Oliekrig i Syrien (Mellemøsten)

Oliekrig – Pipeline politik i den syriske borgerkrig
September 20, 2015

Skærmbillede 2016-03-24 kl. 17.44.03 http://www.unicornriot.ninja/?p=2092
oversættelse og bearbejdning Claus Bangsholm

pipeline

Olie politikkens rolle i den syriske borgerkrig er et indviklet fletværk af penge, bedrag og stedfortræder krige. Hvad der begyndte som et ikke-voldeligt græsrodsoprør mod Bashar al Assad har forvandlet sig til en kompleks stedfortræder krig. Den  involverer utallige fraktioner og alliancers konkurrence om kontrollen med olie og territorier. Forskellige nationalstater og stormagter, der har deres egne økonomiske interesser i regionen støtter de kæmpende styrker. Årsagen er Syriens strategiske betydning, som en mulig kontrollant af forbindelsen mellem oliereserver fra Golfen og oliemarkederne i Europa.

To projekter

Der eksistere to rørledningsprojekter, der skal forsyne Europa med gas fra Golfen. De må begge nødvendigvis føres igennem Syrien.
Det ene projekt, som Golfstaterne er parat til at financierer kaldes “Qatar – Tyrkiet pipelinen”. Det andet som iranerne og syrerne er villige til at financierer kaldes “islamisk pipeline”.

Pipelines-map

Kortet viser olie- og gasforsyningslinierne i Europa. 
Den danske Nordsøolier er dog ikke medtaget. 
Kilde: http://i1.wp.com/www.unicornriot.ninja/wp-content/uploads/2015/09/Pipelines-map.jpg

Europas afhængighed af russisk gas

Siden 1990’erne er Europa blevet stadig mere afhængig af russisk naturgas og olie. I 2014 blev det anslået, at 42% af EU’s import af naturgas stammede fra Rusland. Denne afhængighed har begrænset Europas vilje til at gennemføre sanktioner mod russisk politik. Da USA indførte økonomiske sanktioner mod Rusland, fordi man have annekteret Krim, udløste USA’s anmodning om EU’s deltagelse en ophedet debat om, hvordan og i hvilket omfang man skulle indføre sanktioner. Østeuropæerne følte sig især truet af Ruslands handlinger og ønskede at gennemføre de hårdest mulige sanktioner, mens vesteuropæerne fokuserede på, at man ved at afskære økonomisk samhandel med Rusland ville destabilisere økonomien.

Afhængighed

For at slippe fri af denne afhængighed har EU desperat ledt efter andre kilder til forsyning med naturgas. Den “pipeline”, som kan transportere naturgas fra Aserbajdsjan til Europa kan kun delvis begrænse Europas afhængighed af russisk gas. Det vil tage mange år at gennemføre et sådant projekt, samtidig med at den europæisk efterspørgsel efter naturgas forventes at ville stige dramatisk i de næste 30 år. 
Der er kun en kendt kilde, der kan løse Europas langsigtede energibehov, og det er olie og gasfelterne i Mellemøsten under Den Persiske Golf.

SouthParsLocationMapDe store olie og gasfelter i Mellemøsten der kan forsyne EU og fjerne 
afhængigheden af Rusland.

 

Qatar og Iran kontrollerer sammen, “South Pars / North Dome” feltet, som er det størst kendte gasfelt i verden. Begge lande er opsat på at bygge deres egne gasrørsledninger til Europa.

 

I 2011 afviste Syrien projektet med den begrundelse, at man ville beskytte sine russiske allieredes interesser. I stedet er syrerne villige til at deltage i finansieringen af den “islamiske rørledning”, som Iran har foreslået, og som vil bringe iransk naturgas fra “South Pars” – Irans del af gasfeltet – gennem Irak og Syrien og over Middelhavet til Europa, helt uden om Tyrkiet.

twopipelines

 

Qatar – Tyrkiet Pipeline afvist
Tyrkiets og Golfstaternes svar

I juli 2011 deserterede store dele af den syriske hær og dannede en modstandsbevægelse som de kaldte “Den Frie Syriske Hær”(FSA). Nu var den ikke voldelige protestbevægelse afløst af en syrisk borgerkrig. Tilfældigvis, i selv samme måned blev det monumentale islamiske rørledningsprojektet til en værdi af 10 milliarder dollars godkendt af Syrien. Den foreslåede rørledning kunne sende omkring 3,9 milliarder kubikfod naturgas pr dag gennem Irak og Syrien til Europa.
Men den syriske stats problemer med at nedkæmpe oprøret har forsinket disse planer på ubestemt tid.

