Seks myter om det danske samfund

danmarkskort
TaenkeTankBasis3
Læs om tænketanke
og hør podcast
Myte 1: Skatten på arbejde er for høj

Vi hører det igen og igen. Skatten i Danmark er skyhøj. Derfor kan det ikke betale sig
for lønmodtagerne at arbejde endnu mere. Skat spiser alligevel hele gevinsten.

Skatten på arbejde er for høj til at “det kan betale sig at arbejde” – eller er den? Hør Professor Jørgen Goul Andersen punktere en sejlivet myte om dansk økonomi.

Men som bl.a. professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har dokumenteret, er det gennemsnitlige skattetryk på arbejde markant lavere i Danmark end i lande, vi normalt sammenligner os med. Faktisk ligger Danmark under EU-gennemsnittet. Se figur 1.

Marginalskatten for en dansk gennemsnitsarbejder ligger med 42,5 pct. i den lave ende for OECD-lande. Den er – måske overraskende – også lavere end den tilsvarende i USA på 43,6 pct. og EU-gennemsnittet på 51,3 pct. Kun for højtlønnede er marginalbeskatningen i Danmark højere end EU-gennemsnittet.
læs kritikken fra Cepos

Myte 2: Selskabsskatten er for høj

De høje danske selskabsskatter tvinger danske virksomheder til at dreje nøglen eller flytte produktion ud af landet med tab af vækst og arbejdspladser til følge. Sådan lyder en fastslået myte, som præger den danske debat om vækst

Et skattet land

images

Note: 1 Definition af indkomstgrupper: Lavtlønnet = 67 pct. og højtlønnet = 167 pct. af gennemsnitsindkomsten.
En familie med to børn består i dette eksempel af en voksen med en gennemsnitsløn og en voksen med en lavlønsindkomst.,
Kilde: OECD Taxing Wages 2015 og Jørgen Goul Andersen. 

Men den skat, som danske virksomheder betaler – dvs. den effektive marginale selskabsskat – er faktisk lavere end den, deres konkurrenter betaler i vores nærmeste samhandelslande.

Det er bl.a. dokumenteret af Produktivitetskommissionen. Deres analyse viste, at Danmarks effektive marginale selskabsskat i 2012 var 14,7 pct. og dermed noget lavere end i f.eks. Tyskland, Sverige og Storbritannien.

Siden Produktivitetskommissionens arbejde er der kommet nyere tal fra EU-Kommissionen. De bekræfter tendensen. Selv om svenskerne har sænket selskabsskatterne noget mere end Danmark siden 2012, ligger begge landes selskabsskat under niveauet i f.eks. Holland, Storbritannien og Tyskland.
Se figur 2.

Myte 3: Velfærdssektoren fylder for meget i økonomien

Velfærdstaten er for tung og skal ”køre længere på literen”, lyder det. Men er Danmarks udgifter til velfærd reelt meget større end i andre lande? Professor Jørgen Goul Andersen punkterer endnu en udbredt myte om dansk økonomi.

Nogle politikere elsker at fremstille den danske velfærdssektor som et stort, skattefinansieret offentligt monster, der hæmmer landets konkurrenceevne og vækst.

Men det er et noget andet billede, OECD har tegnet, når de ved flere lejligheder har sammenlignet størrelsen på de forskellige medlemslandes velfærdssektorer. OECD tager ikke bare højde for de enkelte landes udgifter til børnepasning, sygehuse og ældre. De tager også højde for bl.a. private udgifter, og at overførselsindkomster kan være skattepligtige – som det f.eks. er tilfældet i Danmark – så nogle af pengene ryger retur til de offentlige kasser.

Målt på denne måde ender Danmark blot på 10.-pladsen blandt 26 OECD-lande på en liste over størrelsen på landenes velfærdssektorer. Selv lande som USA, Tyskland og Storbritannien har ifølge denne opgørelsesmetode større velfærdssektorer end Danmark.

Virksomhedernes skattesats er lav

Virksomhedsskat

images

Kilde: Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung, “Project for the EU Commission – TAXUD/2013/CC/120: Final Report 2014 – Effective Tax Levels using the Devereux/Griffith Methodology”, oktober 2014.

En nyere analyse fra OECD bekræfter billedet af, at amerikanerne bruger mere end os. Der indtager Danmark en 4.-plads efter Frankrig, USA og Belgien. Den viser dog også, at forskellen mellem Danmark på 4.-pladsen og Finland på 15.-pladsen blot er på et par procentpoint.

Selv om de enkelte lande organiserer deres velfærdssystemer meget forskelligt, bruger de altså stort set det samme målt i forhold til BNP.

