Skriften

Bortset fra talesproget er skriftsprogets vores væsentligste medie.
I vores del af verden bruger vi det latinske alfabet, som blev udviklet i Romerriget. Romerne kendte dog kun de store bogstaver, som blev skrevet med bred pensel eller en pen, der blev holdt lidt på skrå. Men i de indhuggede indskrifter – hugget med en mejsel – lignede bogstaverne ikke de håndskrevne.
På endnu bevarede monumenter fra Romerriget kan man finde bogstaverne i det latinske alfabet.

 


Bogstavet ‘A’ skrevet med rørpen og hugget med mejsel.
Grafik: Ditlev V. Petersen – http://potemkin.dk

Eksempel på dansk skrevet med Gotiske bogstaver.

Mens romerrigets alfabet stadig kan læses, så er det de færreste der kan læse den skrift, som senere blev udviklet ”den gotiske skrift”. Det var den skrift, som Gutenberg anvendte i de bøger han trykte.
Den gotiske skrift blev brugt i alle de lande, der talte tysk eller var præget af tysk kultur og derfor også i Danmark.

*

Skoleundervisningen i gotisk skrift afskaffedes i Danmark i 1875 men i Tyskland først i 1941.

Frem til 1930’erne var det almindeligt, at danske skolebørn øvede sig i at læse gotisk håndskrift.

Den skrift vi anvender i dag blev udviklet i Norditalien omkring hundrede år før Gutenberg trykte sine bøger med Gotisk skrift.
Denne skrift – Antikvaen – var en kombination af den romerske skrift og andre skriftformer.

 

Gotisk alfabet, store bogstaver ca. 1700-1790.

 

Bogstavers anatomi

De tykke streger i et bogstav kaldes grundstreger eller stammer, de tyndere hårstreger. De hager der rager ud forskellige steder, kaldes seriffer eller skrafferinger.

G: grundstreg, h: hårstreg, s: seriffer.

Der blev udviklet mange varianter af Antikva. Hårstreger og seriffer bliver mere spinkle, i takt med at trykteknikken og papiret bliver bedre, så man kan gengive de finere detaljer.

Grotesken, er en skriftfamilie der virker meget moderne, selvom den stammer fra omkring år 1800. I denne skriftfamilie har bogstaverne ikke seriffer (og derfor heller ikke fødder). Indenfor den familie, her kan nævnes Helvetica, Futura og Univers. Enkelte typer, Fx Optima, har fået en svag antydning af seriffer.

*

Man har altid ment, at antikva var lettere at læse, fordi fødderne (serifferne) ledte øjet hen over linierne, men nyere undersøgelser gennemført på Den Grafiske Højskole i begyndelsen af 90’erne har vist, at folk i dag er så vant til både Antikva og Grotesk at begge skriftfamilier kan bruges som brødtekst[6].

[6] Begrebet brødtekst stammer fra den tid, hvor teksten blev sat ved hjælp af små klodser med bogstaver. Sætterne fik betaling pr. bogstav, så det de tjent deres brød på, var den almindelige tekst, ikke overskrifter med ganske få bogstaver.

Der findes i dag mange specielle skrifter, men de har kun en meget begrænset anvendelsesmulighed.

 I dag er det nemt at manipulere de originale skrifter. Men resultatet er næsten altid elendigt. Lad være.

Øjet, hjernen og virkeligheden

Når man arbejder med typografi er det netop det menneskelige øje og hjernen der skal tilfredsstilles ikke en lineal.

Øjet og hjernen er ikke særligt nøjagtige måleinstrumenter, så typografien skal ikke være matematisk korrekt, den skal blot få skriften til at virke rigtig – harmonisk og velproportioneret. Det har noget at gøre med tradition og vane – der må ikke være for mange afvigelser fra det man er vant til at se.

Gennem tiderne har man fundet ud af, at nogle elementer i typografien skal være lidt større end forventet, eller rage lidt frem foran andre, eller placeres en smule skævt, hvis det skal se rigtigt ud.
Men det betyder ikke, at man kan lave sin egen typografi – der skal være system i alle afvigelserne. Øjet opfatter selv meget små fejl. Er linieafstanden pludselig lidt mindre, så begynder hjernen at søge efter en begrundelse.

Nogle skrevne skrifter (tv) og nogle trykte skrifter (th)
Rigtig kursiv og fup-kursiv.
Forvrænget skrift.

 

Synsbedrag

Se engang på disse geometriske figurer — kvadrater, trekanter og cirkler.

 I den øverste række er alle figurerne lige høje, men trekanten og cirklen virker mindre.

I den nederste linie er trekanten og cirklen gjort lidt større og trekantens top rage lidt op over kvadraterne, mens cirklen både rager op over og neden under. Nu godkender øjet alle figurerne som lige store!

Forklaringen er, at trekanten i toppen og cirklen både i top og bund har en lille kontaktflade til de vandrette linier, der kan tegnes igennem firkanterne.
Bogstaver med en lille kontaktflade, som fx ‘o’ og ‘v’ vil heller ikke have ret stor berøring med de vandrette linier, som kan tegnes gennem bogstavernes top og bund (bortset fra dem der rager op over eller neden under). Derfor skal de, som i eksemplet med figurerne, rage lidt ud over de vandrette linier.

Et skrifteksempel.