Socialisering

Socialisering er den indlæringsproces, hvor barnet og den unge tilegner sig de sociale normer, værdier og adfærdsmønstrer kaldes socialisering.
Socialisering - sprogkoderLarbejdsspoergsmaalL

 

 

Hvem er vi? Hvorfor udvikler vi os forskelligt?
Hvad ville der ske med en nyfødt, hvis man straks efter fødslen anbragte barnet i et sterilt rum, isolerede det fra al kontant med mennesker og alene sørgede for føde og beskyttelse mod kulde?

Forsøget er heldigvis aldrig blevet gennemført, men man kan forestille sig, at evnen til at kommunikere aldrig ville udvikle sig til andet end grynt, gråd og uforståelige skrig!
Det at kunne meddele sig til omverden er ikke en medfødt evne, men noget både børn og voksne lærer gennem hele livet. Denne læreproces kaldes socialisering.

Dobbeltsocialisation
I det postmoderne samfund taler man om dobbeltsocialisation, idet børnene i førskolealderen både opdrages i hjemmet og i institutioner, som vuggestue og børnehave.
Barnet opdrages begge steder, og normer, værdier og adfærdsmønstre kan godt være forskellige. Det kan udløse rollekonflikter hos barnet når det skal begå sig i forskellige arenaer med forskellige forventninger.

 

Den sproglige socialisering

Et barn lærer at tale ved at efterligne andre. Når barnets mor 1456 gange har sagt: “Nu skal mor gi´ dig en tør numse”, så finder det ud af, at lyden mor må have noget at gøre, med den person, som hele tiden er der – og på et eller andet tidspunkt kommer så det første forsøg… mooar!
Endnu er det kun en spændende lyd, men barnet registrerer, at lyden udløser en belønning. Et knus, et smil eller glæde. Så det må også prøves på far. Mooar – men nu er reaktionen anderledes, mennesket peger på sig selv ryster smilende på hovedet og siger: “faaar”.

Socialisering - mor.barmwww
Processen gentager sig, og der kommer mange nye ord til – som barnet efterhånden kan bruge med en vis sikkerhed, så omkring 3-5 års alderen har barnet udviklet et sprog, selvom det endnu kun har et meget begrænset ordforråd.

Men ord som, ja, nej, godt, fy, kom, se, spis, stor, lille, dreng, pige, far, mor, sove… er helt sikkert på plads – og barnet forstår ordenes betydning. Nu er der derfor basis for at begynde den del af socialisationen, som primært bygger på anvendelse af sproget.

Det der nu skal læres er sociale normer, roller, holdninger og værdier. Målet er at barnet skal lære at finde sin plads og fungere i familien, blandt kammerater og andre voksne. Men socialisationen er en livslang proces. Den kan opdeles i tre trin:

Opdragelse

Børneopdragelse – udført af: forældre, bedsteforældre, kammerater
Uddannelse – udført af: lærere, forældre, kammerater
Kulturoverførsel – udført af: alle mennesker vi omgås som børn og voksne

Socialisationen er en kollektiv proces – hvor mange påvirker det enkelte individ. Man kunne også kalde det en mental programmering, som sikre, at mennesker kommer til at tænke og handle nogenlunde forudsigeligt. Men også kun nogenlunde, for selv i et lille og homogent samfund, som det danske, eksistere der både en kerne af fælles sociale normer, roller, holdninger og værdier, som næsten alle anerkender, men også nogle, som kan være meget forskellige!

  • I det postmoderne samfund er socialisationsprocessen blevet mere mudret. Man kan vælge mellem flere forskellige identiteter og roller – selvom der bestemt ikke er frit valg på alle hylder. Men at finde sin identitet handler om at finde en gruppe, hvis normer og værdier man kan identificere sig med.

Sociale normer

En social norm beskriver den adfærd, der er acceptabel, når man skal handle i en bestemt situation. “Du må ikke slå andre”, “Du skal være høflige overfor voksne”, det er eksempler på generelle sociale normer.
“Du skal bede aftenbøn, og takke Gud inden du sover”, det er et eksempel på en speciel norm, som ikke gælder alle, men kun dem der aktivt bekender sig til den kristne tro.
Men fælles for de sociale normer gælder det, at de i begyndelse læres gennem sanktioner. Slår et barn andre udsættes det for straf – bliver skældt ud, får frataget lørdagsslikket, får stuearrest eller klø – selvom det er forbudt!
Men efterhånden føler man, at de normer man er blevet socialiseret til er blevet en del af en selv. Derfor bliver normerne nu overholdt, fordi man selv ønsker det og ikke på grund af ydre kontrol.

