Samfundsmodel

magt-model-1Samfundsmodel: Det er samspillet mellem en række faktorer – de vigtigste er nævnt i modellen, der bestemmer vores levevilkår.

Samfundsmodel:

 

• Set udefra hedder det dit samfund
• Set fra en personlig vinkel hedder det mit samfund
• Set i et større perspektiv hedder det vores samfund

Men det er det samme fænomen – samfundet – her set fra tre synsvinkler.

arbejdsspoergsmaalLMen hvad er et samfund egentlig:

* Et samfund er et geografisk område, 
hvor indbyggerne har fælles sociale, 
økonomiske og kulturelle relationer.

testdinvidenLLspørgsmål nederst på siden

Der behøver ikke være tale om en stat eller et land i traditionel forstand. Stat og samfund vurderes ofte som modsætninger.

For en liberalist er målet at begrænse statens indflydelse på samfundet og borgerne mest muligt.

For marxister er staten (den borgerlige) den herskende klasses magtapparat, som bruges til at undertrykke de andre klasser.

Man kan også opstille en modsætning mellem individ og samfund, som her bruges om enhver form for fællesskab.

PodcastVideo2


Samfundsmodel

Hvad er et parti

Partierne

Det sociologiske samfundsbegreb

Et samfund består af mennesker som opholder sig på det samme sted på det samme tidspunkt.

Et samfund er præget af stabilitet, fordi medlemmerne har fælles traditioner, sprog, mål og interesser.

Et samfund reguleres både med formelle og uformelle magtmidler. De formelle er f.eks. politi og militær, de uformelle er de fælles normer.

Et samfund består både af mennesker og institutioner, der sikrer dets fortsatte beståen.

largeclick dit-sikre-14Omkring 15% af vælgerne stemmer på et parti, hvor den danske nationalstat står øverst på den politiske facitliste.Men er det traditionelle samfund ikke på vej til at forsvinde for at blive erstattet af globale fællesskaber eller netværk uden noget egentligt centrum, men bundet sammen af avanceret informationsteknologi!

Næppe, men at der eksisterer og etableres nye globale netværk er en realitet. Der er dog ikke tegn på, at den folkelige forankring i verdens nationalstatssamfund er ved at forsvinde.

Begrebet samfund

forstås måske allerbedst, hvis man ser på hvilke faktorer der bestemmer, om man som person er medlem – eller er lukket ude af samfundet!

I Dannebro-grafikken nedenfor er de væsentligste forudsætninger for medlemskab af et samfund illustreret:

Er man det samme sted på samme tid, og har man fælles sprog, mål og interesser, så er man medlem af et samfund.

Kravene er ikke altid absolutte, men har man f.eks. sprogproblemer og samtidig interesser udenfor det geografiske område, der definerer samfundet, så er man udenfor i den forstand, at flertallet af dem der opfylder kravene ikke regner vedkommende for rigtigt medlem af samfundet, selvom man bor dør om dør.

samfundsmodel2Det er kernen i problemerne omkring de mange nydanskere. De har helt selvfølgeligt stadig interesser i deres eller familiens oprindelsesland, hvor måske en meget stor del af familien stadig opholder sig. Når de så samtidig ikke mestrer det danske sprog i tilstrækkeligt omfang, regnes de ikke for fuldgyldige samfundsmedlemmer, uanset hvad lovgivningen siger.

Kan den samme person være medlem af to forskellige samfund! Hvis man f.eks. er dansk-iraner, hvad er man så! Der findes ikke noget entydigt svar på det spørgsmål.

Nydanskere

etnisk s.2-3Nydanskerne skal først lære en lang række danske normer, før de kan gøre sig håb om at blive accepteret.Somme tider hævdes det, at nydanskere f.eks. fra de andre nordiske lande bliver regnet for fuldgyldige medlemmer af det danske samfund, selvom de stadig bevarer stærke relationer til hjemlandet og samtidig har store sprogproblemer.

Men det er ikke rigtigt. Heller ikke de regnes for fuldgyldige medlemmer af det danske samfund, men i modsætning til etniske grupper f.eks. med muslimsk baggrund, så viser utallige undersøgelser at befolkningen ser anderledes på disse medborgere, som derfor sjældent udsættes for diskrimination.

Mål, interesser og kultur

Når lille Peter stivner foran iskiosken i Tivoli og ligner en, der bare vil omkomme, hvis han ikke straks får den allerstørste Soft Ice med chokoladedrys. Mens far siger: Nej. Du fik jo en i går. Så stamper Peter i jorden, men han overlever, og ser allerede kernesund ud, da faren tager ham med op i Ballongyngen.
Et par dage senere er den gal igen. Nu er det Peters mor der er i krise!

