Projektarbejdets “opfinder”

Ideen om projektarbejde fyldte 100 år i 2018. Professor William Heard Kilpatrick (1871-1965) introducerede allerede projektbegrebet i 1918. Det skete i en artikel: “The Project Method.” (Teachers College Record 19, 1918, 319-323.) Han underviste på Columbia University.

Projektarbejdet
Heard Kilpatrick

Kilpatrick ønskede at skabe et læringsrum uden en fastlagt læreplan eller pensum.
Det faglige indhold ville – ifølge Kilpatrick – give sig selv, når eleverne arbejdede med projekter organiseret omkring deres aktuelle interesser. Den kundskab og de færdigheder eleverne på denne måde tilegnede sig ville have langt større (funktionel) værdi og større betydning for elevernes personlige udvikling end den, de tilegnede sig i traditionelle læreplansstyrede undervisningssituationer.

*

Et centralt træk ved projekttraditionen er, at undervisning og læring i skolen skal ligne den udviklende og fremadskridende erfaringsdannelse, som skaber vækst i læringen også i menneskers tilværelse uden uddannelsessystemet. Skolen skal ligne livet. Derfor er projektarbejdsformen bestemt af, at eleverne selv sætter målene for deres læring, og at disse udspringer af problemer der skal løses.


Projektarbejdsformen bliver altså i sit udgangspunkt forstået som elevers målrettede forsøg på at løse de problemer, der viser sig, og fagene inddrages, hvis de har relevans for løsningen af problemet.
Men siden Kilpatrick udviklede sine ideer har metoderne og pædagogikken gennemgået en del forandringer.

Teori og praksis

Projektarbejdet
Christen Kold

Først oplive, så oplyse, sagde den danske skolemand Christen Kold (1816-1870). Han havde opdaget fortællingen som pædagogisk formidling (som protest mod datidens udenadslære). Det fik ham siden til at udvikle en pædagogik der fordrede oplivelse som forudsætning for oplysning.

Alle kender til at få nogle oplevelser der rodfæster sig for altid. Sådanne oplevelser kan danne baggrund for yderligere læring.

I 1850 skrev han en lille afhandling, som han kaldte ‘Om Børneskolen’.

Citat

Beåndende undervisning

I slutningen af ‘Om Børneskolen’ sammenfatter Christen Kold, hvad han kalder hensigten med undervisningen. Undervisningen skal virke beåndende, den skal forbinde sig med og befordre det liv, personen bærer i sig. Undervisningen skal rette sig mod elevens iboende muligheder: ‘En undervisning, der skal opnå den hensigt at danne og beånde, må ikke melde sig med en forudlagt plan, en afstukket og afpælet vej, som børnene må følge til målet. Den må meget mere tage hensyn til børnene og navnlig til, hvad der rigtig fornøjer dem, glæder og opløfter dem, og hvad der finder indgang hos dem. Hverken dannelse eller beåndelse kan påtvinges nogen; thi de forudsætter begge en frivillig modtagelse. Selv det allerubetydeligste, der virkelig modtages, har mere dannende kraft i sig end store masser af det allernyttigste og klogeste, der bliver påtvunget og altså kun kommer udenpå’.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

Kolds tanker lever stadig på danske højskoler, hvor man lægger afgørende vægt på, at teori (oplysning) og praksis (oplevelse) spiller sammen og supplerer hinanden.

Under studenteroprøret i 1968 krævede mange studerende, at man både skulle beskæftige sig med teori og praksis.

På undervisningsministeriets hjemmeside finder man i 2009 bl.a. disse betragtninger:

Tværfaglighed og projektarbejde. I forlængelse af studenteroprøret i 1968 fulgte der et opgør på universiteterne – ikke kun med forelæsningsformen, men også med enkeltfagligheden, og der blev iværksat mange forsøg med tværfaglighed…

Med oprettelsen af universitetscentrene i Roskilde og Aalborg blev der ændret mere grundlæggende ved organiseringen af studierne.
Projektarbejdet som studieform er blevet hjørnestenen for de studerendes arbejde med en selvvalgt tværfaglig problemstilling, der bl.a. fremmer deres selvstændighed, metodiske og analytiske kompetence…

Praktisk uddannelse har altid været en væsentlig bestanddel af professionsuddannelserne med henblik på at skabe et samspil mellem teori og praksis, samt med henblik på at kvalificere til praktisk professionsudøvelse. Der er for øjeblikket en tendens til, at også flere af de lange videregående uddannelser indbygger eller udvider praktikdelen, således at der skabes større sammenhæng mellem uddannelse og erhverv og tilhørende kvalifikationer… ”
Kilde: http://udd.uvm.dk/gammel/pk9.htm

Indtil den nye gymnasiereform i 2004 var tankerne om en både praktisk og teoretisk tilgang til uddannelse nået så vidt, at man organiserede både undervisning og eksamen, så skolen kom til at ligne livet udenfor skolen (som Kilpatrick ønskede). Ud over tværfaglighed og projektorienteret undervisning var det på mange uddannelser blevet almindeligt at arbejde i grupper og afslutte sin uddannelse med gruppeeksamen.

Så meget ønskede det politiske flertal ikke at skolen skulle ligne virkeligheden – så nu er gruppeeksamen forbudt!

Elever om projektarbejdet

De fleste elever vil gerne arbejde med opgaver og problemstillinger. Men de vil gerne gøre det på sikker grund. Derfor ønsker de, at læreren eller lærerne er meget synlige i projektarbejdet.

Eleverne mener at projektarbejdsformen kræver:
“at jeg skal være god til at tage ansvar i gruppen”
“at jeg skal være god til at finde informationer”
“at jeg skal være god til at formidle vores projekt over for læreren og klassen”
“at jeg skal være god til at bede om hjælp”
“at jeg skal have gode faglige forudsætninger”
“at jeg skal være god til at vurdere kilderne til informationerne”

Eleverne mener at projektarbejdsformen stiller særlige krav til lærerne:
“at de skal være motiverende”
“at de skal hjælpe med at finde informationer og løsninger”
“at de skal gribe ind, hvis en gruppe er ved at køre af sporet”
“at de skal give klare rammer for projektforløbet”