Retorik / talekunst – Et konkret eksempel

DR1 21 Søndag
07.01.07 kl. 21:00

Det skal være nemmere og billigere
at være børnefamilie

Illustration
Indslaget præsenteres. Studieværten Anders Bech-Jessen indleder med en oversigt over sagens indhold. Der drages politisk meget alvorlige konklusioner.
Speak

Politikerne har lovet det igen og igen. Det skal være nemmere og billigere at være børnefamilie, og her ved årsskiftet sku løftet så endelig indfries. Men det blev løftet bare ikke, for som 21 Søndag nu kan fortælle, er det for tusindvis af forældre gået stik modsat. Det er blevet dyrere at have børn. I forbindelse med kommunalreformen er taksterne i vuggestuer og børnehaver ganske vist blevet sat ned, men samtidig er taksterne i andre pasningsordninger blevet sat op.

Her er et kort over landets 98 nye kommuner, og i omkring halvdelen af dem, det er dem der nu bliver røde, ja, der hævner man prisen i skolefritidsordningerne for at få råd til at sænke priserne i vuggestuer og børnehaver. Ny Struer Kommune er en af de kommuner, der har valgt at tjene ind på gyngerne, hvad der er mistet på karrusellen. Her er betalingen for skolefritidsordningerne steget så meget, at 125 børn er blevet meldt ud. 21 Søndag aflagde besøg på den første skoledag i det nye år.

Studieværten understreger sagens alvor med sit kropssprog…

 

… og det understreges med en graf, hvor der er masser af alarmerende rødmalede kommuner.

 


En dybere gennemgang af sagen åbnes med gennemgang af de væsentligste aktører. Men endnu er alle de involverede ikke præsenteret..

 

Aktørene

Nu præsenteres alle aktørerne. Mathilde, der på grund at takststigningerne er meldt ud af skolefritidsordningen.
Statsminister Anders Fog (V) der fra folketingets talerstol har lovet, at det skulle blive billigere for landets børneforældre.
Venstreborgmesteren i Ny Struer kommune, der forklare at man har sat taksterne op i skolefritidsordningen for at få råd til at sænke taksterne i børnehaver og vuggestuer som regeringen har krævet.

Mathildes far, der giver udtryk for, at han finder takststigningen helt urimeligt.

De primære ofre, de søde små piger præsenteres.ndslaget præsenteres.

 

 

 

 

 

Nu fokuseres der på de direkte ofre. Mathilde og de andre 125 børn, der på grund af takststigningerne er blevet meldt ud af skolefritidsordningerne i Ny Struer kommune.
Børnene bliver ikke interviewet, med Mathildes far fastslår, at den gennemførte takstforhøjelse er helt urimelig.

De sociale konsekvenser – adskillelsen fra klassekammerater og venner berøres ikke. Der er alene fokus på økonomien og det politiske paradoks, at regeringen lover noget, som ikke bliver overholdt.

Illustration
Endnu et offer, Mathildes far: Vi har været nødt til at drage konsekvenser af den urimelige takststigning..
Borgmesteren

Nu inddrages Ny Struers borgmester. Han udtrykker forståelse for, at en taksstigning på 335 kr. om måneden kan være belastende, men fastslår samtidig, at det alene er regerings skyld. Borgmesteren forsøger at placere sig selv i offerrollen og begrunder det med, at regeringen har blandet sig i det kommunale selvstyre og lovet befolkningen takstnedsættelser på et områder.

Det der komplicerer sagen er, at regeringen reelt har sendt flere penge til kommunerne, så der skulle være råd til at sætte taksterne ned. Set i det lys er regering ”uskyldig”. Men samtidig betyder skattestoppet og mange andre forhold, at kommunerne har økonomiske problemer, det er i et vist omfang en konsekvens af regeringens politik, og det fokuserer kommunerne på. Statens tilskud dække langtfra alle de nødvendige udgifter, at så hjælper det jo ikke ret meget, at statens tilskud på et konkret område er hævet.

Borgmesteren beklager og forklarer, men sender uden at blinke ansvaret videre til regeringen, som oven i købet ledes af hans eget parti Venstre.

 

Mathildes mor forklarer sagligt og roligt om den private løsning. Og så er hun sygeplejerske – det giver hende høj troværdighed.


Mathildes forældre har nu sammen med andre forældre etableret en private skolepasningsordning.
Pasningen klares på skift i forskellige hjem, i dag har Mathildes mor ansvaret og hun forklarer, at det nogle gange betyder, at børnene må være alene hjemme i op til en time, når hun skal på vagt før faren kan nå hjem fra sit arbejde.

