Positivistisk videnskab

grafiskfremstilling2positiv

Mennesket har altid søgt efter svar på de fysiske og sociale fænomener i tilværelsen.

Først blev det ukendte forklaret som noget en gud, trolddom eller ånd havde skabt!!! Men arkæologer og historikere har fundet sikre tegn på, at man allerede 4000 år før Kristi fødsel (defineret som år 0, selvom man ikke ved hvornår han blev født) brugte videnskabelige metoder til at udforske himmelrummet.

I antikkens Grækenland (500-0) arbejdede man videnskabeligt med bl.a. matematik, fysik og lægevidenskab.

Men i en længere periode frem til Renæssancen (i Europa og områder styret af europæiske magter) fik kirken og troen så stor magt, at al videnskab enten var bandlyst eller måtte foregå skjult for offentligheden. Ingen andre end guds repræsentanter – præsterne – måtte forklare og fortolke det ukendte.

Videnskab <–> spekulation og overtro

Det var ikke videnskab, som vi kender det i dag der blev anerkendt og accepteret i 1800tallet. Det var positivismen med præcise definitioner, kausalforklaringer (årsagsforklaringer) og metodisk testning (indsamling af empiri/data).
Positivismen fastslog, at videnskab kun drejede sig om det objektive (positive) som kunne sanses eller erfares.

Der eksisterer en virkelighed, som er helt uafhængig af den menneskelige bevidsthed. Om du er jøde, muslim eller kristen, liberalist, socialist eller anarkist… så er det du ser den samme objektive realitet.

S E L V F Ø L G E L I G   og dog!

Følelser, tro, etik, psyke, normer, demokrati, pædagogik, holdninger, trivsel og lykke… og meget meget mere, som man i dag kan undersøge videnskabeligt, ville datidens videnskabsmænd ikke undersøge, fordi det ikke kunne ”måles og vejes”.
Men positivistisk videnskab er ikke forbeholdt naturvidenskaben. Den humanistiske videnskab kunne også arbejde positivistisk.

En positivistisk historiker skal kunne formulere teorier (lovmæssigheder) der kan forklare f.eks. hvornår der bliver krig!
En positivistisk psykolog skal kunne formulere en teori om, hvem der ender på ”koldbøttefabrikken”).
I begge tilfælde skal teorierne bygge på observationer (empiri/data.)

Mest pålidelig

Den positivistiske naturvidenskab opfattes ofte som en særlig pålidelig form for erkendelse, fordi dens teorier udledes på grundlag af data, indhentet gennem iagttagelser og eksperimenter.
Det, naturvidenskaben betragter som sandt, udtrykker den i første omgang som hypoteser, hvorfra den udleder (deducerer) konsekvenser, som så prøves gennem erfaring (fx eksperimenter). Man bruger den hypotetisk-deduktive metode.

Som et væsentligt træk ved naturvidenskaben fremhæves også dens evne til at forklare og forudsige.

Men hvordan udvikles de naturvidenskabelige love og teorier, som danner udgangspunkt for forklaringer og forudsigelser! Man bevæger sig fra enkeltstående observationer ”denne svane er hvid” til universelle udsagn ”alle svaner er hvide”. Men det universelle udsagn er ikke ubetvivleligt sandt!

Når et træ vælter i skoven, så lander det med et ordentligt brag.
Er det udsagn ikke sandt? Nej ikke ubetvivleligt sandt! For selvom der aldrig (gennem alle tider og i hele verden) er berettet om et træ, der væltede og landede lydløst på skovbunden, så kan vi ikke vide, om det næste træ der falder også vil lande med et ordentligt brag, præcis som det har været tilfældet med alle de andre. Vi kan kun sige, at det er ”så godt som sikkert”, fordi alle kendte erfaringer bekræfter denne antagelse.

Naturvidenskabelige teorier må opfattes som spekulative og foreløbige formodninger eller gæt, der hele tiden må udsættes for ”knald eller fald”-tests – falsifikation –, idet selv nok så mange bekræftelser af teorien – verifikationer – ikke vil kunne garantere dens gyldighed.

Den positivistiske naturvidenskabs metode til kvalitativ udvikling er, at man opstiller hypoteser og bagefter af al kraft forsøger at falsificere dem.
Man vil aldrig kunne nå frem til at sige om en teori, at den er rigtig – kun at den er bedre end de(n) foregående. At det er ”så godt som sikkert”.