„Vi må altså se at få købt de nye havestole, vi kan jo ikke være bekendt at inviterer gæster mere“, siger hun.

Peter og hans mor har nogle ønsker eller behov, som de lægger stor vægt på at få opfyldt. Men hvor kommer disse behov fra? Det har sociologer og psykologer forsøgt at finde ud af. Er menneskers behov medfødte, eller skabt gennem vores socialisering!

Den finske sociolog Allardt siger, at det for alle mennesker drejer sig om at have, at elske og at være. Om disse behov er medfødte eller socialiserede siger Allardt ikke noget om, han har blot ved at undersøge en lang række mennesker konstateret, at disse behov er fælles for os alle.

maslov

 

 

 

 

 

 

Maslow

Den amerikanske psykolog Maslow når frem til omtrent det samme resultat. Han har opstillet en behovspyramide, som beskriver menneskers grundlæggende behov.
Maslow har fundet ud af, at vores behov skal opfyldes i en bestemt rækkefølge. Når pyramidens nederste behov er opfyldt i rimelig grad – når vi f.eks. er mætte – så begynder vi at spekulere på at skabe tryghed og sikkerhed – skaffe bolig og ly mod naturens farer.
Herefter gælder det tilknytnings- og kærlighedsbehov – at stifte familie og knytte sig i et kærlighedsforhold til et andet menneske.
Nu er grunden lagt. Så gælder det om at blive til noget – skaffe sig selvagtelse og status, f.eks. gennem et godt job. Og endelig når man (mænd!) til det øverste mål. Villa, Volvo og Vovse, eller helst masser af penge, en BMW, sommerhus med spapool, en ny og yngre model i dobbeltsengen, medlemskab i Rotary, fede skattefiduser og et visitkort med titel som direktør.

Det adfærdsmønster som Maslow beskriver, er også bestemmende for individets samfundsmæssige adfærd. Det enkelte individ er interesseret i at få opfyldt så mange behov som overhovedet muligt.
Men ofte forbindes behov og ideologier i den forstand, at den enkelte selvfølgelig tilslutter sig netop den ideologi, som han vurderer skaber det bedste fundament for hans behovsopfyldelse.

Ideologier (mål og interesser)

arbejdsspoergsmaalLStalinisme, fascisme og nazisme. Kommunisme, socialisme, liberalisme, konservatisme, nationalisme, imperialisme. Er ideologiernes tid forbi, eller vil verden stadig opleve sammenstød mellem forskellige samfundsopfattelser!

En ideologi er et fælles men sjældent 
rationelt sammenhængende sæt af 
idéer og anskuelser. De forklarer vores 
handlinger, måden vi indretter samfundet 
på og vores forståelse af historien.

En ideologi kan udvikles på baggrund af erfaringer og sansning mente de franske oplysningsfilosoffer i 18’hundrede tallet.

De væsentlige samfundsforandringer som blev afspejlet i nye ideologier var f.eks.:
  • De demografiske omvæltninger som befolkningstilvæksten skabte. Folk levede længere bl.a. fordi man fik bedre hygiejne og kost. Det lykkedes også at begrænse antallet af epidemier.
  • Forbedrede produktionsmetoder i landbruget og den begyndende industrialisering skabte store økonomiske omvæltninger.
  • Oplysningsfilosofferne gjorde op med gudetroen og religiøse dogmer og skabte dermed en intellektuel omvæltning.
  • De politiske, militære og administrative omvæltninger, krav om stemmeret og en forfatning, som bl.a. blev resultatet af Den Franske Revolution skabte også store voldsomme forandringer.

Man kunne hævde, at der efterfølgende blev skabt ideologier, som passede til de nye samfundsforhold.

Ideologier

En ideologi dækker sjældent alle medlemmer af et samfund, men udtrykker bestemte samfundsgruppers eller statens mål.

Lige meget om en ideologi er udviklet til højre eller venstre i det politiske landskab, vil den altid rumme vurderinger/holdninger til modsætningerne mellem de privilegerede og de underprivilegerede, mellem forandring og tradition. Og ikke mindst en vurdering af, hvordan samfundet bør se ud.

Ideologier præsenteres som både sande og universelle. Derfor skaber de også harmoni – så længe et betydeligt flertal accepterer en bestemt ideologi.

Derfor har ideologierne været brugt af de politiske partier, som det grundlag man handlede ud fra.