 

De to rørledningers placeringer i forhold til områder der er kontrolleret af henholdsvis
Shia og Sunni muslimer

De-to-PIPES2Islam i alt = mere end 1.5 mia. tilhængere. RØD = Shiamuslimer 15% GRØN = Sunnimuslimer 85%

 

 

 

 

 

Bemærk at “Qatar – Tyrkiet pipelinen” udelukkende går igennem sunnimuslimsk dominerede områder. “Islamisk pipeline” går primært igennem shiamuslimsk dommineret de områder.

Sunni og Shia
Sunni er én af Islams to hovedretninger og langt den største. Sunni-retningen udgør cirka 85 procent af verdens muslimer. Shiamuslimer udgør den anden store retning inden for islam. 
En af forskellene på de to retninger er at shia muslimerne mener, at Muhammeds fætter, Ali (myrdet 661), var den retmæssige arving til titlen som Kalif (politisk og åndelig leder af Kalifatet). Det mener Sunnimuslimer ikke.

Milliardstøtte

Qatar og dets allierede (Saudi-Arabien, UAE osv.) har brugt milliarder på at støtte de syriske oprørere og jihadister for at presse Assad så de kunne føre deres egen gasledning gennem Syrien. Samtidig har iranerne støtter den syriske stat med penge og soldater, med det formål at besejre de syriske oprørere så man kan genoptage arbejdet med projektet ”islamisk pipeline”. 
Rusland støtter også den syriske stat, da det har store økonomiske og militære bånd til Syrien. Senest har Rusland optrappet sin militære støtte til det syriske regime ved at sende mere avancerede våben og russiske militære rådgivere for at bidrage til uddannelsen syriske tropper. 
En anden kilde til konflikt i regionen er Tyrkiets invasionstrusler mod Syriens nordlige grænse, som et led i bekæmpelsen af kurderne.

 

Tyrkiet kontrollerer forsyningerne til Vesten

Siden begyndelsen af den syriske borgerkrig har Tyrkiet spillet en afgørende rolle i at støtte den syriske opposition mod Bashar Al-Assads regime. Denne støtte har for det meste været begrænset til militær træning, våbensmugling og økonomisk bistand til de syriske oprørere. Men da krigen intensiveredes og de kurdiske militære styrker i Syrien (YPG/YPJ) vandt indpas i det nordlige Syrien, begyndte Tyrkiet at spille en mere direkte rolle. Tyrkiet har gennemført en årtier lang kamp mod det undertrykte kurdiske mindretal både inden for og uden for dets egne grænser. Tyrkiet har ikke til hensigt at tillade dannelsen af en selvstændig kurdisk region langs grænsen. Men da YPG/YPJ bliver militært støttet og beskyttet af amerikanske krigsfly i deres kamp mod islamisk stat, kan Tyrkiet kun håbe på at isolere de syriske kurdere.  Samtidig fører de en mere konfronterende kamp mod YPG/YPJ tyrkiske allierede PKK (Kurdistans Arbejderparti).

 

Tyrkisk Undertrykkelse af kurdere
giver bagslag
– konflikten blusser op igen

F-16C Falcon from the Turkish Air ForceF-16C Falcon fra det tyrkiske luftvåbenI 2013 underskrev PKK og den tyrkiske stat en våbenhvile, der effektivt endte flere årtiers krig. Alt dette ændrede sig efter bomben i Suruç 2015, hvor en IS selvmordsbomber dræbte 33 studerende og folk, der støttede den kurdiske kamp i Syrien. PKK hævdede, at den tyrkiske stat var involveret. De gengældte det ved at myrde en tyrkisk politimand, som de påstod havde haft forbindelse med IS. Da tyrkerne indledte luftangreb mod både IS og kurdiske PKK baser i Tyrkiet og det nordlige Irak, var angrebene primært målrettet mod PKK, selvom medierne hovedsagelig rapporterede om tyrkiske angreb mod IS.

Sikker zone

Tyrkiet har også foreslået at oprette en “sikker zone” langs grænsen til Syrien. Denne zone skulle være afmilitariseret, og her vil Tyrkiet yde humanitær bistand til flygtende civile. Hvad Tyrkiet i virkeligheden ønsker er at bruge denne zone som et middel til at forhindre kurdiske YPG/YPJ militante i øst fra at skabe kontakt til deres kammerater mod vest.
Tyrkiet ved godt, at en samlet kurdisk region langs grænsen helt vil umuliggøre muligheden for at anlægge Qatar-Tyrkiet rørledningen. En samlet kurdisk modstand i det nordlige Syrien ville også afskære islamiske stat fra fortsatte forsyninger af penge og våben via Tyrkiet.
Hidtil har Tyrkiet tilladt IS at overskride deres grænser, fordi IS er kurdernes vigtigste fjender. Tyrkiet har længe afvist beskyldninger om, at de støtter IS. Men dokumentation fra de amerikanske specialstyrker tyder på, at der er en direkte sammenhæng mellem IS olie smuglere og højtstående tyrkiske embedsmænd.

