Populisme!

Populisme. Ingen ønsker at blive betegnet som populister. Begrebet opfattes negativt, og forbindes med demagogi og leflen for øjeblikkets stemninger. Men det er ikke sådan politik skal formes.
Hør podcast om Donald Trump

Populister er ikke blot anti-elitære, men grundlæggende anti-pluralistiske. Vi – og kun vi – repræsenterer det sande folk, siger de. Der er ikke plads til politisk og kulturel mangfoldighed. Enten er noget moralsk rigtigt eller også er det moralsk forkert.
Så længe de selv er i opposition, hævder populisterne altid, at folket bliver repræsenteret af en falsk og korrupt elite. Man accepterer ikke, at demokratiet gør det muligt for andre at få magten, når det kun er populisterne, der repræsenterer folket – det tavse flertal. Populisterne prøver at afvise den opposition de møder i samfundet og medierne og hævder fx. at i et demokrati skal folket (det rigtige folk) overtage “sin” stat; velfærd skal gå til det eneste sande folk og ikke til dem, der ikke hører til det – læs indvandrere og flygtninge.

Man bør ikke bekæmpe populisterne ved i moralens navn at lukke dem ude, præcis ligesom populisterne udelukker mange borgere fra det sande, homogene folk. Liberale demokrater bør først og fremmest tage diskussionen i stedet for at miskreditere andre, advarer mange kritikere.

“Lad os holde dem ude, som vil holde andre ude!”

er en selvmodsigelse. Men populisternes modstandere på den liberalt-demokratiske fløj rummer også selv et paradoks en grundlæggende svaghed: Man går tilsyneladende ind for “Inklusion frem for alt!” Men så længe der findes forskellige nationer og forskellige nationale befolkninger, og så længe disse institutioner betyder meget for mennesker – er det ikke særligt overbevisende at man stiltiende forudsætter, at har man pas i et givet land, eller har man levet gennem længere tid i landet, bør man høre til der.

Så længe vi lever i et repræsentativt demokrati, vil der findes populisme.

Populisme. Begrebet fremkom første gang i forbindelse med dannelsen af The Populist Party i USA i 1891, der hævdede at repræsentere den jævne mand. Selvom partiet kun eksisterede nogle få år, fik det betydelig indflydelse på amerikansk politik.

Populisme

 Ordet populisme er afledt af latin populus ‘folk’ og -isme

Begrebet er siden blevet anvendt af eller om en lang række politiske bevægelser, partier og ledere i Nord- og Sydamerika, Europa inkl. Rusland, Mellemøsten og Afrika. I Danmark Fremskridtspartiet. Senest er begrebet også blevet hæftet på fx Silvio Berlusconi i Italien og Dansk Folkeparti.

De populistiske bevægelser passer dårligt på venstre-højre-skalaen. De er gennemgående ikke antikapitalistiske, men kan være mod storkapitalen – navnlig den internationale, eftersom partierne har nationalistisk anstrøg.

Populistiske partier dannes for at udtrykke folkelige protestbevægelser. De har ofte en eller nogle få mærkesager og er uden egentlig udarbejdet eller sammenhængende ideologi.

Lars Trier Mogensen

I den seneste præsidentvalgkamp i USA så vi med Donald Trump en kandidat, vi aldrig har set magen til. Mange har beskrevet Trump som populistisk, og sidestillet ham med Frankrigs Marine Le Pen og Storbritanniens Nigel Farage.

Men det er ikke kun i USA, at de seneste valgkampagner har haft populistiske træk. I løbet af Brexit-kampagnen kunne man opleve modstanderne og tilhængerne komme med markante udtalelser, som ellers ikke er normale for afstemningskampagner om europæiske emner: Budskaber om en egoistisk overklasse, om uønskede grupper i samfundet, hvad enten det var indvandrere eller fra selve EU, alt imens kampagnerne var ivrige efter at definere sig som repræsentanter for såkaldte almindelige mennesker.

