Projektarbejdet

Det karakteristiske for projektarbejde er, at eleverne selv har et stort ansvar for at løse en opgave. Læreren spiller en mere tilbagetrukket rolle end i klasseundervisningen.

Projektarbejdet udvikler en række vigtige kompetencer. Man lærer:

  • at sætte fokus på hvad en arbejdsopgave går ud på
  • at lave en problemformulering
  • at søge informationer
  • at organisere en arbejdsproces
  • at samarbejde
  • at formidle sin viden
  • at løse konflikter
  • at arbejde selvstændigt, at tage initiativ

Projektarbejdsformen giver dig ikke kun en masse faglig viden, men også de ovenfor nævnte kompetencer, som du vil få brug for i dit videre uddannelsesforløb og i dit fremtidige arbejdsliv.

Læs mere om teamroller

Når læreren spiller en mere tilbagetrukket rolle, vokser kravene til eleverne om selvstændighed og ansvarlighed.
Projektarbejdet skaber også større gensidig afhængighed – det er en for alle og alle for en – ellers kommer der ikke noget produkt ud af anstrengelserne.
Et projektarbejde er tidskrævende. Seks uger til rapportafleveringen – det lyder som en ferie, men meget uventet kan ske, fordi så mange ting skal falde i hak. Hvad gør man, hvis det materiale man skal bruge, er udlånt på biblioteket. Hvad er alternativet, hvis den ekspert man ønsker at tale med ikke har tid…

projekttaksonomiw

Projektarbejdets taksonomi

Man kan skelne mellem de tre former for projektarbejde som er illustreret i ovenstående figur:

Emneorienteret projektarbejde som godt kan sidestilles med et længerevarende gruppearbejde, hvor mål og indhold er fastlagt på forhånd. Taksonomisk befinder man sig på de første 4 trin i Blooms taksonomi. Opgaven kan fx være at analysere en konkret faglig problemstilling.

Problemorienteret projektarbejde (med fastlagt problemstilling) kræver at man skal finde ud af, hvilke – måske flere – faglige værktøjer der skal bruges. Men problemformuleringen er fastlagt på forhånd. Ofte er det også læreren der har valgt det materiale der skal anvendes. Taksonomisk befinder man sig på de første 5 trin i Blooms taksonomi. Problemformuleringen kan fx være udtrykt i en række spørgsmål.

Problemorienteret og deltagerstyret projektarbejde stiller de største krav til eleverne. Her skal de selv vælge, begrunde og formulere en problemstilling, uden at læreren styrer. Taksonomisk befinder man sig nu på alle taksonomiens 6 trin. Det er kravet til elevernes egen styring af processen der kræver, at man bevæger sig op på vurderingstrinet. Et projektarbejde på dette niveau vil også typisk skulle afsluttes med et skriftligt produkt.

Valg af emne/område

For at komme i gang med projektarbejdet skal der vælges et overordnet område. Det kan vælges ud fra interesser i elevgruppe, pensum eller inspireret af et tema, der er aktuelt i medierne.

Allerede på dette tidspunkt må læreren og klassen træffe nogle bindende afgørelser:

    • Foretage et endeligt valg af det overordnede område man vil arbejde med.
    • Vælge de fag, der skal/kan indgå i samarbejdet, hvis projektet skal være tværfaglig.

Men skal eleverne have udbytte af projektarbejdet er det vigtigt, at læreren hverken bestemmer for meget eller for lidt i den indledende fase.
Eleverne skal have så meget indflydelse, at de ønsker at tage medansvar for projektet. Men samtidig skal læreren forhindre, at nogle elever vælger områder og problemstillinger, som der enten ikke er nok fagligt kød på eller som er så vanskelige, at eleverne ikke kan magte projektet.

Hvis klassen eller projektgrupperne laver en brainstorm vil det som regel afsløres, om der er kød nok på emnet.

Nu skal der laves en problemformulering

Et emne/område er alt for bredt. Det skal afgrænses. Det faglige fokus skal stå så lysende klart, at det kan udtrykkes med nogle få ord.

Gå videre til menupunktet Fra ide til handling i ventremenuen