Multiplikator og accelerator

Pengene strømmer rundt i det økonomiske kredsløb. Det ene øjeblik har husholdningerne en 500kr. seddel. Det næste øjeblik ligger den hos en virksomhed, som betaling for en vare. Så ryger den måske videre til en bank o.s.v. Efter en længere tur i kredsløbet lander den oprindelige 500kr. seddel måske igen hos husholdningerne.

Bortset fra de penge, som især ældre mennesker gemmer under madrassen eller i nederste kommodeskuffe, fordi de ikke rigtig har tillid til bankerne, så forsvinder der normalt aldrig penge ud af kredsløbet. Selvom større eller mindre pengemængder i perioder kan blive hobet op i en af kredsløbets sektorer.

Når de forskellige pengestrømme mellem kredsløbets sektorer går lige op med den modsatte pengestrøm siger man at kredsløbet er i ligevægt.

Hvis man forestiller sig, at husholdningerne lige pludselig får f.eks. 100 millioner mere til forbrug – hvordan vil det så påvirke økonomien?

    • Ekstra løn, fordi det offentlige fx investerer i et nyt brobyggeri

Det er selvfølgelig en forudsætning, at det ikke drejer sig om penge, der blot flyttes fra en form for forbrug til en anden.

Multiplikator og accelerator

Fase 1
Hvis husholdningerne køber for 100 millioner hos virksomhederne, vil det føre til stigende produktion. Virksomhederne bliver derfor nødt til at ansætte flere medarbejdere.

Fase 2
Lønnen til de nye folk øger husholdningssektorens samlede indkomst og det giver mulighed for at igen at købe flere varer hos virksomhederne, og sådan bliver det ved i fase 3, 4 o.s.v.

Der er dog ikke tale om en evighedsmaskine, for hver gang økonomien får et nyt ”stød”, som man kalder den ekstra købekraft, så forsvinder nogle af pengene til andre sektorer i kredsløbet.

*
  • Multiplikatorteorien går ud på, at en ændring i efterspørgslen, fx en offentlig investering som et brobyggeri, vil blive multipliceret op, inden den har udtømt sin påvirkning af økonomien. Ændringen i efterspørgslen vil nemlig via indkomst- og forbrugsændringer brede sig som ringe i vandet.

 Multiplikator1

I den her viste model er der regnet med, at den ekstra indkomst beskattes med 25%. Så er der 75 millioner tilbage. Hvis man regner med at alle husstande i gennemsnit har en opsparing på 10% (af de 75 millioner). Så er der 67,5 millioner tilbage. Endelig ved man, at en vis procentdel af de penge der gives ud til forbrug ender i udlandet, fordi der er en vis importkvote (andel af importerede varer) i alle de varer husholdningerne forbruger. Importkvoten er her sat til 26% – så er der præcis 50 millioner tilbage, som igen lander i husholdningerne og sætte nyt forbrug i gang.

*

Processen gennemlever mange faser før der ikke strømmer flere penge tilbage til husholdningerne. På den måde bliver det oprindelige stød på 100 millioner kr. i dette regneeksempel til 200 millioner kroner. Den oprindelige forøgelse bliver altså større – derfor kaldes processen for multiplikatoreffekten.

Økonomisk politik drejer sig meget ofte om at påvirke den samlede økonomi med sådanne stød!

Og så er der endnu en vækstfremmende effekt – acceleratoren. Husholdningernes forøgede indkøb kan nemlig også betyde, at virksomhederne ikke alene må ansætte mere arbejdskraft, men også bliver nødt til at anskaffe flere maskiner og større bygninger.

Det igangsætter en ny multiplikatoreffekt, som kaldes en accelerator, fordi den virker som en forstærkning af den proces, som den oprindelige udvidelse af købekraften sætter i gang.

testdinvidenLL

ingen testspørgsmål