Folket

For næsten et årti siden argumenterede de to belgiske forskere Jagers og Walgrave for, at der er forskellige former for populisme:

Forskellige former for populisme
  • Fuldstændig populisme indeholder referencer og appel til folket, anti-elitisme og udelukkelse af minoritetsgrupper;
  • Udelukkende populisme indeholder referencer og appel til folket og udelukkelse af minoritetsgrupper;
  • Anti-elitær populisme indeholder referencer og appel til folket sammen med anti-elitisme;
  • Tom populisme indeholder kun referencer og appel til folket.

Fælles for disse forskellige former for populisme er referencen til ”folket”.

Ingen i denne 68´ demontration var i tvivl om, at “vi var folket”. Foto Claus Bangsholm

”Folket” kan have forskellige betydninger. Det kan referere til folket som en selvstændig gruppe, som en klasse, som en etnisk gruppe, som en nation og så videre.

I dansk sammenhæng kan vi se det, når forskellige partier, der gør sig til repræsentanter for folket, ser sig selv som en modsætning til en minoritetsgruppe (fx indvandrere) eller advokerer imod den ødsle, magtbegærlige siddende elite.

I Europa betyder et medlemskab af EU, at anti-elitismen ikke kun vendes mod egne politikere og organisationer, men også mod ”de europæiske” politikere og ”det europæiske” system. Der er dermed eliter på flere planer, som et populistisk parti kan bruge som modpoler til at definere sig selv.

Populistisk kommunikation

I en dansk sammenhæng har tidligere forskning især fokuseret på Dansk Folkeparti og blandt andet konkluderet, at partiet, udover at anvende en moralbaseret retorik, forsøger at få værdipolitiske emner som indvandring ind på den politiske dagsorden. Det er ingen nyhed, men ved at bringe indvandring ind på den politiske arena, bliver det muligt at definere sig selv som en del af folket og samtidig udelukke minoritetsgrupper.

Forskningen konkluderede også, at flere af de danske partier, og altså ikke kun Dansk Folkeparti, bruger en ”os og dem”- retorik, når de diskuterer indvandringspolitik. Brugen af denne retorik indikerer, at visse populistiske træk ikke kun er begrænset til et enkelt eller få partier i Danmark.

Er Trump populist!

Efter gentagne gange at have set og lyttet til Trumps tale til republikanernes konvent mener jeg ikke, at der er belæg for at placere ham i en særlig negativ kategori: Som særlig utroværdig eller som manden med de mest tåbelige ideer. Det særlige ved Trump er hans manglende politiske erfaringer, hans bramfrie sprog, hvor han ofte udtrykker det, som mange vælgere mener, og mere erfarne politikere nøjes med at tænke.

I USA er mange trætte af de magtfulde elite-politikere – derfor tiltaler Trump dem.
I Danmark – især Sønderjylland – er mange trætte af de magtfulde elitepolitikere på Christiansborg – derfor tiltaler Dansk Folkeparti dem.
Der er en bred protestbølge, både her og der. Men den er ikke ny. Kun mere eller mindre i mediernes fokus.

glistrup1

Vil man forstå Trump, kan det være nyttigt at se lidt nærmere på to tidligere danske politiske enspændere. Mogens Glistrup – stifteren af Fremskridtspartiet og Preben Møller Hansen, den mangeårige formand for sømandsforbundet, som også havde en fortid i Danmarks Kommunistiske parti, inden han stiftede partiet Fælleskurs.
Den sidste fik kun kort tid i dansk politik, og vandt ikke mediernes bevågenhed trods sin folkelighed og sit bramfrie sprog. Engang fortalte han mig, hvordan hans møde med dronningen ved dronningerunden var forløbet… måske smurte han tykt på, men kedeligt havde det vidst ikke været, han var ikke som de andre.

Glistrup

Mogens Glistrup kom derimod til at præge hele det danske politiske system. Han skabte et jordskred. Han var anarkisten, der brændte for en sag, og virkelig havde noget på hjertet. Hvis jeg taler politikersprog, så er ingen der gider høre på mig, sagde han mange år før Donald Trump chokerede mange ved at gøre det samme – tale et andet sprog, end det vælgerne er vant til.

