Socialgupper - kasser og klasser

Klassebegrebet – socialgrupper – forbindes ofte med Karl Marx. Hans grundtese var, at man kunne opdele befolkningen i de industrialiserede lande i to klasser. Den herskende klasse og den arbejdende klasse, som blev udbyttet af den herskende klasse.
I slutningen af 1800tallet var der ingen samfundsforskere som betvivlede, at samfundet var klassedelt. Men vender vi os mod nutiden eksisterer der stadig en klassedeling eller kassedeling i alle samfund også i Danmark. Selvom vi ikke mere bruger de samme ord, så er det stadig sådan, at de allerfleste mennesker kun kan dække deres materielle behov ved at arbejde for andre. En privat eller offentlig arbejdsgiver.

 


Analyse

De sociale klasser i Danmark 2012

Hovedkonklusioner

  • Befolkningen i aldersgruppen 18-59 år opdeles i analysen i fem klasser ud fra parametrene uddannelse, arbejdsstilling og
  • Overklassen udgør i 2012 3 pct. af familierne, den højere middelklasse 13 pct., middelklassen 29 pct., arbejderklassen 40 pct. og underklassen 15 pct.
  • Fra 2008 til 2012 er både over- og højere middelklasse samt underklassen vokset
  • Antallet af familier i arbejderklassen bliver mindre og mindre, andelen er gået fra 58 pct. i 1985 til 40 pct. i 2012.
  • På nær for overklassen er fordelingen mellem mænd og kvinder i de sociale klasser stort set lige i Andelen af kvinder i overklassen er dog også vokset, og er gået fra 4,6 pct. i 1985 til 16,5 pct. i 2012.
  • Indvandrere ender i stigende grad i Andelen af   indvandrere fra ikke vestlige lande, der ender i underklassen, er steget fra 23 procent i 1985 til 37 procent i 2012.
Det er sådanne analyser sociologer arbejder med.
Resultaterne kan bruges i mange forskellige sammenhænge.
Reklamefolk kan tilrettelægge deres reklamer ud fra vide om sociale forskelle.
Hvordan er forholdene i den målgruppe de vil nå ud til?
Politikerne kan bruge disse informationer til at formulere politiske mål. Hvis alt for mange befinder sig i de nederste sociale lag, kunne det danne udgangspunkt for en politik der kræver mere lighed.
Den pædagogiske verden kan bruge viden om socialgrupperne til at differentierer pædagogikken og de anvendte læringsmaterialer.

Definition af de sociale klasser

I afgrænsningen af de sociale klasser ser AE’s analyse på hele befolkningen i aldersgruppen 18-59 år. Er man studerende, udelades man fra de sociale klasser. De 18-59-årige inddeles i fem overordnede socialklasser:

Overklassen – Den højere middelklasse – Middelklassen – Arbejderklassen – Underklassen

Tilbageblik

Med udgangspunkt i den Norsk/danske sociolog Kåre Svalastogas undersøgelse udviklede socialforskningsinstituttet begrebet socialgrupper, som i mange år blev anvendt i befolkningsstatistikken. Man opererede med 5 socialgrupper:

 

Socialgruppe 1 Selvstændige i byerhverv og funktionærer med lang, videregående uddannelse eller selvstædige i byerhverv med 21 ansatte og derover og funktionærer med 51 underordnede eller derover.
Socialgruppe 2 Selvstændige i byerhverv og funktionærer med mellemlang, videregående uddannelse eller selvstændige i byerhverv med 6-20 ansatte og funktionærer med 11-50 underordnede.
Socialgruppe 3 Selvstændige i byerhverv med 0-5 ansatte, gårdejere og
funktio­nærer med 1-10 underordnede.
Socialgruppe 4 Funktionærer med 0 underordnede, faglærte arbejdere og husmænd.
Socialgruppe 5 Ikke-faglærte arbejdere.

Kilde: Socialforskningsinstituttet

svalastoga-pyramidewww

Befolkningens fordeling i Svalastogas oprindelige undersøgelse.


Underklassen

Personer, som var i beskæftigelse i mindre end 20 procent af året, og som ikke er selvstændige.