Det er unægtelig meget magtfulde mænd Mathildes mor og far er oppe imod.

 

Løftebryder

Nu inddrages endnu en ”løftebryder” vicestatsminister Bendt Bendsen fra det konservative folkeparti.
I ultrakorte historiske klip forsikre både han og Anders Fog Rasmussen endnu engang at børnefamilierne skal have bedre vilkår.

Borgmesteren bringes endnu engang i spil, og gentager sin opfattelse af, at takststigningerne er regeringens ansvar.
Det er påstand mod påstand.

At regeringen kan nænne det – altså ikke at sænke taksterne for de helt små – men at være ansvarlig for, at man hæver taksterne for de lidt større børn.

Nu vises et billede fra en børneinstitution. Bare lige for at minde om det sagen drejer sig om vores kæreste ejendom – børnene.

Herefter følger endnu en vinkel på sagen. Det dokumenteres, hvordan kommunerne fifler med reglerne, og flytter institutioner fra et lovgivningsområde, hvor taksterne ikke kan hæves, til et andet hvor loven åbner mulighed for at hæve forældrebetalingen.

Igen begrundet med, at regeringen har lovet noget, som kommunerne kun kan finansierer på denne måde.
(Denne del af indslaget refereres ikke)


Vi se nu igen børnene i den alternative pasningsordning, og så får Mathildes far lov til at sætte trumf på. Han fortæller, at han altid har været venstremand, men nu skal det være slut både lokalt og på landsplan. En meget alvorlig konsekvens, af det som han opfatter som et klart løftebrud.
Borgmesteren konkluderer endnu engang, at regeringen har ansvaret.

Og det er disse to meget klare – og i indslaget velunderbyggede – politisk sprængfarlige udsagn, der nu hænger i luften.
Den politiske gæst i studiet har set det kritiske indslag samtidig med seerne.
Nu skal han forsøge at imødegå det.

Regeringen får ordet

Efter dette indslag kræver det betydelige retoriske evner – stor veltalenhed, hvis seernes pendul skal svinge tilbage i det grønne felt, der hvor regeringens løfter igen opfattes som troværdige og ikke mindst indfriede.

  • Den følgende analyse handler ikke om at udråbe en vinder men at beskrive de retoriske teknikker, som bliver brugt i det efterfølgende studieinterview, der varer 4 minutter og 14 sekunder.

Den der skal svare på kritikken er undervisningsminister Bertel Haarder. Han er en meget erfaren politiker, som er kendt for at tackle medierne uden brug af spindoktorer. Han ønsker heller ikke som de fleste andre en samtale (briefing) forud for et interview.
Studieværten er Anders Bech-Jessen – en relativt erfaren journalist, som netop er udnævnt til ankermand på DR’s nye satsning på nyhedsområdet ”21 Søndag”.

 

Kontrakten

Under briefingen eller på et andet tidspunkt indgår interviewer og offer normalt en kontrakt, hvor man i store træk aftaler, hvilke emner offeret er villig til at tale om. Viser det sig, at offeret slet ikke vil ind på de væsentligste spørgsmål, det som journalisten finder væsentligt, så må interviewet opgives.
Har journalisten på den anden side indvilliget i at gå uden om bestemte emner er aftalen etisk (ikke juridisk) bindende.
Når Bertel Haarder ikke vil indgå nogen kontakt skyldes det måske (det siger man i hvert fald i pressekredse) at han er overbevist om, at han med sin veltalenhed, store viden og begavelse kan klare enhver situation.


Hvordan arbejdede Bertel Haarder forud for TV-interviewet
med retorikkens 5. grundlæggende arbejdsfaser?


Gennemfør research for at finde de rette informationer. Find det fokus, man vil holde sig til. Formuler fokus/mål i en sætning.

 

Inventio

Bertel Haarder fortalte selv i interviewet, at han havde forberedt sig, ved at læse det samme materiale, som lå til grund for 21 Søndags historie. En rapport fra fagforeningen FOA.
En analyse af selve interviewet viser, at Haarder havde valgt det fokus, at rapporten dokumenterer regeringens påstand om, at det er blevet økonomisk lettere at være børnefamilie i Danmark.
21 Søndag havde fortolket den samme rapport som en klar dokumentation af, at regeringens løfter kun er blevet opfyldt for forældre med børn der bliver passet i vuggestue eller børnehave.

 


FOA – Fag og Arbejde – fagforening for bl.a. pædagoger. 

 

 

 

 

 

Få styr på strukturen – stoffet, de svar man har parat. De skal også falde i en bestemt rækkefølge.