Forskellige partier – forskellige ideologier!
Socialdemokratietthumb radikalelogomagentathumb C cmyk80thumb DFlogoudentekstthumb sf-logo jpgthumb logothumb V kontur RGB posthumb Logo standard farve transp

 

Den tyske filosof Karl Marx´ beskrev ”De herskende tanker(ideologi) som de herskendes tanker”. Den herskende klasses ideologi kom til at virke som et magtinstrument, fordi den manipulerende satte lighedstegn mellem den herskende klasses interesser og almene interesser. Når liberalisten talte om frihed og lighed, så mente Marx at det blot skulle skjule, at kapitalisme reelt skaber ufrihed og ulighed.

I nyere tid har mange forsøgt at påvise, at ideologierne var døde eller på vej ud af folks bevidsthed. Men sociologen Jürgen Habermas har med held forsvaret det synspunkt, at det selvfølgelig gennem samtale er muligt at nå frem til rigtigere og mere fornuftige forestillinger (ideologier) også om samfundets indretning. Altså fortsatte ideologiske diskussioner, selvom f.eks. ideerne om det socialistiske samfund er trængt meget i baggrunden. Tilslutningen til det liberale demokrati og dets værdier er udbredt.

Det er også vanskeligt at forestille sig, at de mange danske interesseorganisationer ikke arbejder ud fra et værdigrundlag eller en ideologi, når de varetager medlemmernes interesser. De politiske partier beskæftiger sig principielt med alle samfundsforhold, men interesseorganisationerne har et mere afgrænset sigte.

 

ArbejdsmarkedetsParterlille
De to største interesseorganisationer. Lønmodtagernes LO, og arbejdsgivernes DA.

 

Podcast om ideernes krise.
Du skal have god tid og være meget interesseret!

Normer og love

arbejdsspoergsmaalLVores adfærd reguleres af formelle og uformelle love. De sidste betegnes som normer, eller moralske, religiøse, logiske og praktiske leveregler.

En formel, eller juridisk lov er en regel,
som gælder indenfor nogle nøje fastlagte rammer
.

I den græske bystat – 500 år før Kristus – betegnede loven, nomos den forpligtende adfærd i modsætning til naturloven. I den jødisk-kristne tradition er loven Guds bud. For at give lovene en selvstændig autoritet blev de tidligere beskrevet som guddommelige bud. I biblen hævdes det, at Gud både har givet Moses De Ti Bud og den øvrige lovgivning.

Også i islam opfattes lovene som givet af Gud. Koranen indeholder en række påbud, som de troende skal rette sig efter.

Under reformationen beskrev Luther stadig lovene som ”givet af Gud”, selvom han også skelnede mellem en borgerlig og religiøs anvendelse af lovene, eller lov og evangelium.

Juridiske love

I moderne tid er en lov i Danmark en forskrift, der er vedtaget af Folketinget og stadfæstet af dronningen. I grundloven fastlægges de mere overordnede regler. Herefter udbygger folketinget hele tiden lovgivningen, der i princippet blot vedrører samfundsforhold, som politikerne mener bør reguleres ved lov.

Normer, regler og moral

En norm kan godt betegnes som en regel. Moral kan godt sidestilles med regler og normer, og regler kan godt være det samme som normer og moral! Begreberne rækker ind over hinanden. Men her vil der blive sat fokus på normer, mens regler og moral er implicit.

En regel kan være: en retsregel, spilleregel, regneregel, etiketteregel osv.En regel beskriver f.eks. hvilken aktivitet eller handling der er den rigtige, den passende eller den bedste.

En regel skaber tryghed hvis den følges.

De ti Bud

I Det Gamle Testamente finder vi De Ti Bud, som er religiøse og etiske påbud og forbud.

De forbindes med Jahves (Israels gud) åbenbaring på Sinai, hvor Moses modtager gudens bud. Indtil 1800-t. opfattede man derfor De Ti Bud som en israelitisk grundlov, der gik tilbage til Moses.

Jøderne betragter De Ti Bud som fundamentet for al jødisk lovgivning.

I kristendommen har De Ti Bud altid spillet en afgørende rolle som etiske leveregler, og efter reformationen som et helt centralt element i børneopdragelsen, en rettesnor for alle, der ”frygter og elsker Gud”, som Luther skrev i sin lille katekismus.

  1. Du må ikke have andre guder
  2. Du må ikke misbruge din Guds navn
  3. Du skal holde hviledagen hellig
  4. Du skal ære din fader og din moder
  5. Du må ikke slå ihjel
  6. Du må ikke bryde ægteskabet
  7. Du må ikke stjæle
  8. Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste
  9. Du må ikke begære din næstes hus
  10. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til

I næsten enhver situation forventer mennesker, at de selv og andre skal leve op til en bestemt adfærd. Det er noget der reguleres gennem fælles normer, som er vores forventninger, retningslinjer eller standarder for adfærden.

