Opsætning af tekst

Skriftvalg

At antikvaskrifter er lettere at læse end grotesk bruges stadig som en tommelfingerregel, selvom det er mere afgørende, hvilken skrift målgruppen er vant til at læse.

Når de fleste vælger en grotesk skrift oftest Times så forstærker det samtidig indtrykket af, at det er den skrift der er lettest at læse, og samtidig bliver det den skrift, som de fleste kender bedst.
Men da Internettet domineres af grotesk skrifter, fx Verdana, som er udviklet af Microsoft, så vil Antikva skrifterne – dem med fødderne – måske om nogle år ikke længere være første valget, når der skal vælges skrifter.

 

Skriftstørrelse

I aviser bruger man næsten udelukkende 8 eller 9 punkt grotesk skrift. Da dagbladet Politikken i 2006 fik helt ny typografi fastholdt man både skriftstørrelse og skriftform.
For mange mennesker er det faktisk svært at læse skrift på 8-9 punkt. Men de meget korte linier fjerner en del af problemet. 10-12 punkt ville dog være mere rimeligt.

 

Linieafstand – skydning

10 på 12 eller 10/12 betyder at man har valgt en 10 punkt skrift og en linieafstand på 12 punkt.

Der findes ingen faste regler, det er op til den layout ansvarlige at vurderer linieafstanden. Men hvis man har meget lange linier (dårlig ide) så kan det afhjælpes ved at øge linieafstanden.

Men linieafstanden og skriftstørrelse betyder også noget for papirforbruget og dermed økonomien. Det kan være en af forklaringerne på, at aviserne bruger en lidt for lille skrift.

 
a-linielaengdeLinielængde

Læserens øjne bevæger sig i små ryk hen ad linien. Vi opfatter et eller flere ord i et blik. Når linie er slut springer øjnene hen til begyndelsen af næste linie. Det er en af grundene til, at linielængden ikke må være for stor, for så risikerer man, at øjet ikke kan ramme begyndelsen af den næste linie.

En god linielængde er på 50-60 tegn inkl. mellemrum. Word kan tælle ord og tegn med og uden mellemrum.
Her er vist en ord-optælling fra manuskriptet til denne bog, men det kunne lige så godt stamme fra en projektopgave, som typisk skrives i A4 format.

Selvom der er anvendt en 12 punkts skrift, så er linielængden næsten dobbelt så lang, som det blev anbefalet ovenfor!

a-skriftvalg1mtekst

I A4 formatet kan dette problem kun løses ved at opdele siden i to spalter. Det kan anbefales, men skaber lidt vanskeligheder i de fleste skriveprogrammer. Bruger man DTP er problemet derimod løst.

Skrift: Times New Roman
Skriftsnit: Regular
Skriftstørrelse: 12 punkt
Linieafstand (skydning) 14 punkt
12/14 (12 på 14)
Linielængde: 50 tegn (90 mm)

 

Justering

Udformningen af tekstens højre- og venstrekant kaldes justering. Der er flg. 5 muligheder:

vj

Venstrejustering
Løs højrekant – lige (eller fast) venstrekanten. Denne justering er meget udbredt, også i aviser med spalteskrift.

Let at læse. De færreste lægger mærke til, at højrekant en ikke er lige.
Somme tider kan der dog komme for mange ord-delinger.

 

vhjLige venstre- og højrekant
Sådan er justeringen ofte både i bøger, aviser og tidsskrifter.

Den lige højrekant opnås ved at programmet (efter evt. at have delt det sidste ord på linien) variere ordmellemrummene. Ordmellemrummene kan blive meget store, hvis det sidste ord på linie ikke kan deles optimalt, men de fleste programmer løser problemet, ved at ændre på ordmellemrummene i flere linier over det vanskelige område.
I meget sjældne tilfælde må forfatteren ind og ændre teksten, så man undgår et stort ”hul” midt på linien.

 

 hjHøjrejustering Løs venstrekant og fast højrekant.

Denne justering forekommer ret sjældent.
Den er sværd at læse.
Kan evt. bruges til forklarende tekst til en illustration der er placeret til højre på papiret.

 

Løs venstrekant og fast højrekant

Denne justering forekommer ret sjældent.
Den er sværd at læse.
Kan evt. bruges til forklarende tekst til en illustration der er placeret til højre på papiret.

cj
Centreret tekst

Denne justering er ofte populær hos elever og studerende, som ikke har ret meget viden om typografi.

Den kan være svær at læse.

Bør derfor kun benyttes på forsider og i enkelte andre tilfælde.

 

Figursats

En forholdsvis ny typografisk mulighed, som de gode DTP programmer sagtens kan håndterer. Man lader teksten følge en figur. Her er det Tommy Tiger.

Denne justering er dog ikke helt problemfri. Der skal udføres en del ”håndarbejde” når teksten og orddelingerne skal finpudses, ellers risikerer man at det bliver mere sjældent en grafisk kønt.

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Orddelinger

Husk altid at slå orddelingen til. Orddelinger tvinger øjet til at opfatte ordet i flere bevægelser. Men det må man leve med, for alternativet – udelte ord – ville give et alt for rodets skriftbillede.

