk Folkeparti (her defineret som et midterparti) haft langt større indflydelse end partiernes størrelse har berettiget til. Det Radikale Venstre har gennem årene dannet regering  både med højre- og venstrepartier. Dansk Folkeparti har aldrig været i regering, men frem til 2011 støttede patiet en højrefløjsregering.

Men mange mennesker – især yngre – har i dag svært ved at orientere sig i det politiske landskab. Hvor hører man til? Er det rigtigt at opdele partierne i højre-, venstre- og midterpartier?

Klassekampen er slut. Men betyder det så, at der ikke mere eksisterer klasser, d.v.s. befolkningsgrupper med fælles interesser?

Det er vanskeligt at afgøre i et velfærdssamfund, hvor vi er nået ganske langt med ligestilling mellem kønnene og i de forskellige erhvervsgrupper.

For at forstå nutiden må man ofte søge tilbage i historien. Derfor henvises der her til Hobbes og Locke*. De er nævnt andre steder på abc247.dk, men hvis du ikke kan huske deres ideer og  synspunkter, bør du fx “slå dem op” her på sitet eller i DenStoreDanske.

Hvis Hobbes* har ret, at mennesket grundlæggende er egoistisk, så går den politiske grænse i dag mellem dem der accepterer alles kamp mod alle og dem der accepterer, at der er behov for en vis form for statslig regulering.
Politik er måske blevet et spørgsmål om valg mellem forskellige former for moral i stedet for forskellige ideologier.
Navigerer moderne mennesker ved hjælp af absolutte moralske værdier som Locke forestillede sig!
Næppe, men mange føler et behov for fælles værdier, som kan binde mennesker sammen og give dem et moralsk ståsted. Den rolle spillede socialismen for arbejderklassen for blot 30 år siden.

S-SF-samarbejdeDet kræver moral, at kunne samarbejde på tværs af partiskel. Inden hun blev statsminister, rejste Helle Thorning Schmidt rundt i Danmark sammen med Villy Søvndal bl.a. for at dokumentere deres sammenhold.
foto: Claus Bangsholm
Medierne sætter i dag fokus på moral og især svigtende moral hos politikere, embedsmænd og erhvervsfolk. En politiker er ikke mere først og fremmest højre eller venstresnoet, men han eller hun vurderes på sin moralske status.

Der behøver ikke være nogen sammenhæng mellem moral og ideologi. Som eksempel på denne problemstilling kan nævnes den bioteknologiske udvikling. At være for eller imod fosterdiagnostik, genterapi, genetisk modificerede dyr og planter o.s.v. er ikke noget højre – venstre spørgsmål, men noget der kræver en moralsk stillingtagen.

De gamle partier hævder stadig, at de fleste politiske spørgsmål afgøres ud fra partiets ideologi og målsætning, men mange spørgsmål er slet ikke ideologisk, men moralsk funderede. Man kan f.eks. sagtens finde tilhængere af at begrænse indvandringen fra Etiopien både til højre og venstre. Det samme gælder spørgsmålet om skattestop.

Når befolkningen savner sikre pejlemærker vokser behovet for at udvikle – måske nye – men under alle omstændigheder fælles normer, så den enkelte kan føle, at han eller hun har et politisk ståsted.

Men hvad bør være moralens indhold og vision?

Den vestlige verdens første store moralfilosof Sokrates, levede i Grækenland i 400-t. f.Kr. Han  gjorde op med sin samtids sofister, der kan karakteriseres gennem følgende citater: ”Mennesket er alle tings mål” (Protagoras) og ”Retfærdighed er, at den stærke bestemmer” (Thrasymachos). Ifølge sofisterne er det menneskene, der selv definerer moralen.
Men ifølge Sokrates indgår moralen i en større sammenhæng. Der findes et kosmisk mål for det gode: De vigtigste dyder er tapperhed, mådehold, retfærdighed og visdom.
Sokrates forestillede sig ikke, at man skulle anvende sanktioner mod dem, der handlede umoralsk. En sådan handling straffer sig selv, fordi den gør en ulykkelig!

Hos Aristoteles bliver målet (dyderne) for menneskelivet – lykke. Og den højeste form for lykke opnår man, når man bruger sine menneskelige evner i overensstemmelse med den menneskelige natur – vi er rationelle og sociale væsener.

Fælles for antikkens og middelalderens moralfilosoffer er, at moralen begrundes ud fra en vision om menneskets placering i Universet.
Det tages for givet, at mennesket også indgår i sociale relationer. Det, der er godt for den enkelte, opfattes ikke som en modsætning til, hvad der er godt for fællesskabet.

ThomasHobbes-lev5wwwThomas Hobbes betragtes af mange som grundlæggeren af moderne politisk filosofi. Hans filosofiske hovedværk “Leviathan” udkom i 1651.

De tænkere, som fra renæssancen og til moderne tid har forsøgt at formulere en samlende vision for det moralske liv, er hele tiden stødt ind i paradokset, at harmonien mellem det individuelle og det sociale bestemt ikke er uproblematisk.

Hobbes mener, at mennesket både kan leve i naturtilstanden og samfundstilstanden.
Men det med naturtilstanden er for Hobbes blot et tankeeksperiment – en verden mennesker levede i inden der opstod en stat, som håndhævede fælles spilleregler for det sociale liv.

Hobbes bruger blot tankeeksperimentet for at understrege de fordele, mennesker  opnår ved at leve under mere ordnede forhold. For mennesker er ”af natur” egoistiske, misundelige, selvhævdende. Derfor ville der udbryde en alles krig mod alle, hvis ikke staten regulerede det sociale liv.
Det der ifølge Hobbes får mennesket til at acceptere staten er fornuften.

testdinvidenLL

 

 

Ingen test spørgsmål til dette menupunkt. Men læs alligevel teksten grundigt.