Social adfærd | Socialisering | Normer og Roller

Social adfærd i sociale systemer

Adfærd – kan både være individuelt og socialt – som vist i grafikken. Ordet henviser til et menneskes aktivitet, handling, opførsel og fremfærd. Det kan være instinktivt og ubevidst eller bevidst, og noget man vil. Man er ansvarlig for sine bevidste handlinger, men ikke dem der udløses instinktivt, pr. refleks, i søvne, i ekstase etc.

Menneskelig adfærd udfoldes altid i en bestemt kultur med historiske traditioner, moralske normer og samfundsmæssige roller, et socialt system – der er et netværk af sociale roller.
En skole, en arbejdsplads eller et boligfællesskab er eksempler på sociale systemer.

Sociologi kan beskrives som den videnskab, der beskriver og forklarer interaktionen mellem mennesker i sociale systemer.

Mennesket opleves grundlæggende som et socialt væsen. Mennesket bliver kun menneske i fælles samspil med andre mennesker.
det er i samspillet vi lærer de mest basale ting i tilværelsen. Det er her vi socialiseres.

Socialisering

er den proces, hvor børn og voksne anspores og hjælpes til at udvikle de færdigheder, normer og personlighedsegenskaber, der er karakteristiske for det samfund eller den gruppe, personen tilhører.

Socialiseringsprocessen er bestemt af mange faktorer, især familien og opdragelsen (primærsocialisering), skolegangen (sekundærsocialisering), mediernes påvirkning, daginstitutionerne, deltagelsen i arbejdslivet, arbejdsløshed samt økonomiske og kulturelle forhold.

Mennesker fødes ikke, de dannes, skrev Erasmus af Rotterdam i 1529 (i De pueris instituendis, Om børneopdragelse). Det er i opdragelsen og i en lang række læreprocesser, at børn formes til samfundsvæsener, og det er bag fællesskabets beskyttende mur, at mennesket midt i en fjendtlig natur udvikler en række træk, som i stadig stigende grad gør det til en biologisk outsiderfigur, en luksusartikel midt i overlevelseskampen. “Dets hoved blev bemærkelsesværdigt stort, dets hud bemærkelsesværdigt tynd, kvinderne bemærkelsesværdigt smukke, benene bemærkelsesværdigt lange, stemmerne bemærkelsesværdigt artikulerede, kønsdriften bemærkelsesværdigt kronisk, børnene bemærkelsesværdigt infantile, de egne døde bemærkelsesværdigt uforglemmelige”, som Peter Sloterdijk beskriver det i bogen Im selben Boot (1993).
Den store Danske Encyklopædi. Gyldendal.

Socialisering – Normer og Roller

Socialisering! Meget gammelt billede af lige så gammeldags børneopdragelse.

Den indlæringsproces, hvor barnet og den unge tilegner sig de sociale normer, værdier og adfærdsmønstrer kaldes socialisering.
Hvem er vi? Hvorfor udvikler vi os forskelligt?
Hvad ville der ske med en nyfødt, hvis man straks efter fødslen anbragte barnet i et sterilt rum, isolerede det fra al kontant med mennesker og alene sørgede for føde og beskyttelse mod kulde?

Scenariet er absurd, og selvfølgelig helt uacceptabelt, men der er eksempler på børn, der har levet helt isoleret fra andre mennesker, altså uden påvirkning fra nogen form for miljø.

De seneste og mest veldokumenterede tilfælde, hvor børn er vokset op uden kontakt med andre mennesker, kunne muligvis sige os noget essentielt om den fundamentale menneskelige natur. For det første viser de, at det ikke ligger i vores gener at tale.
Den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen fortæller om “ulvebørn”, der er vokset op blandt dyr. “Disse børn viste sig i de fleste tilfælde at være i stand til at tilegne sig ganske mange sociale færdigheder, når de fik kontakt med et menneskeligt miljø – (min tilføjelse), men de fik store problemer på to områder: De manglede intuition, og havde store problemer med at lære sig sprog. Nogle lærte det aldrig.”

