Partiernes vælgertilslutning

arbejdsspoergsmaalL

Danmark er et af de få lande, der allerede før 2. Verdenskrig havde demokratiske og medlemsbaserede partier på begge sider af det politiske spektrum.
Medlemsbaserede partiorganisationer blomstrede i Danmark, såvel som i resten af den vestlige del af Europa, i årene efter 2. verdenskrig. Men siden 1960 har det samlede antal danske partimedlemmer været dalende (figur 1).
Efter et drastisk fald i perioden 1965-1980, har faldet siden 1980 været moderat.
PartiernesMedlemstal1935-2010

Hvis man ser på medlemstallene i de tre største danske partier (figur 2), så toppede Socialdemokraterne og Venstre umiddelbart efter krigen med medlemstal omkring 286.000 og 200.000 i 1950, mens Det Konservative Folkeparti toppede i 1967 med 143.000 medlemmer.

Den generelle tendens for de tre største og ældste partiers medlemstal er nedadgående. Men Venstre har nu overhalet Socialdemokratiet.

 

Nogle har – måske mest for sjov – forklaret de store medlemstal i partiforeningerne med: At Venstre arrangerede de bedste baller i forsamlingshusene… men man skulle være medlem for at komme ind!
Det fremmede ens muligheder på jobmarkedet, hvis man var medlem af socialdemokratiet.
Måske var der noget om snakken – men det er ikke hele forklaringen.

StorePartiersMedlemstal1935-2010

 

 

 

 

Mens de gamle partier mister medlemmer, så har tre nyere partier alle siden årtusindskiftet, og regeringsskiftet i 2001, oplevet en meget markant fremgang i medlemstallet: Dansk Folkeparti har næsten fordoblet deres medlemstal, Enhedslisten har mere end fordoblet deres medlemstal, og SF har tre gange så mange medlemmer nu som i år 2000.
Der er altså i Danmark stadig partier, der via en aktiv mobiliseringsstrategi formår at skabe vækst i deres medlemstal.

SmaaPartiersMedlemstal1935-2010

Kilde: Karina Kosiara-Pedersen
Styregruppemedlem, Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab
Københavns Universitet 

Styrkeforholdet mellem partierne
er stabilt

Selvom der sker meget store samfundsmæssige forandringer, så er forholdet mellem de politiske blokke forholdsvis stabilt.

Forskere og politikere er ikke enige om, hvorvidt man stadig kan tale om politiske blokke eller fløje. Rød blok – blå blok, det er begreber, der var meget dækkende indtil 60’erne. Men i dag hævder mange politikere og partier, at det ikke mere handler om ideologier!


udenforhoereviddekommunPoul Schlüter var dansk statsminister fra 1982-1993 for Det Konservative Folkeparti.

Han var måske den første politiker,  der forsøgte at lægge afstand til de politiske ideologier.

Ideologier er noget bras. Jeg er ikke så konservativ at det gør noget,  sagde Poul Schlüter, da han blev valgt til formand i Det Konservative Folkeparti i 1973.
Foto: Claus Bangsholm

Magtbalancen-1953-2011-2

 
 
 

 

18 partier siden 1953

Danmark har haft 18 politiske partier siden 1953. Nogle har været bygget op omkring en ideologi, og andre er dannet omkring en bestemt sag. Det sidste er Retsforbundet og Kristelig Folkeparti eksempler på.

Du finder alle partierne i nedenstående tabel.
Når nogle af partierne aldrig er kommet i folketinget, så skyldes det, at vi i Danmark har en spærregrænse på 2%. Man skal have mindst 2% af stemmerne for at blive repræsenteret i folketinget. Det mindste mandattal er 4.
Grundloven rummer dog en bestemmelse, der gør det muligt for enkeltpersoner at blive valgt. Det er kun sket en gang i nyere tid – og så var det oven i købet en joke – der løb løbsk, da komikeren Jakob Haugaard blev valgt til folketinget i 1995. Ingen heller ikke Haugaard havde håbet på, eller forestillet sig, at hans “parti” SABAE – Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer, ville få så mange stemmer, at det rakte til et folketingsmandat.

Valgtal 1953 – 2011

ValgTal1953-2011

 

Meningsmålinger klik

 

 

testdinvidenLL

Ingen test spørgsmål til dette menupunkt. Men læs alligevel teksten grundigt.
Brug også arbejdsspørgsmålene. Indholdet er meget centralt i samfundsfag.