Alle andre 18 til 59-årige (som ikke er studerende) inddeles i de øvrige fire sociale klasser efter følgende kriterier:

Overklassen
Overklassen består af personer, som har en indkomst over 3 gange medianindkomsten (på nær personer uden videregående uddannelse, som ikke er selvstændige eller topledere).
Overklassen kan inddeles i:

  • Selvstændige med indkomst over 3 x medianindkomsten (defineret som samlet bruttoindkomst før skat for 18-59-årige, der er i beskæftigelse minimum halvdelen af året). Det svarer til 1,1 mio. kr. årligt i 2012 eller 1,2 mio. kr. i 2014-prisniveau.
  • Topledere med indkomst over 3 x
  • Andre personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse med indkomst over 3 x

Højere middelklasse

Den højere middelklasse består af personer, som har en indkomst på 2-3 gange medianindkomsten (på nær personer uden videregående uddannelse, som ikke er selvstændige eller topledere).
Den højere middelklasse kan inddeles i:

  • Selvstændige med indkomst i intervallet 2-3 x medianindkomsten (i 2012 svarende til en bruttoindkomst i intervallet 753.000-1,1 mio. kr. før skat og i 2014-prisniveau mellem 779.000 og 1,2 mio. kr.).
  • Topledere med indkomst i intervallet 2-3 x
  • Andre personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse med indkomst i intervallet 2-3 gange
  • Øvrige personer med en lang videregående uddannelse uanset indkomst

Middelklassen

  • Selvstændige med indkomst under det dobbelte af medianindkomsten (svarende til en brutto- indkomst under 753.000 )
  • Topledere med indkomst under det dobbelte af medianindkomsten
  • Andre personer, som har en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten

Arbejderklasse

  • Personer med erhvervsfaglig uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser
  • Personer med gymnasial uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser
  • Ufaglærte, som ikke indgår i en af de øvre klasser

I tabel 1 ses udviklingen i de fem socialklasser i perioden 1985 til 2012. Studerende, børn samt personer over 59 år er ikke medtaget i klasserne.

Den største sociale klasse i 2012 var arbejderklassen, som med ca. 1,1 million personer indeholder ca. 45 procent af alle personerne i de sociale klasser. På trods af, at det er den største klasse, så er arbejderklassen også den af klasserne, som er faldet mest i størrelse siden 1985, hvor andelen i klassen var helt oppe på ca. 59 procent. I samme periode er antallet af personer i den højere middelklasse mere end fordoblet.

 

Ofte er det familiens samlede status, der er af interesse. Når den sociale klasse opgøres på familieniveau, er det den sociale klasse for det familiemedlem, der har den højeste sociale klasse, der afgør hele familiens sociale klasse.

I tabel 2 er de sociale klasser i 1985 til 2012 vist på familieniveau. Kun personer i aldersgruppen 18-59 år medtaget, og familier, hvor en eller begge forsørgere er studerende, er udeladt.
Man kan udelukkende rykke opad eller blive i samme sociale klasse når opgørelsen på personniveau skifter til familieniveau.

Udviklingen i størrelsen af de sociale klasser opgjort på familieniveau i perioden 1985-2012 er overord- net set den samme som på personniveau. Dvs. også på familieniveau er der fra 2008 til 2012 en voksende overklasse og højere middelklasse, en stadigt mindre arbejderklasse samt en voksende under- klasse. F.eks. er andelen af underklassefamilier vokset fra ca. 10 procent i 1985 til knap 15 procent i 2012.

Børnene i de sociale klasser

I tabel 7 ses fordelingen af børn i de sociale klasser i 1997, 2008 og 2012. Kun personer under 18 år er medtaget i tabellerne, og den sociale klasse er bestemt ud fra forældrenes sociale klasse, idet klasse er opgjort på familieniveau.

Ved en sammenligning med de tilsvarende andele for de 18-59-årige (tabel 2), så ses det, at der for børnene i alle år er en lidt større andel i overklassen, den højere middelklasse samt middelklassen og tilsvarende en mindre andel i arbejder- og underklassen end de voksne.