 

 

Dispositio

Bertel Haarder improviserede, han havde ikke på forhånd struktureret sine svar.
21 Søndag havde selvfølgelig struktureret interviewet på forhånd. Det var formentlig planlagt til at følge op på nogle af de væsentligste punkter i det indslag der lå forud for interviewet
.
 

 

 

Find den rette sproglige form – så sproget passer til situationen. Gør sproget levende.

Elocutio

Bertel Haarder valgte at tale med pondus og betone sin høje status som minister og meget erfaren politiker.
Sprogligt signalerede han overlegenhed somme tider glattet ud med antydning af et smil eller en smule indlevelse. 

 

– Udarbejd et godt manuskript der dog kun skal bruges som en sikkerhedsventil. Man kan også vælge at indprente sine svar og pointer i hukommelse (lære det udenad), så man er fri i sin fremførelse….

– Nu skal der kommunikeres. Vælges betoning, variationer af stemmen og kropssproget.…

 

Memoria

Bertel Haarder havde medbragt et manuskript, men brugte det kun, når han kom med taloplysninger.

 

Actio

Bertel Haarder spiller på alle tangenter, som den følgende analyse vil vise. 

 

Studieværten byder velkommen.

 

Studieværtens introduktion til interviewet

”For at få svar på forældrenes kritik ringede vi først til den kommuneansvarlige minister, indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, men her blev vi sendt videre til den nye familieminister, som har ansvaret for serviceloven. Men hun henvist til undervisningsministeren…”

Denne indledning kunne Bertel Haarder umuligt have forudset.
Men da han på forhånd har valgt at tilbagevise al kritik, har han samtidig valgt en aggressiv og bedrevidende attitude, så han angriber omgående studieværtens helt neutrale indledning.

Indigneret siger han, at han er minister for skolefritidsordningerne – underforstået vidste I ikke det.
Studieværten svarer, at han blot orienterede om, hvor grundigt man var gået til værks – men tonefaldet virker en smule undskyldende eller defensivt.

Bertel Haarder gentager – nu lidt mere sarkastisk – at man fra start skulle have kontaktet ham…

Der kæmpes om ordet eller scenen. Studieværten forsøger at komme tilbage på sporet.

 

Retorisk kunstgreb

Hvad er det retoriske kunstgreb i det indledende forløb?
Det er meget enkelt, kan man påvise en fejl hos modparten, så kan man svække hans troværdighed. Og kan man bringe modparten i en forsvarsposition, så er vejen banet for at gentage sit angreb, og dermed forstærke effekten.
Bertel Haarder vælger også at afslutte den indledende fase med at skifte mimik fra indignation til et behersket overbærende smil.

Interviewet er endnu ikke kommet i gang, men der er allerede gået 30 sekunder, at de 4 minutter, der er afsat til interviewet, da studieværten fastslår, at regeringen har svigtet sine løfter.
Bertel Haarder lytter tilsyneladende interesseret, men punkterer så igen forløbet idet han kategorisk fastslår at hele det foregående indslag var fejlagtigt. ”Helt ude i skoven”, siger ministeren.

Studieværten virker overrasket og defensiv, for så at bede Bertel Haarder forklare hvordan og hvorfor 21 Søndags oplysninger er forkerte.

Som om han har fundet en splinterny og særdeles pålidelig kilde, forklare Bertel Haarder, at hans dokumentation bygger på en FOA rapport (som i forvejen er baggrunden for hele indslaget), og selvom han i en sidebemærkning nævner at 21 Søndag også citerer fra rapporten, får han det alligevel til at fremstå, som om han er langt bedre informeret end sin modpart.

Hvordan det?

Det retoriske kunstgreb er nu ”at forurene kommunikationen med tal” – mange tal. Det er almindelig kendt, at de fleste lyttere og seere giver op, når der refereres mere en nogle få tal.
Der er gået mere end 2 minutter, før studieværten igen kan komme til orde, og igen med en noget defensiv attitude.
Men Bertel Haarder afbryder ham, og fastslår, at ”man” har forsøgt at binde seerne en falsk historie på ærmet.

De fleste journalister vil i en sådan situation lade offeret tale ud. Erfaringen viser nemlig, at hvis man bare imødegår et eneste tal, så bliver det mødt med en lavine af nye tal.

Endelig får studieværten mulighed for at henvise til de faktuelle oplysninger fra borgmesteren i Ny Struer kommune i det indslag man lige har vist. Her må Bertel Haarder da indrømme, at børnefamilierne er blevet ramt!