Donald Trump er en mand, der »bevæger sig uden for samfundets accepterede normer«, han spiller på myten om journalisters hemmelige sammensværgelse, og at medierne er elitære og helt ude af trit med »almindelige amerikaneres virkelighed«. En påstand, som ikke helt kan afvises. Donald Trump havde 28 millioner seere, da han var på toppen som reality-vært i tv-serien The Apprentice. USA’s største kabelnyhedskanal Fox News har to millioner seere ud af 322 millioner amerikanere. CNN har lige under en million. Den kritiske journalistik når ikke ud til så mange. Det giver god plads til at løgn, vrede og myter kommer til at veje tungere end kendsgerninger.

Medierne skal »tænke over, om de er blevet til en del af magteliten«, som TV2’s chefredaktør Jakob Kwon har advaret om.

I dag oplever 75 procent af danskerne en udbredt politikerlede, ifølge en meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2. I USA er de to toppartiers ledere særdeles upopulær i store dele af befolkningen. Det ligner en kamp, hvor man kun kan vælge, om man vil smittes med pest eller kolera.
Tilbage er frygten. »Det eneste, vi har at frygte, er frygten selv«, sagde den demokratiske præsident Franklin D. Roosevelt for mere end 80 år siden, mindede Hillary Clinton det demokratiske konvent om.
Frygten for Trump kan sidestilles med den medieoppiskede frygt for terror, Muslimer, Brexit, flygtningeinvasion og den evige krig i Mellemøsten!

Meget af det, vi så i den amerikanske valgkamp afspejlede mere det politiske systems svaghed end Trumps styrke. Hvordan kan en kandidat uden nogen erfaring bortset fra som byggematador og reality stjerne matche en så erfaren modstander som Clinton og det demokratiske parti. Det kan han, fordi mange vælgere ønsker et alternativ til det system – som Clinton personificerer. Det sagde Sanders, og det sagde Trump. Derfor blev Hillary ramt af den udbredte politikerlede, som er lige så udbredt i USA som i Danmark. Gå aldrig tilbage til en fuser, siger man om fyrværkeri der har været antændt, men ikke er eksploderet.

Medievaner i USA

Hvert andet år undersøger Pew Research Center amerikanernes medievaner.
Adspurgt om de læste papiravis i går, siger 23 pct. af amerikanerne ja. I 2000 var det 47 pct.
Faste læsere af New York Times siger i 55 pct. tilfælde, at de mest læser avisen på computer eller mobil.
Tv er stadig det mest populære nyhedsmedie. 55 pct. af de adspurgte havde set tv-nyheder dagen før. Blandt unge under 30 er det faldet fra 49 pct. i 2006 til 34 pct. i dag.

Liberalisme, socialisme eller populisme!

Er Kristian Thulesen Dahl populist?
Det må han og hans vælgere da selv om!
Lige meget hvor meget Dansk Folkepartis modstandere framer* partiet, som en negativ aktør, så svækker det ikke tilslutningen, men styrker partiet, fordi det er medierne og eliten der fælder den negative dom.
Og er det kun Dansk Folkeparti der forøger at tage patent på det tavse flertal!

  • Frame-building handler om at vinkle, dreje eller indramme debatten om et fænomen, med henblik på at styre hvorledes fænomenet skal diskuteres. Et fænomen kan blandt andet frames ved at der fokuseres på enkelte elementer af en helhed, eller at der benyttes ord, som skaber bestemte associationer hos individet.

Uanset hvad, så er det politikerne (folketinget), regeringen og medierne der skaber de rammer, som bestemmer vores levevilkår. De er motiverede, præget eller styret af holdninger i såvel den nationale som den international befolkning.
I figuren nedenfor er vist nogle af de faktorer, som påvirker menneskers tankesæt.

Lige nu høster populister nok flest stemmer i den gruppe, som grafikken betegner som det tavse flertal.