 

Myte 4: Arbejdstiden er for lav

Danskerne arbejder for lidt. Vi har en kort arbejdsuge og for meget ferie. Sådan lyder diagnosen ofte blandt politikere og eksperter. Men danskernes arbejdstid sammenlignet med andre lande afhænger af, hvordan vi opgør den.

Det er korrekt, at Danmark ligger i bunden, når vi bruger OECD’s mål for den gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. beskæftiget. Målt sådan bruger en dansker ”kun” 1.436 timer om året på sit arbejde. Det er over 300 timer færre end den typiske arbejder i OECD-landene.

Danmark i det bløde midterfelt

images

Kilde: DA på baggrund af OECD-statistik for 2013. 

Men denne rangliste tager ikke højde for, at kvinder i Danmark har en meget høj erhvervsfrekvens. Og hvis man tager udgangspunkt i familiers gennemsnitlige arbejdstid, er billedet anderledes, fordi 2 gange 37 som bekendt er mere end 1 gange 50. Så når vi måler den gennemsnitlige årlige arbejdstid for alle voksne i den erhvervsaktive alder, får vi derfor et helt andet billede. Så ligger Danmark ganske vist ikke i toppen men nu i midterfeltet. Vi ligger efter Storbritannien og Sverige, men foran lande som Tyskland, Holland og Norge.
Se figur 3.

 

Myte 5: Den økonomiske lighed skyldes omfordeling

Danmark er et af de mest lige samfund i verden. Et land, hvor få har for meget, og færre for lidt, som Grundtvig udtrykte det i 1820. Men hvad der er årsagen til denne lighed, som med sikkerhed også er blevet større siden Grundtvigs tid, er ikke så entydigt, som man skulle tro.

Vi er stolte af den høje lighed i Danmark. Men forstår vi, hvordan vi har opnået den?
Professor Torben M. Andersen peger på, at omfordelingen gennem skatter og overførsler kun er én blandt flere væsentlige årsager (psst, uddannelse!).

At årsagen skulle være den store omfordeling via skatter og overførsler, som det ofte hævdes i debatten, skal i hvert fald tages med et gran salt.

Det er korrekt, at Danmark omfordeler forholdsvis meget. Men det gør de fleste af vores nabolande også. Rent faktisk – og det vil måske overraske nogen – omfordeler Danmark mindre end f.eks. Tyskland.

Men hvorfor er Danmark og de øvrige skandinaviske lande så langt mere lige end f.eks. Tyskland og Frankrig, når vi ikke omfordeler meget mere? Det er først og fremmest, fordi ligheden i Norden er langt større før omfordelingen. Sagt på en anden måde: Tyskland og Frankrig skal omfordele langt mere end de nordiske lande for at opnå den samme lighed. Den høje lighed i Danmark skabes altså både gennem vores skat og på arbejdsmarkedet.

 

Myte 6: Danmark er verdens klimaduks

Danmark er verdens grønne klimaduks… eller hvad? Her er et par vigtige mellemregninger, der udfordrer det billede.

Vi indtager en flot global 1.-plads i brugen af vindenergi. Og vi ynder at se på os selv som frontløbere i den grønne omstilling. Men passer det nu også, at vi på alle områder er en klimaduks, som er langt foran vores nabolande?

Det spørgsmål tager Klimarådet op i sin nye rapport ”Omstilling med Omtanke”. Den viser, at Danmark ligger i front over de lande, der har nedsat udledningen af drivhusgasser mest siden 1990. Kun Storbritannien har præsteret et lidt større fald. Og det på trods af, at Danmark allerede i 1990 var blandt de mest energieffektive lande, og at udviklingen går stik modsat i nogle af verdens rigeste lande som USA, Norge og Australien.
Se figur 4.

Grøn front

images

Kilde: Klimarådet.

Men den flotte danske placering skyldes bl.a., at Danmark har haft en lavere økonomisk vækst end mange af vores nabolande. Havde Danmark haft en lige så stor vækst som f.eks. Sverige, ville vi rutsje ned fra 2.- til 5.-pladsen.

For det andet er en stor del af den danske industriproduktion flyttet til udlandet. Det pynter på det danske klimaregnskab. Men ikke i det store billede. Og i internationale klimakredse debatterer man, om gevinsten ved ændret erhvervssammensætning overhovedet bør tælles med.

Faktisk er Danmark det af de europæiske førerlande, der har haft den højeste gevinst ved ændret erhvervssammensætning og den laveste gevinst ved ny teknologi og dermed ved en mere effektiv ressourceudnyttelse. Og det er det sidste, som tæller mest.

Derfor er der mange grunde til at gøre op med myten om, at Danmark er langt foran sine naboer i den grønne omstilling.
Vi er snarere ”del af en udbrydergruppe sammen med andre ambitiøse lande”, som Klimarådets rapport konkluderer.