Intet svar

Det kan sagtens være et fornuftigt retorisk valg slet ikke at svare på journalistens spørgsmål.
Bertel Haarder svarer ikke, men vælger at flytte fokus fra den enkelte kommune til hele landet, og her har FOA dokumenteret, at regeringens løfter er gennemført, siger han.

Studieværten prøver en gang til, og Bertel Haarder flytter nu fokus til nogle generelle bemærkninger om det kommunale selvstyre, og afviser at tale om en konkret kommune… ”det må du jo snakke med dem om, siger undervisningsministeren, med en from mine, og forholder sig slet ikke til, at 21 Søndag netop har snakket med Borgmesteren og nogle berørte forældre i Ny Struer kommune.
Endnu en gang får han skabt det indtryk, at 21 Søndag har bragt en utroværdig historie.

Alligevel fortsætter han selv med flere tal-eksempler fra en fynsk kommune. Og ”beviser” igen med henvisning til FOA rapporten, at der ikke er noget at komme efter, som statsministeren og partifælden Anders Fog Rasmussen meget ofte siger, når han møder kritik.


I takt med, at Bertel Haarder oplever, at hans Actio forløber meget tilfredsstillende skifter han både attitude og mimik, og optræder mere forstående og overbærende, som ville han også med sit kropssprog slå fast: Jeg (regeringen) har ret ikke 21 Søndag.


Studieværten smiler nu opgivende, han har allerede fået slutmeldingen i sin øresnegl, et såkaldt cue 30 sek… 20 sek… 10 sek…
Det ved Bertel Haarder godt, og han udnytter tidspresset 100%.
Som kronen på værket – en bemærkelsesværdig retorisk indsats – rækker Bertel Haarder hånden over bordet som til forsoning…
Den bliver dog ikke modtaget af studieværten, men Bertel Haarder får med al ønskelig tydelighed vist storsind, overfor de formastelige TV-journalister, som takket være hans indsat ikke fik held til at sætte regeringen i et negativt lys!

Analyse

Af ovenstående analyse fremgår det tilsyneladende helt tydeligt, at Bertel Haarder med sin retoriske veltalenhed vinder ”kampen”. Men det er langt fra sikkert. Nogle seere som på forhånd er kritiske overfor ministeren eller regeringen, og børneforældre der selv har oplevet helt konkrete takststigninger vil blive bestyrket i deres modvilje, fordi det hele på dem virker som falsk eller tvetunget snak.

Kun en seeranalyse gennemført umiddelbart efter indslaget vil kunne afgøre, om Bertel Haarders retorik blev gennemført med succes – om han var veltalende nok til at overbevise seerne om, at alt det de havde set umiddelbart inden interviewet var usandt.

 

Kommentar fra nettethttp://www.capac.dk/wordpress/:

Haarders indlæg er et godt eksempel på den siddende regerings måde at forsvare sin politik på. I stedet for at forholde sig til de konkrete erfaringer, som borgerne gør sig med kræftbehandling, alderdomsforsorg, sociale problemer osv., så holder man fast i såkaldte “økonomiske nøgletal”, procenter og lignende tilsyneladende faktuelle sandheder. Men problemet er, at man ikke har forklaret noget som helst ved fx at sige, at regeringen har tilført så og så mange penge til sygehusene, når medierne dagligt kan eksemplificere, at folk ikke får den behandling, de har behov for, at der er store ledelsesmæssige problemer på sygehusene osv.

 

  

Lagt på www.berlingske.dk tirsdag den 9. januar 2007 kl. 16:00

Haarder: DR-indslag er propaganda

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) beskylder Danmarks Radio for at være propagandistisk i et indslag om prisstigninger i skolefritidsordninger.

Endnu engang beskylder en minister Danmarks Radio (DR) for at fordreje sandheden i et nyhedsindslag om kommunernes økonomi. Denne gang er det undervisningsminister Bertel Haarder (V), som mener, at DR’s nye søndagssatsning, 21 søndag, gik over stregen med et indslag om prisstigninger i landets skolefritidsordninger.

– Det indslag fra TV-Avisen i søndags var tendentiøst og useriøst for ikke at sige propagandistisk, sagde Bertel Haarder tirsdag, da han i folketingssalen fik stillet spørgsmål om sagen.

Bertel Haarder var selv inviteret ind i DR’s studie i søndags for at kommentere indslaget, og allerede der var han hård i sin kritik.

– Hele jeres oplæg er helt ude i skoven, var den korte vurdering fra Bertel Haarder.

Tilbage i oktober var det indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der beskyldte DR for at føre “kampagnejournalistik” i dækningen af pengeslagsmålet mellem VK-regeringen og kommunerne. Et synspunkt, som han fik opbakning til fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

/ritzau/