Udviklingen over tid er overordnet set den samme for børnene som for de 18-59-årige. Dog er der blandt børnene en lidt lavere andel i underklassen i 2012 end i 1997, mens det modsatte gør sig gældende for de 18-59-årige.

Uanset forældrenes klasse må en ung skaffe sig masser af uddannelse for at rykke op i de sociale klasser.

Bolig for de sociale klasser

I tabel 10 er det opgjort, hvilke boliger familierne i de sociale klasser bor i. Tabellen indeholder tal for 2012 og 1985. Det fremgår bl.a. af tabellen, at overklassen i overvejende grad bor i private boliger, både når man kigger på 1985 og i 2012. I den højere middelklasse, middelklassen samt arbejderklassen er private boliger også det mest almindelige, men i disse klasser er andre boligtyper i højere grad også repræsenteret. I underklassen er det mest almindeligt, at boligen ejes af et alment boligselskab. Ande- len af familierne i underklassen, som bor i almennyttige boliger, er steget fra 28,6 procent i 1985 til 41,4 procent i 2012.

Herkomst for de sociale klasser

I tabel 11 er herkomst fordelingen i de sociale klasser fra 1985 og frem til 2012 vist. I 2012 er ca. 11 pro- cent af personerne i de sociale klasser (opgjort på familieniveau) af anden herkomst end dansk. Heraf er den største gruppe indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er gået fra at udgøre 1,3 procent af personerne i 1985 til 6,8 procent i 2012. Antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande har tilsvarende været støt stigende siden 1985, men udgør i 2012 dog fortsat kun omkring 1 procent.

 

I tabel 12 er herkomstfordelingen i hver af de fem sociale klasser vist. Bemærk at antallet af indvandre- re og i særdeleshed efterkommere var relativt begrænset i 1985 i forhold til i dag.

Det fremgår af tabellen, at personer med anden end dansk herkomst i alle år har større sandsynlighed for at ende i underklassen. Værst står det til for indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvor det i 2012 var mere end hver tredje (37,3 procent), der var i en underklassefamilie. Der er dog sket en forbedring for denne gruppe på ti procentpoint siden 1997, hvor tallet var helt oppe på 47,7 procent. De forskellige herkomstgrupper deler i store træk de samme udviklinger over tid. Fra 1985 til 1997 voksede andelen af familier i underklassen (på nær for efterkommer fra vestlige lande), fra 1997 til 2008 blev under- klassen mindre, og fra 2008 til 2012 er underklassen igen vokset for alle herkomstgrupper.

Ovenstående citater stammer fra en analyse udarbejdet af:
senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers og stud.polit. Helene Bækkelund Larsen.
Besøg kilden – her er der meget mere at reflektere over
https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_de-sociale-klasser-i-danmark-2012.pdf

 


 

https://ae.dk/publikationer/din-klasse-foelger-dig-gennem-livet

Lidt supplement fra denne publikation, som også er værd at studere nærmere.

 

 

 


Klassesamfundet lever i bedste velgående

Her citeres en kronik skrevet af: Lars Olsen journalist og forfatter, Niels Ploug forh. forskningschef på SFI, Lars Andersen direktør for AE, og Jonas Schytz Juul senioranalytiker hos AE. De er forfattere til bogen ’Det danske Klassesamfund’, udgivet på Gyldendal.

Vi tænker på Danmark som én stor middelklasse. Men vores sociale klasse er afgørende for, hvor meget vi tjener, hvor godt børnene klarer sig i skolen, vores sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle. Og klasseskellene vokser.

Det er stadig en meget lille del af befolkningen der spiller golf, selvom sporten ikke længere er forbeholdt overklassen.
Foto: Ole Hatting

 

Danmark er stadig et klassesamfund med store forskelle i levevilkår, magt og muligheder. Og nok så bekymrende: Klasseskellene vokser.

Klassesamfund? Det er da noget, som var der i gamle dage – ligesom kakkelovnen, toilet på trappen og det sort-hvide tv. I dag er danskerne én stor middelklasse, lige med undtagelse af misbrugere, hjemløse og andre socialt udsatte.