Fra velfærdsstat til velstandsstat

Mandag Morgen sætter fokus på behovet for at udvikle den danske velfærdsstat til en ”velstandsstat”. Denne samfundsmodel bygger videre på de vigtigste kvaliteter i velfærdsstaten, men den kan bedre imødegå de krav, der stilles til Danmark de næste årtier.

Det gør vi med en række artikler, som er en journalistisk behandling af centrale pointer fra rapporten ”Fra velfærdsstat til velstandsstat”:

Hvis Danmark var en racerbil
Danmark har brug for en ny samfundsmodel
Vejen til velstand
Danmark er foran på reformer
Velfærd – fra byrde til forudsætning
Seks mytedræbere om det danske samfund
Den amerikanske drøm – men den er dansk
Vision 2025 – Made in Denmark


 

 

Kommentar:

Nye myter kan stoppe nødvendigereformer

Af: Mads Lundby Hansen, cheføkonom Cepos 
29. januar 2016, 22:30

Tænketanken og konsulenthuset Mandag Morgen har analyseret seks myter om det danske samfund og velfærdsstaten.
Cheføkonom i tænketanken Cepos, Mads Lundby Hansen, gennemgår her myterne.
mads web
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos

Mandag Morgen og professor Jørgen Goul Andersen prøver i en velstandsanalyse 18. januar at punktere seks udsagn i den danske samfundsdebat. Desværre ender analysen med at konstruere nye myter, der risikerer at blive brugt som argument for et reformstop. Når man læser opgøret med de seks myter, ledes man nemlig let til den konklusion, at der ikke er tungtvejende grunde til at sænke marginalskatten på arbejde, sænke selskabsskatten eller gennemføre reformer af dagpenge og kontanthjælp, som kan øge beskæftigelsen.

Myte 1. Skatten på arbejde er for høj

Det er ikke en myte, at marginalskatten på arbejde er for høj. Alle regeringer siden 1993 har sænket marginalskatten på arbejde, fordi en høj marginalskat medfører, at danskerne arbejder mindre, men vi er ikke i mål endnu. Det er korrekt, at en gennemsnitlig lønmodtager har en umiddelbar marginalskat på ca. 42,5 pct. Men det er misvisende at stoppe regnestykket der.Høje afgifter indebærer dyrere varer, og dermed kan der købes færre varer for en ekstra arbejdstime. Afgifter bør derfor også medregnes. Danmark er blandt de lande i OECD med de højeste afgifter, hvilket ses på forbrugerpriserne.

Danskerne oplever således et prisniveau, der ligger 39 pct. over EU-28-gennemsnittet, og dermed har vi langt de højeste forbrugerpriser i EU. Afgiftsindholdet i en dansk vare er ca. 25 pct. af prisen. Derfor indregner økonomer (herunder de økonomiske vismænd og Finansministeriet) en negativ effekt på arbejdsudbuddet af højere afgifter.

Indregnes afgifterne, havner den sammensatte marginalskat på 57 pct. for en gennemsnitlig lønmodtager. Den sammensatte marginalskat for en topskatteyder ligger på ca. 67 pct. Når lønmodtageren sparer op til sin pension, betaler han desuden OECDs næsthøjeste pensionsafkastskat.
Det kan således være dyrt at gå på arbejde for at spare op til sin alderdom og i særlig grad, hvis man er lavt- eller mellemlønnet. Det skyldes udover den høje pensionsskat, at bl.a. pensionstillægget aftrappes i takt med voksende indkomst.

Overordnet set er vi blandt de lande med de højeste afgifter og højeste kapitalskatter. Skatten på lønindkomst ligger ikke i toppen, bl.a. fordi vi har reduceret marginalskatten på arbejde og i stedet øget afgifterne. Når OECD opgør det samlede skattetryk (kapitalskatter, afgifter og skat på løn mv. under ét), ligger det danske skattetryk nr. 1 ud af 34 OECD-lande. Disse skatter betales i sidste ende af danskerne.

Det høje skattetryk finansierer nogle meget høje offentlige udgifter, der ifølge OECD er de tredje højeste i OECD. Hvis danskerne ikke betaler meget i skat, hvordan kan vi så have de tredje højeste offentlige udgifter i OECD?

Myte 2. Selskabsskatten er for høj

Her opstiller Mandag Morgen en stråmand: »De høje danske selskabsskatter tvinger danske virksomheder til at dreje nøglen eller flytte produktion ud af landet med tab af vækst og arbejdspladser til følge. Sådan lyder en fastslået myte, som præger den danske debat om vækst og arbejdspladser.«

Hovedargumentet for lavere selskabsskat er, at lavere selskabsskat er blandt de mest effektive skatteinstrumenter til at øge produktiviteten. Det har både OECD og Peter Birch Sørensens Produktivitetskommission konkluderet. Årsagen er, at lavere selskabsskat bl.a. gør det mere attraktivt at investere i nye maskiner, teknologi og forskning. Det øger produktiviteten, reallønnen og velstanden. Men jobeffekten er meget beskeden.

