Retorik – talekunst

bush1

perikles-taler1


Der er mindst 2500 år mellem de to billeder. Og det ene, maleriet af Perikles (Græsk filosof og politiker ca. 495-429 f.kr.) der taler på torvet i Athen, har måske aldrig fundet sted! Men ifølge overleveringerne sagde han bl.a.:

„Den statsform vi har, er ikke en efterligning af vore naboers love; nej, vor statsform er snarere selv et eksempel for andre end andres er for os. Dens navn er demokrati, fordi styret ikke er samlet hos nogle få, men hos flertallet…“

I oldtidens Grækenland havde borgerne – d.v.s. kun de rigeste frie mænd – allerede fået stemmeret.
Det andet billede viser Amerikas præsident George W. Bush ved EU-topmødet I Irland 2004. Inden Bush rejste hjem blev han spurgt: “how it felt to come to Ireland knowing that the majority of the Irish did not want him in their country.”
“I hope the Irish people understand the great values of our country, and if they think a few soldiers represent the entire of America, they don’t really understand America,” Mr. Bush replied, referring to the soldiers charged in the Abu Ghraib prison scandal. “If they say this is what America represents, they don’t understand our country.” Det budskab gentog præsidenten også ved sit afsluttende pressemøde.

Både Bush og Perikles benyttede sig i de to situationer af retorik – talekunst for at overbevise sine tilhørere.

Aristoteles retorikkens fader

  • Engang mente man, at visdom og veltalenhed hang sammen. Siden skilte man de to fænomener. Men i vores tid forbinder folk der arbejder med retorik igen visdom og veltalenhed.

 

 

 

 

Aristoteles, 384-322 f.kr., græsk filosof og videnskabsmand) regnes for retorikkens fader.

Han fastslog, at retorikkens mål ikke var at overtale andre i banal forstand, men det handlede om kunsten at optimere sit budskab uanset hvad man ville formidle.
Det er ikke ligegyldigt, om man siger tingene på den ene eller den anden måde. Det gælder politikeren som vil overbevise, præsten som vil forkynde og enhver lærer der vil have sine elever til at forstå et eller andet. Alle benytter bevidst eller ubevidst retoriske metoder.

Det gælder selvfølgelig også for helt almindelige menneskers kommunikation, men det optog ikke Aristoteles.

På samme måde, som gartneren kultiver en have skulle retorikken ”veltalenhedskunsten” kultivere talen, så den fremstod som korrekt, overbevisende og sand.