Sådan er en udbredt forestilling i den offentlige debat. Med bogen Det danske Klassesamfund, dokumenterer vi, at det er en myte, siger forfatterne. Danmark er stadig et klassesamfund med store forskelle i levevilkår, magt og muligheder. Og nok så bekymrende: Klasseskellene vokser.

Bogens sociale danmarksportræt bygger på et nyt og omfattende datamateriale, hvor Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har kortlagt samfundsudvik-lingen fra 1985 til i dag.

Vi har inddelt danskerne i fem sociale klasser ud fra deres uddannelse og position på arbejdsmarkedet – underklassen, arbejderklassen, middelklassen, den højere middelklasse og overklassen.

Klasserne har visse lighedstræk med de fem socialgrupper, som Socialforskningsinstituttet (SFI) tidligere benyttede, men tager også højde for de mange ændringer af samfundet, siden SFI’s model blev udviklet for 50 år siden.

Halvdelen er arbejdere

Det undrer måske nogle, at arbejderklassen stadig er langt den største: 47 procent af de voksne danskere – næsten halvdelen. Men så mange er faktisk faglærte og ufaglærte lønmodtagere med almindelige job. Arbejderklassen er skrumpet fra 58 procent i 1985, og såvel middelklassen som den højere middelklasse er vokset. Processen går dog langsommere, end mange forestiller sig. Mennesker uden videregående uddannelse er stadig det store flertal.

Nutidens arbejderklasse er heldigvis langt fra det forhutlede proletariat, vi kender fra historiebøgerne. Flertallet bor i ejerbolig, rejser på charterferie til udlandet, og især de faglærte arbejdere tjener godt.

Alligevel har de et andet liv end finansanalytikeren og professoren. Et mere nedslidende arbejdsliv med mindre indflydelse på eget arbejde og større risiko for arbejdsløshed og langtidsledighed.

Deres børn har også færre muligheder – det er stadig unge fra de højeste klasser, som får de lange uddannelser og dermed adgangsbilletten til de højere klasser.

Kun en fjerdedel af arbejderklassen er i dag beskæftiget inden for industri og byggeri. En anden fjerdedel er offentligt ansatte – sosu-assistenter, dagplejemødre m.v. Og en fjerdedel arbejder med handel og transport – de kører lastbil, sælger mobiltelefoner for TDC eller gør rent hos Ariva. Den sidste fjerdedel er fordelt på en lang række mindre brancher.

I den offentlige debat handler sociale problemer ofte om små marginalgrupper – hjemløse, misrøgtede børn og andre, der leverer spektakulære skæbner og dramatiske tv-billeder. Klasseskellene mellem de brede befolkningsgrupper er nærmest gået i glemmebogen.

Vi kan imidlertid dokumentere, at de lever i bedste velgående: Hvor meget vi tjener, børnenes karakterer i skolen, sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle hænger sammen med uddannelse og klasse.

Underklassen vokser

De skandinaviske samfund har været kendetegnet ved kvaliteter som beskeden ulighed, socialt blandede byer, fælles folkeskole og relativ høj social mobilitet. Sådan er det stadig – et stykke ad vejen. Vores samfundsmodel er imidlertid under pres, og det kommer både fra toppen og bunden af samfundet:

Stadig flere havner i underklassen, der er defineret ved at stå uden for arbejdsmarkedet mindst fire femtedele af året og primært lever af overførselsindkomst. Underklassen udgør ikke mindre end hver femte af de 18-59-årige fraregnet studerende. Og den bare vokser og vokser – hurtigt i krisetider. Langsommere i år med højkonjunktur.

Børn i disse familier vokser op uden voksne, der går på arbejde. Det kan være Lonnie, som bor alene med mor på førtidspension. Eller det kan være Ahmed, hvor både far og mor er på kontanthjælp. Lonnie og Ahmed har dramatisk dårligere odds end deres jævnaldrende. Og det er blevet værre i det seneste tiår. Et liv i underklassen går stadig oftere i arv fra forældre til børn.

