Produktion og fordeling

arbejdsspoergsmaalL

Al produktion er resultatet af nøjagtig samme proces. En eller anden form for råstoffer bearbejdes ved hjælp af maskiner, værktøj og arbejdskraft. Processen foregår som regel i nogle bygninger beregnet til formålet. Fremstillet grafisk ser produktionsprocessen sådan ud:

Modellen kan bruges på alle former for arbejde, hvad enten man fremstiller møbler, er tandlæge, advokat eller skuespiller.

Et møbel er en vare

En fyldning hos tandlægen, et skøde udarbejdet af en advokat eller en skuespillers ”spil” kaldes for tjenesteydelser.

Møbelarbejderen bruger sin fysik til at flytte rundt på de materialer der anvendes, og han bruger sin faglige viden til at betjene maskiner og værktøj. Ofte er der andre medarbejdere i virksomheden som fortæller møbelarbejderen, hvilket arbejde han skal udføre.
Resultatet eller produktet er møbler, som sælges til forbrugerne.

En lærer eller sagsbehandler falder ind under den gruppe der producerer tjenesteydelser.
Læreren anvender dog ingen råstoffer eller maskiner. Ikke direkte, selvom det er et fyr (maskine) og naturgas (råstof) der sørger for skolens opvarmning.
Bruger læreren en PC må computeren betegnes som et værktøj, og arbejdet foregår i en skolebygning.
Lærerens arbejdskraft er kun i begrænset omfang fysisk, ikke som når møbelarbejderen flytter rundt på tunge materialer, arbejdskraften er intellektuel. Der arbejdes med symboler og ord.

Men hvad er så produktet!

Elever med større viden – som ”er mere værd” end unge med mindre viden.
Det sidste skal ikke tages alt for bogstaveligt, men samfundet har brug for arbejdskraft med nogle bestemte kvalifikationer. Derfor bruges der betydelige offentlige midler på at opretholde og udvikle et uddannelsessystem.
Ud over grunduddannelsen så varetages også den praktiske (fx erhvervsuddannelser)  og meget specialiserede teoretiske uddannelse (fx læger) i Danmark af det offentlige. I andre lande må virksomhederne i mange tilfælde selv klare opgaven.

I figuren nedenfor er det illustreret hvordan produktionsindtægterne fordeles.

 

fordeling1

Der eksisterer ikke nogen regler for – hvilken andel af indtægterne ved produktionen – de forskellige produktionsfaktorer (bygninger, arbejdskraft, råstoffer… o.s.v.) skal have.
Det afgøres af markedskræfterne.
Prisen (andelen) bestemmes af udbud og efterspørgsel.
Er der flere der vil arbejde på møbelfabrikken end man har brug for, så tilbydes de en lavere løn end det ville være tilfældet, hvis der var mangel på arbejdskraft, så man skulle ”lokke” nogle til at forlade deres job, fordi de kunne tjene mere på møbelfabrikken.
På samme måde afgøres prisen (andelen af produktionsværdien) for de andre produktionsfaktorer.
Knaphed på olie betyder prisstigninger, overproduktion af kaffe betyder prisfald. Vil man anvende de nyeste maskiner som lige er kommet på markedet, så er prisen høj, fordi produktionen ikke kan følge med efterspørgslen.

Regulering af markedskræfterne

Industrialiseringen var kun lige begyndt, da både arbejderne, arbejdsgiverne og statsmagten forsøgte at regulere de frie markedskræfter.

I Danmark blev den første fagforening for arbejdsmænd stiftet i København allerede 1873.
Arbejdsmændenes Fagforening – og andre fagforeninger – kæmpede dengang som nu for bedre løn- og arbejdsforhold. Et af kampmidlerne var strejke.
Den første kendte strejke blandt arbejdsmænd blev gennemført allerede to år før fagforeningen blev stiftet.
I november 1871 nedlagde jord og betonarbejderne arbejdet på Københavns volde, fordi der blev skåret i daglønnen og hvilepauserne. Arbejdsdagen var på tolv timer.
Dengang fik arbejderne ikke meget ud af kampen, fordi mange arbejdsløse stod klar til at overtage arbejdet.
Men der var skabt et modspil til arbejdsgiverne. I årene der fulgte vandt man mange sejre.
I 1870’erne og 80’erne kom der flere fagforeninger både i byerne og i provinsen. Men ideen med solidarisk organisering trængte kun langsomt frem.
Efter mange års hårdt arbejde blev Dansk Arbejdsmands Forbund med 14.000 medlemmer stiftet i 1897.
I april 1900 havde forbundet 26.500 medlemmer. I de første år havde forbundet opnået 192 lønforhøjelser og arbejdstidsforkortelser.
Siden gik det kun fremad (indtil år 2000), som det også fremgår af figuren.

graf4pdf

Solidaritet

Solidaritet er et grundlæggende begreb i den socialistisk orienterede fagbevægelse.

Solidaritet blev i løbet af 1800 tallet arbejdernes modstykke til liberalismens individualisme.

For arbejderklassen blev solidaritet en erkendelse af, at den enkelte ikke alene kan opnå noget over for virksomhedsejerne (kapitalisterne) og dem der sidder på den politiske magt.

Derfor sluttede man sig sammen i et fællesskab der kunne optræde med meget stor styrke efter princippet en for alle og alle for en.

De socialistiske partier var ofte meget tæt forbundet med fagforeningerne så de var også en aktiv del af kampen mod kapitalismen og for socialismen.

Solidaritet er stadig et bærende princip i fagbevægelsen, men i Danmark kan man sige, at ideen også er blevet overført på hele samfundet, idet den danske velfærdsstat er bygget op omkring princippet, at alle borgere har ret til velfærdsydelser.

Figuren nedenunder viser, at den danske befolkning gennem årene har oplevet meget betydelige forbedringer af levevilkårene.
Det er et meget synligt resultat af fagforeningernes, de politiske partier , erhvervslivet og ikke mindst befolkningens indsats.

smoerkurve

 

testdinvidenLL