Samfunds- og medieteori

Qvortrups kommunikationsteori

På baggrund af sine sociologiske analyser beskriver Lars Qvortrups* det samfund vi lever i som hyperkomplekst.

Det samfund, som vi i dag er en del af kan ikke blot forstås som en videreudvikling af det moderne samfund. Der er sket en langt mere radikal ændring, som kræver en helt anden måde at iagttage samfundet på. Et samfund forstået som en geografisk størrelse eksisterer ikke længere, mener Qvortrup.

For at begrunde valget af betegnelsen det hyperkomplekse samfund i stedet for at vælge andre ofte anvendte etiketter som »informationssamfundet«, »det digitale samfund« eller »det postmoderne samfund« sætter Qvortrup det nuværende samfund ind i en historisk sammenhæng.
Han opdeler verdenshistorien i tre mega-faser:

  • Det deocentriske…
  • Det antropocentriske…
  • Det hyperkomplekse samfund…

Det deocentriske samfund

Det karakteristiske for det deocentriske samfund var, at alt blev begrundet med en overordnet faktor, Gud, som styrede universet og det sociale liv på jorden. Derfor skulle alle samfundets institutioner repræsentere og opretholde den guddommelige orden.
I dette samfund var det enkelte menneske subjekt i den forstand, at dets natur var givet det af Skaberen.

Det antropocentriske samfund

Ifølge Qvortrup afløstes den deocentriske periode af den antropocentriske tidsfase omkring 1400-1500tallet. Mennesket blev frit – fri for den guddommelige styring.
Fri til at skabe sig selv, sin egen natur og sin omverden. Mennesket så nu sig selv som centrum.

Med tiden blev det menneskets eget syn, der kom til at gennemsyre alt. Et skred der gjorde det moderne menneske til sin egen skaber. Men det udløste ifølge Qvortrup en krise i det antropocentriske samfund, at mennesket nu både var subjekt og objekt*!

Antropocentrismens forudsætning er, at mennesket selv bestemmer sin frihed. Men dermed opstår den modsætning, at mennesket også selv er bestemt af sin frihed. Friheden er tveægget. Subjekt-objekt problemet er ifølge Qvortrup allerede indbygget i det moderne samfund fra dets begyndelse.
qvortrups-historiske-www

Det hyperkomplekse samfund

Vi er i færd med at forlade det moderne samfund, mener Qvortrup, fordi belastningen af det nutidige menneske er et altoverskyggende problem, fordi vi nu skal være i samfund med hele verden.

”At være i samfund med” defineres som et samfund, der omfatter alle de mennesker, som det er muligt at kommunikere med.

Som følge af de kommunikationsmuligheder, som den teknologiske udvikling har skabt lever vi i et verdenssamfund, hvor den enkelte mister overblikket.

Men hvordan kan verdenssamfundet så overhovedet hænge sammen, når organisationer og enkeltpersoner ikke længere kan overskue den voksende samfundsmæssige informationsmængde! 

Den moderne dansker i det hyperkomplekse samfund

”Verdenssamfundet” består af en række subsystemer, som lever deres eget selvskabte og selvproducerende liv omgivet af de andre delsystemer, men uden noget styrende subjekt.
Det enkelte menneske i det hyperkomplekse samfund hører hjemme i et socialt system sammensat af adskillige subsystemer. Verden er blevet kompleks og dermed også uoverskuelig. Der er god grund til at føle sig usikker.

Derfor ønsker stadig flere at vende tilbage til et holistisk samfund i en verden med ét centrum.

Det enkelte menneske, som bevæger sig mellem subsystemerne må hele tiden kunne omstille sig til. Det er mennesket ifølge Qvortrup eminent til at håndtere. Men andre peger på, at der er grænser for menneskers omstillingsmuligheder. Når disse grænser overskrides opstå der ”sygdom” i systemet.

Holisme

Den opfattelse, at helheder, fx organismer eller samfundsformationer, ikke er identiske med summen af deres dele, men er selvstændige enheder, hvis egenskaber og aktivitet ikke kan reduceres til eller forklares udtømmende ud fra delenes egenskaber og aktivitet.En samfundsvidenskabelig holisme hævder, at samfundslivets grundelementer er helheder (fx samfundsklasser og produktionsforhold) og ikke enkeltindividers handlinger.


Kommunikation – afsender, modtager og udvælgelse

Kommunikationsprocessen er gennem tiderne blevet opfattet meget forskelligt. Nogle analyser tog alene udgangspunkt i afsenderen. I den simple distributionsmodel søgte man løsninger, der kunne sikre at afsenderens budskab nåede frem og fik så stor effekt som mulig. Modtageren blev først opfattet som en passiv modtager, men siden hen også som en eventuel genstridig modtager.

Andre satte fokus på modtageren. Analyser viste nemlig, at det afsenderen sender, sjældent eller aldrig er det samme, som modtageren modtager.

Qvortrup kritiserer distributionsmodellen, som han kalder transportmodellen. Forudsætningen for den er, at vi lever i en fælles verden og har et fælles kode- eller normsystem, men den forudsætning er ikke længere til stede. Derfor sætter han fokus på kommunikation som en selektionsproces*.

Når vi forstyrres af indholdet i en avisartikel eller et indslag i TV, fordi det ikke stemmer overens med vores hidtidige viden eller normer, så vil det først skabe en kaotisk tilstand, fordi vi skal vælge hvilken information og forklaringskode vi vil tilslutte os. Mulighederne er utallige, men informationsmængden er så overvældende, at det er nødvendigt at udelukke de fleste.

Det valg der træffes indebærer samtidig en risiko. Det var nødvendigt at vælge, men risikoen for at valget var forkert er permanent.

  • Viden og erfaringer er en forudsætning for at søge og finde ny viden. Derfor er det et problem, hvis ikke alle mennesker i et samfund har en vis mængde almenviden og paratviden, som alle opfatter som sand.
    Man kunne også tale om fælles værdier og kultur!

 

Kommunikation som selektion (Qvortrup)
 


 

Første selektion
Ud af en overvældende mængde af muligheder vælger A(afsender) en bestemt information.

Anden selektion
Ud af flere muligheder vælger A samtidig en bestemt meddelelsesform .

At der er tale om kommunikation forudsætter, at der skelnes mellem de to selektioner. Både informationen og meddelelsesformen betyder noget.

Tredje selektion
Ud fra et overskud af muligheder vælger B(modtager) en forståelse. B forstår noget og ikke noget andet, og denne forståelse er baseret på B’s egne selektionskriterier. Den er altså ikke alene et resultat af overføring af information fra A til B. Derfor er det, der afsendes som regel forskelligt fra det, der modtages.

Kommunikationsprocessen består først af information og meddelelse, dernæst af forståelse. Dermed er kommunikationsprocessen slut.

———-

Fjerde selektion
Den fjerde selektion er ikke kommunikation, men handling. Den kan være at afsende en ny information, men behøver ikke at være det. Den kan fx også være at gå sin vej.