Samtidig er underklassen mere koncentreret i særlige områder. Blandt topscorerne er udkantsområder som Lolland og Langeland og belastede boligområder som Gellerup og Vollsmose. Ghettodannelsen betyder, at udsatte unge finder sammen i fællesskaber med destruktive normer og æresbegreber.

En ung fra underklassen har seks gange større risiko for at udøve kriminalitet end en jævnaldrende fra de højere klasser. I nogle kvarterer er subkulturer og kriminalitet ligefrem blevet en trussel mod vores tradition for trygge byer.

Afsondret overklasse

Samtidig afsondres toppen i samfundet – økonomisk, geografisk og mentalt. Det gælder den ene procent, som tilhører overklassen – virksomhedsejere, topledere og højtuddannede specialister, som har usædvanlig høje indkomster. Og det gælder de ni procent, som er i den højere middelklasse, for eksempel læger, advokater og højtlønnede konsulenter og mediefolk.

Den stigende ulighed skyldes især, at toppen stikker af fra resten af samfundet. I 1985 var den disponible indkomst for én i overklassen 2,4 gange så høj som en fra arbejderklassen, i 2009 var dette steget til 3,9. Oveni kommer så den skæve formuefordeling. For ti år siden var én i overklassen elleve gange rigere end én fra arbejderklassen – nu er han fjorten gange rigere.

Overklassen og den højere middelklasse klumper sig sammen i tre nordsjællandske kommuner – Gentofte, Hørsholm og Rudersdal – samt i velstillede enklaver i de to storbyer. For eksempel kvarteret omkring de såkaldte »kartoffelrækker« i København og Risskov i Aarhus.

Analyserne viser, at over-klassen og den højere middel-klasse bor mere afsondret i dag end i 1985. De viser også, at deres børn i stigende grad går i skole med andre fra de højeste klasser – enten på »fine« privatskoler eller på folkeskoler i de velstillede områder.

Overklassen har magt og ressourcer til at sætte rammerne om andre menneskers liv – hvad enten det er som direktør, departementschef, redaktør eller højtlønnet strategisk konsulent. Mange meningsdannere og beslutningstagere lever imidlertid i en anden virkelighed end det store flertal. Og det er ikke kun i bunden af samfundet, vi ser en stærkere social arv – også et liv på samfundets solside går i stigende grad i arv fra forældre til børn. Den sociale mobilitet er faldende.

Et rektorhåndtryk og en studentereksamen var engang den sikre vej til overklassen. I dag er det ikke nok! Det kræver også en længerevarende akademisk uddannelse, eller en meget stor lønindkomst. Foto Claus Bangsholm.

 

Brug for politisk handling

Hvad kan der gøres? Blandt meningsdannere og politikere siges det, at omfordeling ikke længere er nødvendig i et samfund som det danske.

Bogens analyser viser, at udviklingen er løbet fra dette synspunkt. Stigende indkomst- og formueforskelle gør fordelingspolitik vigtigere end i mange år. Men det er også rigtigt, at en indsats imod klasseskellene handler om meget andet end penge. Ikke mindst mere lige muligheder i uddannelsessystemet og arbejdslivet.

Nok så vigtigt er det at få integreret den marginaliserede underklasse. En voksende underklasse, præget af destruktive normer og subkulturer, er slet og ret en trussel imod sammenhængskraften i samfundet. Dele af venstrefløjen undervurderer tydeligvis dette spørgsmål, som også har en etnisk side.

Advarselslamperne blinker. Der er brug for en bredt anlagt indsats, hvis vi vil bevare de fundamentale kvaliteter ved det danske samfund, som de fleste af os sætter pris på. Vi kan ikke vente, indtil uligheden er så stor som i Storbritannien og segregeringen så dramatisk som i USA. Når vi først dertil, er selve fundamentet for velfærdsstaten skredet.

Med Det danske Klassesamfund sætter vi spot på en bekymrende samfundsudvikling – og hvad vi kan gøre. I dag åbnes også hjemmesiden www.klassesamfund.dk, hvor du kan finde yderligere dokumentation – blandt andet om din kommune. God debat!

Kilde: https://ae.dk/artikler/kronik-det-danske-klassesamfund