Øjet

Æblet har i sig selv ikke nogen farve. Genstande har ikke farver, det er kun noget, vi opfatter. Farver opstår i hjernen, når den fortolker det lys, som en genstand udsender eller kaster tilbage (reflekterer) fra en anden lyskilde. Æblet er altså ikke rødt. Når lys af alle farver fra solen rammer det, reflekteres det røde lys, fordi der i æblet er molekyler, som absorberer alle lysbølgerne – undtagen de røde – som kastes tilbage, så øjet kan opfange dem. Denne farve kaldes for en subtraktionsfarve, dvs. den farve der trækkes fra lysets spektrum. Et grønt æble reflekterer – efter samme mønster – kun det grønne lys. 

nethindenw
Nethinden med lysfølsomme stave og tapper. Stavene og tapperne opdeler lyset i de tre grundfarver. Grafik: Claus Bangsholm.
Nethinden

På øjets nethinde sidder to slags lysfølsomme celler – stave og tapper. Tapperne findes i tre typer, der er følsomme over for tre forskellige områder i farvespektret. De tre grundfarver: rød, grøn og blå.Når vi ser en farve, sender tapperne små elektriske impulser til hjernen med besked om, hvilken farve øjet har registreret.
efterbillederw

Efterbilleder
Påvirkes et område på nethinden i længere tid af en bestemt farve, trættes tapperne og sender et svagere signal til hjernen. Flyttes blikket så til en hvid flade, vil de friske tapper sende et stærkere signal end de trætte og danne et efterbillede i komplementærfarven (den modstående farve i farvecirklen). Prøv selv. Kig på den sorte prik i det røde felt og tæl langsomt til 20. Flyt så blikket til den sorte prik i det hvide felt, og lad øjet hvile der. Samme effekt kan opstå med sort-hvid kontrast.

 

efterbilleder2w