Hvad er en norm

En norm er ofte så indarbejdet i det enkelte individ, at der kan opstå alvorlige normkonflikter, hvis man tvinges til eller selv ønsker at afvige fra en norm, som man hidtil har fulgt. En ung der er opdraget i et stærkt religiøst hjem, hvor man hverken ryger, drikker eller bander kan komme ud i en voldsom konflikt, på sin arbejdsplads, under sin uddannelse eller i nye kammeratskabsgrupper, som ikke er opdraget med de samme normer. Ønsket om at være og opfører sig som “de andre” ligger dybt i de fleste. Man frygter at blive udstødt fra de grupper, som man gerne vil være sammen med. Derfor vælger de fleste at droppe de normer, som vanskeliggør samværet med nye mennesker. Men det kan udløse voldsomme indre konflikter, især hvis familien (og det sker meget ofte) ikke kan acceptere normskiftet.

Sociale roller

Socialisering - formaning-strafwwwSociale roller kan opfattes som summen af en lang række normer, som hører til en særlig position eller rolle. Alle mennesker har en bestemt rolle i alle de grupper de indgår i.

• I kammeratskabsgruppen har en f.eks. rollen som den friske, morsomme og charmerende. Til den rolle knytter der sig et bestemt sæt af normer.

• I familien har moren en bestemt rolle. Hun har hovedansvaret for omsorg og husholdningen!
Her beskriver jeg dog kun en rolle, som stadig varetages af kvinderne i de fleste hjem. Men heldigvis har rollerne i hjemmet og på arbejdspladserne ændret sig betydeligt, siden rødstrømperne i 60’erne startede oprøret mod de fastlåste kønsroller.

• Under uddannelsen og i arbejdslivet har vi også hver vores roller. En er den flittigste i klassen en anden den dygtigste. En er den pligtopfyldende og flittige medarbejder, en anden den der sørger for, at det sociale liv på arbejdspladsen fungerer.

Meninger

Meninger er i høj grad også et resultat af socialiseringen. En mening er udtryk for et standpunkt til andre mennesker eller en bestemt adfærd. Hvis man har det samme standpunkt hver gang et bestemt spørgsmål dukker op – taler man om stabile meninger – men ofte er vores standpunkter ustabile, og derfor vil det ofte være muligt at påvirke vores meninger gennem kommunikation.

Holdninger

Holdninger er også en slags meninger eller standpunkter. Men de adskiller sig ved, at være generelle og omfatte alle i en bestemt gruppe. Nogle mener f.eks. at alle skotter er nærige.

Værdier

Værdier hos det enkelte menneske formes også som et resultat af socialiseringen. Men hvor en social norm ofte kan identificeres som kommende fra f.eks. forældrene eller kammeratskabsgruppen, så er det enkelte menneskes værdier resultatet af den samlede sum af socialisering, erfaringer og selvstændige vurderinger. Alle disse påvirkninger former hos den enkelte et billede af, hvad man sætter pris på f.eks. med hensyn til menneskelig adfærd, menneskelige egenskaber og holdninger.

“Den der ikke er socialist som ung, har intet hjerte, og den der ikke er konservativ som gammel har ingen hjerne”!
Denne talemåde eller floskel er udtryk for den opfattelse, at de fleste mennesker skifter værdier igennem livet. At værdierne er knyttet til alder og social position.

Arv og miljø

Engang var der en voldsom strid mellem de mennesker, som henholdsvis påstod, at det var individets arveegenskaber, der bestemte den enkeltes udvikling og levevilkår og dem som mente, at det var den sociale påvirkning – miljøet – der var den afgørende faktor.

Den sidste gruppe vandt slaget (i det mindste i den vestlige udviklede del af verden). Den egentlige taber var kirken, som gennem årtusinder havde fastholdt, at skæbnen eller guds vilje bestemte den enkeltes liv. Gud havde på forhånd bestemt den enkeltes livsforløb.

Socialisering - socialisationens-rammerwww

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dag er det en anerkendt opfattelse, at det er opvækstvilkårene, og de ressourcer familien og samfundet stiller til rådighed for det enkelte individ, som spiller en afgørende rolle for ens levevilkår. Dog tillægges “arven”, de genetiske forudsætninger også en rolle.
Grafisk kan det enkelte individs udvikling beskrives som resultatet af de her viste påvirkninger og forudsætninger.