Socialisering

De normer vi følger er ikke en medfødt evne, men noget både børn og voksne lærer gennem hele livet.

morDen læreproces kaldes socialisering – en livslang proces som kan opdeles i tre trin:

• Børneopdragelse – forældre, bedsteforældre, pædagoger og kammerater
• Uddannelse – lærere, forældre, kammerater
• Kulturoverførsel – alle mennesker vi omgås som børn og voksne

Socialisationen er en kollektiv proces – hvor mange påvirker det enkelte individ. Man kunne også kalde det en mental programmering, som sikrer, at mennesker kommer til at tænke og handle nogenlunde forudsigeligt. Men også kun nogenlunde, for selv i et lille og homogent samfund som det danske, eksisterer der både en kerne af fælles sociale normer, roller, holdninger og værdier som næsten alle anerkender, men også nogle som kan være meget forskellige!

En social norm

beskriver den adfærd der er acceptabel, når man skal handle i en bestemt situation. „Du må ikke slå andre“, „Du skal være høflig overfor voksne.“ Det er eksempler på generelle sociale normer. „Du skal bede aftenbøn, og takke Gud inden du sover.“ Det er et eksempel på en speciel norm, som ikke gælder alle, men kun dem der aktivt bekender sig til den kristne tro.
Men fælles for de sociale normer gælder, at de i begyndelse læres gennem sanktioner. Slår et barn andre udsættes det for straf – bliver skældt ud, får frataget lørdagsslikket, får stuearrest eller klø – selvom det sidste er forbudt!

meningerMen efterhånden føler man, at de normer man er blevet socialiseret til, er blevet en del af en selv. Derfor bliver normerne nu overholdt, fordi man selv ønsker det og ikke på grund af ydre kontrol. En norm er ofte så indarbejdet i det enkelte individ, at der kan opstå alvorlige normkonflikter, hvis man tvinges til eller selv ønsker at afvige fra en norm, som man hidtil har fulgt.

Normkonflikter

En ung der er opdraget i et stærkt religiøst hjem, hvor man hverken ryger, drikker eller bander kan komme ud i en voldsom konflikt, på sin arbejdsplads, under sin uddannelse eller i nye kammeratskabsgrupper, som ikke er opdraget med de samme normer.

Ønsket om at være og opføre sig som „de andre“ ligger dybt i de fleste. Man frygter at blive udstødt fra de grupper, som man gerne vil være sammen med. Derfor vælger de fleste at droppe de normer, som vanskeliggør samværet med nye mennesker. Men det kan udløse voldsomme indre konflikter, især hvis familien (og det sker meget ofte) ikke kan acceptere normskiftet. De unge står i et vanskeligt valg mellem forældrene eller de nye venner!

De allerfleste nydanskere oplever meget store normkonflikter.

Hvis de vælger at følge de danske normer, 
selvom de ikke harmonerer med normerne 
i deres oprindelsesland, så er der tale om 
normbrud eller afvigelse, som vil skabe 
kulturelle forandringer.

Uanset om man er ny- eller gammeldansker så vil mennesker ikke holde op med at følge de gældende normer, for det vil betyde, at fællesskabet går i opløsning. Så opstår der anomi, og det kan kun eksistere i korte perioder, før der dannes nye fællesskaber styret af andre eller nye normer.

socialisationens-rammer

Anomi

Anomi betegner et samfund som mangler fælles normer for adfærd.

Begrebet opstod ved industrisamfundets fremkomst, som bl.a. medførte en opløsning af det gamle landbrugssamfunds tætte relationer og strenge kontrol med den enkeltes adfærd. De gamle normer gik i opløsning, og blev erstattet af normløshed, anomi, som ifølge den franske sociolog Durkheim kunne føre til samfundets opløsning.

Moral handler om sæder og skikke og er beslægtet med begrebet etik. Ordet anvendes ofte når man vil beskriver normer for menneskers handlinger.
Moral kan også indgå som en afgørende faktor, når man vil udvikle en politisk ideologi, der bør indeholde et sammenhængende etisk tankesæt eller en livsanskuelse.

En meget væsentlig problemstilling er spørgsmålet om hvordan moralen kan begrundes.
Findes der en objektiv moralsk sandhed, eller er moralsk stillingtagen blot er et spørgsmål om følelser for eller imod en sag.
Men selvom der ikke findes bestemte eller objektive svar på moralske spørgsmål, bør alle mennesker alligevel forsøge at finde et etisk og ideologisk ståsted.

En del moralske principper udmøntes i normer. Overholdelse af og brud på moralske normer kan medfører henholdsvis belønning – anerkendelse, respekt og ære – og straf – f.eks. bebrejdelse eller udstødning.

testdinvidenL