Samfundsvidenskab

grafiskfremstilling2samfund

I de samfundsvidenskabelige videnskaber blander man ofte både positivistiske og hermeneutiske elementer. F.eks. statistik, som bygger på konkrete positivistiske målinger og hermeneutiske analyser af menneskers adfærd.

De samfundsvidenskabelige videnskaber søger at forstå den samfundsmæssige udvikling og de drivkræfter, der skaber samfundsmæssige forandringer.
Begrebet samfund dækker dels menneskeskabte strukturer, dels menneskeskabte processer.

De samfundsvidenskabelige hoveddiscipliner er sociologi, politologi, økonomi og international politik. Den grundlæggende problemstilling inden for samfundsvidenskabelig teoridannelse er forholdet mellem aktør og struktur: determinerer aktørerne strukturen, eller determinerer strukturen omvendt aktørerne?

  • Determinisme – en filosofisk tese om, at alle begivenheder har en årsag. Forud for enhver begivenhed foreligger der en række betingelser, der indebærer, at begivenheden nødvendigvis indtræffer.
Samfundsvidenskabernes gennemgående temaer:

Individ og fællesskab (fx magtspørgsmålet og integration)
Forholdene omkring produktionen (arbejde/kapital)
Ulighed/social differentiering

Samfundsvidenskabernes hermeneutiske dimension (slægtskabet med de humanistiske videnskaber): I de handlinger, som de samfundsvidenskabelige forskere skal bruge som grundlag (data) for deres forskning, har de menneskelige aktører allerede investeret mening. De skal fortolke noget, som aktørerne allerede har tillagt mening eller fortolket.
Kan man af den vej opnå et sandt billede af virkeligheden? Eller er det bedre at udvikle teorier og begreber, der kan beskrive virkeligheden uden om aktørernes subjektive selv- og omverdensopfattelser?

Den hermeneutiske dimension udstyrer også samfundsvidenskabsmanden med en forforståelse, en bestemt forståelseshorisont, hvorfor vi også her må stille spørgsmålet: hvilken art sandhed kommer der ud af hans undersøgelser?

Som naturvidenskab vil samfundsvidenskaben også forklare. Der opereres grundlæggende med 2 typer forklaringer:

årsagsforklaringer og
funktionelle forklaringer

Det der forklarer kaldes i samfundsvidenskaber præmisser eller uafhængige variabler, det der skal forklares, konklusionen, kaldes for de afhængige variabler.
Brugen af kvantitativ og kvalitativ metode er et fælles træk for samfundsvidenskaberne.

Kan samfundsvidenskaben ud fra årsagsforklaringer opstille generelle lovmæssigheder, der kan forudsige samfundsmæssige fænomener!
Ja, samfundsvidenskaberne kan danne baggrund for prognoser, men man vil aldrig kunne nå frem til at sige om en konkret prognose, at den er uomtvistelig sikker – kun at den er bedre end de(n) foregående. Måske, at den er ”så godt som sikker”.