1437979146-1767Kilde: Unian.net

 

Bufferzone

I begyndelsen modsatte USA sig Tyrkiets bestræbelser på at skabe en bufferzone. Man var bekymrede for, at en sådan zone kunne hjælpe radikale islamiske kræfter som islamisk stat. For nylig blev der indgået en aftale mellem de to nationer, der giver mulighed for etablering af en stødpudezone som kompensation for, at amerikanske krigsfly får lov til at bruge Tyrkiets “Incirlik” Airforce base. Tyrkiet har fået grønt lys af USA for at lancere sin invasion, men man er tilbageholdende med at gøre det. Meget af dette har at gøre med det faktum, at de tyrkiske militære styrker i øjeblikket har travlt med at bekæmpe kurdiske oprør i deres eget land. Tyrkerne er også opmærksomme på de risici og betydelige omkostninger der er forbundet med at oprette og vedligeholde en bufferzone.

Men så længe kurdiske styrker ikke krydse den såkaldte “røde linje”, Eufrat-floden, ind i islamisk stat territorium, så er den tyrkiske hær tilfredse med at blive på deres side af grænsen.

Drømmen om en rørledning er udskudt
nu søger man en forhandlingsløsning

 

T-72 Ajeya1
T-72 Ajeya1

Krigen i Syrien har lige nu blokeret for etableringen af både den iranske pipeline, og den naturgasledning Qatar ønsker.
Men der findes en tredje og mere realistisk rute, som kunne bringe tiltrængte gasforsyninger fra Irans gasfelter til Europa. Allerede i 2007 var der forslag om den såkaldte “persisk” rørledning, der skulle gå gennem Iran og Tyrkiet til Europa. Dette projekt blev imidlertid sat i bero, efter at EU indførte sanktioner mod Iran i 2010. En afgørende grund til, at EU havde været så ivrig efter at nå en aftale med Iran om dets atomprogram er, fordi Europa har et stærkt ønske om at gøre forretninger med Iran. Med cementering af “Iran deal” og den efterfølgende ophævelse af sanktionerne, vil uden tvivl genåbne mulighederne for at konstruere den persiske rørledning, som har potentiale til radikalt ændre magtbalancen i Mellemøsten.

Tidsfaktor

Det vil tage tid at konstruere en sådan rørledning, og det er stadig uvist, om den nye “Iran Deal” vil holde længe nok til, at et sådant projekt kan realiseres.
Et endnu større spørgsmål er, om Rusland vil tillade at deres allierede i Mellemøsten kommer til at udgøre en trussel mod deres dominans over det europæiske gasmarked.
På grund af den syriske borgerkrig, søger EU nu desperat mod et samarbejde med Iran snarere end Qatar, for at løse sit stigende energibehov.
Hvorvidt denne strategi vil få succes afhænger af mange komplekse faktorer. Så længe Vesten gør sig afhængig af den mellemøstlige naturgas og oliereserver, og stedfortræder krig, vil fattigdom og pipeline politik sandsynligvis fortsætte med at plage Mellemøsten i årtier fremover.

 

Negotiations about Iranian Nuclear Program - the Ministers of Foreign Affairs and Other Officials of the P51 and Ministers of Foreign Affairs of Iran and EU in LausanneFejring af afslutningen på “Iran deal”.
Negotiations about Iranian Nuclear Program – the Ministers of Foreign Affairs and Other Officials of the P5+1 and Ministers of Foreign Affairs of Iran and EU in Lausanne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: http://www.unicornriot.ninja/?p=2092

 

Skærmbillede 2016-03-29 kl. 17.20.19
Læs spændende essay skrevet af 
Robert F. Kennedy Jr., søn af 
Robert Francis “Bobby” Kennedy 
(November 20, 1925 – June 6, 1968)
RFKJr Headshot
Robert F. Kennedy Jr. 2014

Links: Berlinske Tidende på dansk
http://www.b.dk/globalt/hvorfor-araberne-ikke-oensker-usa-i-syrien

POLITICO på engelsk 
http://www.politico.eu/article/why-the-arabs-dont-want-us-in-syria-mideast-conflict-oil-intervention/

 

Spændende analyse af Kennedy.
Han fortæller om det essay, der er links til herover

(bemærk: han lider af en sygdom som forvrænger hans tale)