Nationen, nationalstaten og etniciteten

Nationalstat - nationen1www
Modellens fire faktorer kan hver især eller tilsammen bidrage til at der skabes en nation.

USA – United States og Amerika. UN – United Nations. Vi siger bare Danmark, men er helt sikkert en rigtig nation – nationalstat (med nationalfølelse) når håndboldlandsholdet vinder et internationalt mesterskab.

En nation er en folkestamme – en gruppe mennesker, som føler sig beslægtede (etnisk, afstamningsmæssigt) og er bevidst om deres fælles historiske og kulturelle baggrund. Alle individer i en nation oplever, at de har en særlig identitet i forhold til andre grupper.

En nation er også en gruppe mennesker, der befolker et bestemt afgrænset territorium, som udgør rammen omkring en politisk statsdannelse. Ofte har gruppen et fælles sprog. Det sidste regnes ofte som det afgørende kriterium for, at man kan tale om en nation.

arbejdsspoergsmaalLMen den amerikanske nation (når man ser bort fra indianerne) er et eksempel på en social konstruktion uden fælles historisk, kulturel og etnisk baggrund.

De første territoriale monarkier blev i højmiddelalderen etableret i England, Frankrig, Nordspanien, Danmark, Polen, Bøhmen, Ungarn, Kroatien, Norge og Sverige. De blev senere grundlaget for de moderne nationer.
Myterne om en fælles afstamning spillede en afgørende rolle for monarkierne.

Et individ kan blive medlem af en nation og nationalitet på to måder: Man kunne være født dansker – altså en etniske opfattelse – eller have fået tilskrevet nogle rettigheder (fx i forbindelse med indvandring), den politisk-kulturelle nation.

Det danske samfund 

Nationalstat - 600px-espace social de bourdieu svgwww
Det danske samfund, der har været en monokultur igennem århundreder, er af sociolog Peter Gundelach blevet karakteriseret som et “stammesamfund” – en lukket enhed, som er svær at blive en del af.

Danmark er et homogent fællesskab, hvor der indadtil vægtes åbenhed, ansvarlighed, lighed og tolerance, men der er en grænse for fællesskabet, og udadtil er attituden ikke altid lige åben og tolerant.

“Vi er et lille land, og vi er en relativ homogen befolkning, og jeg tror, at det er svært at absorbere fremmede. Jeg synes, at vi danskere er lidt selvglade, og føler at vores værdier er relativt gode og måske lidt bedre end andres.” Sådan karakteriserede en udenlandsdansker sit fædreland, da han blev interviewet til en stor undersøgelse om “danskheden”.

Ifølge Peter Gundelach kan en sådan bedreværdsfølelse udmunde i en følelse af selvtiltrækkelighed og lukkethed; et stammesamfund, hvor sammenhold og enighed fremmes, og hvor konsensuskultur ikke tillader nogen at afvige fra stammens normer.

Nationalstat

I bogen “I hjertet af Danmark” refereres der til en undersøgelse, hvor Gundelach har udforsket en lang række danskeres forhold til danskhed og religiøsitet.

Undersøgelsen viser, at danskerne på det mere abstrakte plan betragter dét at være dansk som ensbetydende med at være kristen. Men de har svært ved at definere, hvad det indebærer.
“Det kristne ligger som det, vi i undersøgelsen kalder et ‘bagtæppe’ eller en ‘klangbund’. Tro er til stede på en måde, som det ofte er svært for folk at formulere sig omkring. Det er noget, der ligger uudtalt – på samme måde som følelsen af at være dansk. For eksempel lægger folk, vi har talt med, meget vægt på historiske forhold, som man skal vide noget om for at være dansker. Men de kender ikke selv historien”.
“På samme måde lægger man meget vægt på kirken, men man kender den ikke rigtig. Den ligger som sådan et ‘bagtæppe’, som det er meget svært at snakke eksplicit om,” siger Peter Gundelach.

Etniciteten

Etnicitet har paralleller til begrebet nationalitet. Undertiden bruges betegnelsen med tydelig henvisning til biologisk afstamning (race). Det betyder således at danske statsborgere af ikke-europæisk afstamning, ikke regnes for etniske danskere uanset om de selv identificeres sig som danske.

Etnicitet kan også være en betegnelse for politisk og kulturelt definerede gruppetilhørsforhold inden for etniske grupper.

Etnicitet kan ikke defineres objektivt, men betegner et følelsesmæssigt tilhørsforhold til en kulturelt og undertiden sprogligt defineret identitet. Det er kulturelt og socialt defineret som et forhold, der afhænger af selvidentifikation, accept i den etniske gruppe og af et internt kommunikationsfællesskab, som udfolder, anerkender og befæster den pågældende etnicitet. Derfor er de ikke nok at få dansk statsborgerskab – man skal også opnå anerkendelse!

Integration

Man vurderer, at hver tiende borger i Europa tilhører et mindretal, der taler et andet sprog og kulturelt adskiller sig fra flertalsbefolkningen.
Disse mindretal eller minoriteter ønsker ofte selv at blive integreret, mens der i flertalsbefolkningen kan være et ønske/krav om at der enten sker en assimilation eller segregation.

De tre former for integration

Nationalstat - integration1www

Ved pluralistisk integration forstås en model, som giver de etniske mindretal mulighed for at bevare deres kulturelle særpræg, samtidig med at de indgår i fler­talskulturen. Et samfund der præges af pluralistisk integration vil udvikle sig til et flerkulturelt samfund.

Assimilation opstår, når et mindretal opgiver at holde fast i sin oprindelige kultur og lader sig opsluge of flertalskulturen.

Vælger et mindretal at leve i sin egen kultur fuldstændig adskilt fra flertallet, kaldes det segregation.

Når man kommer som fremmed til en ny kultur, vil man meget naturligt betragte det nye med den oprindelige kulturs øjne. Det kan skyldes usikkerhed og frygt og er ikke nødvendigvis udtryk for modvilje mod den nye kultur.

Hvorvidt kulturmødet falder positivt ud, er afhængigt of både flertallets og mindretallets forventninger. Hvis begge parter er enige om, at segregation er den ideelle løsning, kan det fungere stort set uden problemer. Det ser man fx i forhold til de kinesiske mindretal i mange vestlige lande.
Men når flertallet fx ønsker assimilation, mens mindretallet ikke vil give afkald på egne kulturelle rødder, så opstår der problemer. Udfaldet kan let blive, at mindretallet trækker sig tilbage fra en igangværende integrationsproces så udfaldet blive en segregation. Det er der tendenser til i forhold til de muslimske mindretal i flere europæiske lande.

testdinvidenLL

ingen testspørgsmål