Lavere selskabsskat handler grundlæggende om at øge produktiviteten, så reallønnen kan stige for lønmodtagerne. Det handler ikke om at skabe jobs. Desuden er der en skattekonkurrence i gang, hvor lande konkurrerer om at tiltrække udenlandske investeringer via selskabsskatten. Ser man på den danske selskabsskat på 22 pct., ligger den lidt under OECD-gennemsnittet, men et land som Storbritannien sænker frem mod 2020 selskabsskatten til 18 pct. Det er med til at lægge et nedadgående pres på den danske selskabsskat.

På samme måde som Nyrup, Fogh og Thorning sænkede selskabsskatten, vil det ikke undre mig, hvis Løkke-regeringen ligeledes vælger at sænke selskabsskatten. Det bør man ikke begræde, da lavere selskabsskat giver øget produktivitet og realløn til danskerne.

Når man ser på kapitalskatter, er vi blandt de lande, der ligger højest. Den Europæiske Centralbank, ECB, har udgivet en undersøgelse, der finder, at lavere kapitalskatter i Danmark indebærer så store positive velstandseffekter, at skattereduktioner er selvfinansierende.

Myte 3. Velfærdssektoren fylder for meget i økonomien

Mandag Morgen anfører, at »nogle politikere elsker at fremstille den danske velfærdssektor som et stort, skattefinansieret offentligt monster, der hæmmer landets konkurrenceevne og vækst«.

Også her bliver der opstillet en stråmand. Jeg har aldrig mødt en politiker, der var kritisk over for, at der blev brugt mange penge på velfærd. Velfærd leveres også og i den grad i den private sektor. Men der er mange, der er kritiske over for, at den offentlige sektor sidder tungt på produktionen af velfærdsservice i Danmark, og at den er så lidt konkurrenceudsat. Den offentlige sektor leverer ifølge Produktivitetskommissionen velfærdsservice for 400 mia. kr. Heraf er de 300 mia. kr. monopolproduktion. Det vil sige, at 300 mia. kr. serviceproduktion ikke konkurrenceudsættes, og det indebærer en dyrere og dårligere service til danskerne.

Som økonom kan man kun være kritisk over for monopolproduktion, og det gælder også, når det foregår i den offentlige sektor. Danmark har den største offentlige sektor i OECD.

Der vil være fordele ved at effektivisere den offentlige sektor, ligesom det ville være nyttigt, hvis den private sektor fremover håndterer flere velfærdsopgaver inden for sundhed, ældreomsorg og daginstitutioner. I andre lande (f.eks. i Sverige) bliver velfærdsservice i højere grad produceret i den private sektor. Det bør politikerne lade sig inspirere af.

Myte 4. Arbejdstiden er for lav

Her males et billede af, at danskerne samlet set har en arbejdsindsats, der ligger i midterfeltet i OECD. Det er lidt af en stramning.

Ser man på arbejdstiden pr. 15-64 årig i OECD, ligger Danmark som nr. 25 ud af 34 OECD-lande. Arbejdstiden pr. beskæftiget er den fjerde laveste i OECD, mens beskæftigelsesfrekvensen (andelen af 15-64 årige i job) er den ottende højeste i OECD. Når man ser på arbejdstid og beskæftigelsesgrad, er der et betydeligt potentiale for at øge arbejdstiden (ved at sænke marginalskatten på arbejde) eller ved at øge beskæftigelsen via reformer (f.eks. bortfald af efterløn).

Myte 5. Mandag Morgen og Jørgen Goul Andersen stiller spørgsmål ved, om der omfordeles meget via den danske velfærdsstat

Der er ingen grund til at lægge dette slør ud. Når man har det højeste offentlige forbrug som andel af BNP og de tredje højeste offentlige udgifter i OECD, er det indlysende, at der omfordeles meget.

Det er velkendt, at dagpenge og kontanthjælp er blandt de højeste i OECD for personer med lave indkomster. Det indebærer bl.a., at en enlig dagpengemodtager uden børn taber 300 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsjob. Rockwool Fonden har desuden vist, at den danske kontanthjælp har en værdi, der ligger ca. 50 pct. over det svenske niveau.

Myte 6. Danmark er verdens klimaduks

Mandag Morgen finder, at Danmark ikke er den klimaduks, som vi ofte udråbes til.
Om vi er klimaduks eller ej, så betaler danskerne en høj pris for bl.a. udbygningen af vindenergi. F.eks. PSO-afgiften indebærer, at danske familier betaler de højeste elpriser i EU. Og effekten af de danske PSO-afgifter og vindmølleudbygning på den globale CO2-udledning er faktisk nul.