Skriften

Det er nødvendigt at inddrage informationsteknologi for at skrive.

Gennem tiderne har man brugt fx fjer, pen, blyant, fyldepen, kuglepen, filtpen, vokstavler. Ler, palmeblade, bambusrør, knogler, sten, pergament, papir og computerskærme.


Tastaturet er i dag en del af det medie PC’en, som allerfleste bruger, når de skal skrive en tekst.

Måske fordi man skal have særlige færdigheder, bruge lang tid, skriveredskaber og noget at skrive på, er skriften blevet opfattet som et udtryksmiddel, der langt fra var lige så godt som talesproget.

Skriftssprog

I alle kendte samfund taler man, men der er stadig meget store dele af jordens befolkning, der ikke har eller benytter sig af et skriftsprog. Selvom den første skriftlige gengivelse af talesproget kan dateres til omkring 3.000 år f.Kr.

Skrift beskrives som talegengivelse, men mange af talens egenskaber gengiver skriften overhovedet ikke. I det danske talesprog spiller intonation, tryk og stød en afgørende rolle. Men det kan slet ikke gengives på skrift.

”Det er surt, at stå op klokken 7”
”Det er surt, at stå op i bussen hele vejen til skole”

Det er bl.a. trykforhold der gør det muligt at forstå den forskellige betydning af ord, der på skrift ser helt ens ud.

Opfindelsen af skriften var et enestående fremskridt, fordi informationer nu kunne langtidslagres i et ydre medium og ikke kun opbevares i menneskers usikre hukommelse.


At rette med håndskrift er snart det eneste vi bruger håndskriften til.

Information kunne overføres nogenlunde præcist mellem mennesker, selvom de var adskilt i tid og rum.

Papir

Da man i Europa begyndte at bruge den kinesiske opfindelse papir i løbet af senmiddelalderen og udviklede bogtrykkerkunstens fra 1400tallet skabte det en banebrydende kulturrevolution. Mange mennesker (dem der kunne læse og købe bøger) kunne nu få adgang til tekster om samfundsliv, religion, kunst eller videnskab. Disse informationer havde hidtil været forbeholdt de herskende klasser, kongen og kirken, som havde adgang til de håndskrevne bøger.

Ikke underligt, at Luther anså bogtrykkerkunsten for Guds største nådegerning.

 Vi kan også ”skrive” andet end bogstaver.

I 1970’erne gennemførte den sovjetiske forsker Alexander Luria* en undersøgelse, der skulle vise hvad der skete, når man indførte et skriftsprog.

Det viste sig, måske ikke helt uventet, at indførelse af et skriftsprog forandre folks mentalitet. Skriftsproget bliver en reel trussel mod befolkningens fælles erindring af myter og sagn.

Også i den danske skoleverden kan man registrere, hvordan den stigende udbredelse af trykte og især elektroniske informationer får elever til at se stort på værdien af at opbevare basale kundskaber (paratviden) i hukommelsen.

 

Skærmbillede 2014-08-03 kl. 17.52.11
Skriftens fordele og ulemper.

*) Luria, Alexander N. (1902-1977): Sovjetisk neuropsykolog, der var medstifter af den kulturhistoriske skole, der opfatter barnets udvikling som en social-symbolsk aktivitet, formidlet af tegn, i samværet med voksne. Først læres de generelle sociale færdigheder og kundskaber, dernæst individualiseres og selvstændiggøres de. På denne måde ses mennesket på den ene side som objekt for de givne livsvilkår, på den anden som (kultur)skabende subjekt. På den måde er tesen om subjektets og objektets samtidige sammenhæng og adskilthed etableret.