De fleste tekstprogrammer bruger en indlæst ordbog for at gennemføre korrekte orddelinger. Det lykkes næsten altid, men man slipper ikke for selv at holde øje med om der sker fejl.

Et klassisk eksempel på en meningsforstyrrende orddeling er sætningen:
Der er noget galt med din tagetage Tage. Hvis den sætning orddeles som nedenfor bliver sætningen helt uforståelig.

 

  Der er noget galt med din tage-
tage Tage.
Fremhævninger i teksten

Show it – don’t tell it! De mange muligheder for at lave fremhævninger I en tekst må ikke erstatte det væsentligste, at teksten er så velkomponeret, at den taler for sig selv. Men det er da i orden, hvis man bruger fremhævninger til at ændre betoninger i teksten – men det skal absolut ske med måde.

Hvis man skal fremhæve noget i dag, så skal man bare skrive det med ordinær brødtekst, sagde en erfaren grafiker engang, som en syrlig kommentar til overforbruget af effekter.

Typografiens mange muligheder. Brug dem med måde!


Horeunger

Horeunger er betegnelsen for enlige linier, der står enten øverst eller nederst på en side.
Et DTP program kan indstilles til at undgå horeunger, men det kan kun ske ved at programmet indskyder en eller flere tomme linier. Derfor skal man selv finpudse typografien og finde ud af, hvor det er passende at indsætte linier.

 

Understregning

I håndskrevne noter er der masser af understregninger. De skal skille enkelte ord eller sætninger ud fra den øvrige tekst.
Det behov kan man også have i en trykt tekst, men understregninger ødelægger ofte teksten, bl.a. fordi de kan skærer igennem den nederste del af de bogstaver, som går ned under grundlinien.

Undgå så vidt muligt understregninger.

 

Fremmed skriftsnit

Det kan let gøres, men ser som regel helt forkert ud.


Versaler

Man kan også fremhæve en del af teksten ved at skrive med Versaler – STORE BOGSTAVER.
Men teksten bliver tung at læse. Undgå den effekt.


Spatiering/spærring

Når man spatierer indsættes mellemrum i mellem hvert bogstav for at fremhæve teksten. En gammel teknik, der er bevaret fra den tid, hvor skrivemaskinen ikke havde ret mange variationsmuligheder. I dag er den overflødig.


Kursiv

Kursiven (eng. italic) er en gode måder at fremhæve tekst på. I talesproget kan man ændre en betoning i skriftsproget gøres det fx ved at kursivere teksten.


Fed skrift


Fed skrift og halvfed skrift (eng. bold og semibold) er en meget iøjnefaldende måde at fremhæve teksten på. Det svarer til at hæve stemmen lidt.
Men brug denne effekt med måde fx til at fremhæve vigtige nøgleord, som måske kan guide den læser som hurtigt vil finde noget bestemt i teksten.


Farver

Man kan også bruge en farve til at fremhæve teksten. Men igen skal man nøje overveje, hvornår det er fornuftigt at bruge denne effekt.

Sidelayout.

 

Nyt afsnit

En tekst skal ikke være ret lang, før det er hensigtsmæssigt at dele den op i mindre afsnit, underafsnit eller kapitler.
Målet er at teksten bliver læst, og det kan man fremme ved at grafisk at skabe nogle pauser og andre holdepunkter i teksten.


Rubrikker
En fængende rubrik – og det er ikke noget man bare lige ryster ud af ærmet – skal tiltrække læseren og sætte hende i gang.

I gamle dage, da de fromme munke producerede håndskrevne bøger skrev man ofte afsnitsoverskrifterne med rødt blæk. Rød hedder ruber på latin, og heraf udledte man navnet rubrik – som også kaldes en overskrift.rompet eller Manchet

Men selvom rubrikken fanger, så skal læseren også holdes fast. Det kan man gøre ved at indlede med en særlig fremhævet tekst – som varsler, at der er meget spændende læsning forude.

 

Mellemrubrikker eller underrubrik

Nu er læsningen i gang. Øjnene løber hen af linierne, men helst ikke for længe inden de når et nyt holdepunkt. Den funktion har tekstens mellemrubrikker, som helst skal være så korte, at de ikke fylder mere end en linie.

Læg mærke til, at det beskrevne mønster på mange måder minder om spændingskurven.

Ingen smutveje

Det er ofte nødvendigt at forkaste mange udkast til en typografi.

Vær kritisk, test dine udkast på målgruppen, og tag frem for alt den typografiske teori alvorligt.

Der er ingen smutveje. Det er væsentligt at kende og anvende alle de teorier og principper, som er nævnt ovenfor.

God typografi er ikke noget, der er indbygget i tekstprogrammerne (selvom de ofte tilbyder færdige skabeloner) det er noget der skabes på baggrund af talent, øvelse og indsigt i den traditionsbestemte faglighed, der ligger bag arbejdet med typografi.

Kilde til dette kapitel:  Ditlev V. Petersen – http://potemkin.dk/