Retorikken i vores tid

I mange år levede retorikken kun videre som en understrøm i den videnskabelige bevidsthed. Men efter 2. Verdenskrig blev retorikken genindført som akademisk fag.
I Danmark blev der dog først oprettet et selvstændig professorat i retorik ved Københavns Universitet i 1970.

I det danske folketing skal man også bruge retorik for at overbevise de andre politikere eller vælgerne om sine synspunkter.

Moderne retorik

arbejder stadig med nogle af ”det gamle fags” delområder: inventio, elocutio eller actio, med en argumentationslære, en stillære eller en talelære.

Man arbejder nu med en tidssvarende argumentations-teori, men interessen for actioens ”hvordan?” er begrænset.

Det opfattes af mange forskere som problematisk – de henviser til det gamle dogme: at det ikke er ligegyldigt, om man formulerer tingene på den ene eller den anden måde.

I den moderne danske opfattelse af retorikken har man også bestræbt sig på at genetablere et helhedssyn og ”genforener” derfor visdom og veltalenhed.

Det filosofiske udgangspunkt er den gensidige sammenhæng mellem forståelse og formidling, som også har været et bærende princip i den danske folkehøjskole.
Man må forstå for at kunne formidle, men formidlingen i sig selv skaber også forståelse.

Cicero
Cicero (Marcus Tullius Cicero 106- 43 f.Kr., romersk politiker og kulturformidler) samlede retorikken i det, man kunne kalde den første europæiske kommunikationsmodel.
Et jeg, persona,
der fremfører sin sag, causa,
i en talestil, genus orationis,
der retter sig ind efter situationen, tempus,
og modtager(ne), auditor(es).

 

Ny retorik ?

Der er ikke sket grundlæggende ændringer siden Cicero engang før Kristi fødsel opstillede den første europæiske kommunikationsmodel.

Cicero’s model.

ciceromodel1w
Klik og forstør modellem

Omtrent 2000 år senere opstillede kommunikationsforskeren Harold D. Laswell en kommunikationsmodel, som stadig danner udgangspunkt for vores forståelse af kommunikationsprocessen. Der er meget store lighedspunkter mellem de to modeller.

 

Laswell’s model.

laswell1948model1w
Klik og forstør modellen.
 

Det retoriske kompas

cbmodel2w

 

 

 

 

 

 

 

 

” Al kontakt er kommunikation – og fundamentet er afsenderens troværdighed, så enkelt kan mit grundsyn på kommunikation sammenfattes.”

Citatet stammer fra Anne Katrine Lund ph.d. i retorik. Sammen med Pernille Steensbech Lemée cand. mag. i retorik og medievidenskab har hun opstillet det retoriske kompas, som på en overskuelig måde viser alle de forhold, som man skal være opmærksom på i en formidlingssituation.

Kompasset fastslår, at det helt centrale i kommunikationsprocessen er at kende sine modtagere. Også det vidste de gamle grækere.

 

Modtageren

• Hvem er modtagerne?
• Er de på forhånd interesserede og positive overfor emnet?
• Hvilken viden har de på forhånd?

For at få kendskab til målgruppen kan man fx benytte Gallups kompasmodel. Det kan også være relevant at gennemføre et fokusinterview. I mange tilfælde er der dog tale om at formidle et budskab til en både velkendt og veldefineret målgruppe.

tekst

Dette kompas viser noget om holdningerne i den målgruppe som
i sin tid så Lykkehjulet på TV2.

Sammenhæng (kontekst) handler om de fysiske og psykiske rammer, som tid, motivation og stemning hos modtagerne.

Afsender. Her handler det om nogle krav til den gode formidlers image. Hun skal bl.a. optræde kompetent og sikkert, engageret og levende, ærlig og medmenneskelig.
Men ingen har til dato givet en sikker opskrift på, hvordan man opnår et sådant image. Nøgleordene er talent, forberedelse og så øvelse, øvelse, øvelse…

*

Formål. Formidleren bør altid være i stand til at klargøre sin egen målsætning, men modtagerens formål med at placere sig i rolle som modtager kan aldrig afdækkes helt. Alligevel bør formidleren prøve at forstå sin målgruppe også på dette område.

Emne. Er det der skal formidles klart, konkret og levende? Er det krydret med ”billeder” og ”konkrete eksempler”. Er det overbevisende, og tales der både til modtagernes fornuft og følelser.

Mediet. Det kan være en tale på et møde, en artikel, et TV program, en tekst i noget informationsmateriale, en reklametryksag eller…
Ethvert medie stiller særlige krav. Tal kort, eller tal langt. Tal enkelt eller brug fagsprog. Tal ivrigt eller tal roligt. Tal menneskeligt(?), åbent og ærligt. Tal aldrig ned til folk. Den faldgruppe undgår man ved at kende sin målgruppe.

Genre. Det er indholdet der bestemmer genre eller fortælleform. Man kan tale eller skrive sagligt, dramatisk, humoristisk o.s.v. Men det kan der ikke opstilles regler for.

Forløb. Formidleren skal tænke på formålet med hvert eneste afsnit i formidlingen. Hvad er formålet med den valgte begyndelse! Lokke, provokere, skabe overblik eller god stemning!
Hvad har modtagerne brug for først at få at vide? Hvad er formålet med den valgte slutning? At sætte tanker i gang, skabe debat, få modtagerne til at konkludere eller handle på en bestemt måde!

Form. Formidlingen skal leve op til sprogets fire dyder, der ifølge Lund og Lemée er at sproget skal være:

• Hensigtsmæssigt – kræver, at sproget lever op til situationens krav og dermed er tilpasset alle kompassets faktorer
• Klart – kræver fokus, klar disposition, forståeligt sprog og konkrete eksempler
• Korrekt – kræver, at grammatik, ordvalg og udtale grundlæggende er i orden
• Levende – kræver eksempler, mundtlighed og små overraskende glimt