Hylland Eriksen fortæller videre om forskellige herskere, der for at få viden om menneskets naturtilstand, lod nyfødte børn leve isoleret fra medmenneskelig kontakt. På trods af, at der er mange metodiske og etiske problemer med denne form for undersøgelser, har man kunnet konkludere, at evnen til empati og kommunikation alene kan læres gennem interaktion – det er ikke medfødt. Men det betyder ikke, at den genetiske arv ikke har noget at sige i forhold til dannelsen af personligheden eller de personlige ressourcer i øvrigt.

Den biologiske arv og det sociale miljø kan ikke opfattes som modsætninger. Begge aspekter skal inddrages, hvis man vil forstå personlighedsudviklingen. Arv og miljø indgår i et kompliceret samspil.
Den engelske sociolog Anthony Giddens konkluderede på et tidspunkt, at den biologiske arv giver individet forskellige muligheder, mens det sociale miljø bestemmer, i hvilken grad disse muligheder bliver udnyttet – eller forbliver uudnyttede.
Inspiration og citater: Sociologi
Poul Henrik Brejnrod
Gyldendal Uddannelse, 2009

En god bog gavner altid i forbindelse med opdragelsen og socialiseringen. Foto: Nanna Bangsholm

Socialisering er den indlæringsproces, hvor barnet og den unge tilegner sig de sociale normer, værdier og adfærdsmønstre.
Alle de påvirkninger, der er årsag til, at man udvikler sig på en bestemt måde i et bestemt samfund. Påvirkninger som sproget, teknologier, værdier og opdragelse.

 

Dobbeltsocialisation
I det postmoderne samfund taler man om dobbeltsocialisation, idet børnene i førskolealderen både opdrages i hjemmet og i institutioner, som vuggestue og børnehave.
Barnet opdrages begge steder, og normer, værdier og adfærdsmønstre kan godt være forskellige. Det kan udløse rollekonflikter hos barnet når det skal begå sig i forskellige arenaer med forskellige forventninger.

 

Den sproglige socialisering

Et barn lærer at tale ved at efterligne andre. Når barnets mor 1456 gange har sagt: “Nu skal mor gi´ dig en tør numse”, så finder det ud af, at lyden mor må have noget at gøre, med den person, som hele tiden er der – og på et eller andet tidspunkt kommer så det første forsøg… mooar!
Endnu er det kun en spændende lyd, men barnet registrerer, at lyden udløser en belønning. Et knus, et smil eller glæde. Så det må også prøves på far. Mooar – men nu er reaktionen anderledes, mennesket peger på sig selv ryster smilende på hovedet og siger: “faaar”.

Processen gentager sig, og der kommer mange nye ord til – som barnet efterhånden kan bruge med en vis sikkerhed, så omkring 3-5 års alderen har barnet udviklet et sprog, selvom det endnu kun har et meget begrænset ordforråd.

Opdragelse og socialisering.
Se lige hvad far gør.
foto: Nanna Bangsholm

Men ord som, ja, nej, godt, fy, kom, se, spis, stor, lille, dreng, pige, far, mor, sove… er helt sikkert på plads – og barnet forstår ordenes betydning. Nu er der derfor basis for at begynde den del af socialisationen, som primært bygger på anvendelse af sproget.

Det der nu skal læres er sociale normer, roller, holdninger og værdier. Målet er at barnet skal lære at finde sin plads og fungere i familien, blandt kammerater og andre voksne. Men socialisationen er en livslang proces. Den kan opdeles i tre trin:

Opdragelse

Børneopdragelse – udført af: forældre, bedsteforældre, kammerater
Uddannelse – udført af: lærere, forældre, kammerater
Kulturoverførsel – udført af: alle mennesker vi omgås som børn og voksne

Socialisationen er en kollektiv proces – hvor mange påvirker det enkelte individ. Man kunne også kalde det en mental programmering, som sikre, at mennesker kommer til at tænke og handle nogenlunde forudsigeligt. Men også kun nogenlunde, for selv i et lille og homogent samfund, som det danske, eksistere der både en kerne af fælles sociale normer, roller, holdninger og værdier, som næsten alle anerkender, men også nogle, som kan være meget forskellige!

  • I det postmoderne samfund er socialisationsprocessen blevet mere mudret. Man kan vælge mellem flere forskellige identiteter og roller – selvom der bestemt ikke er frit valg på alle hylder. Men at finde sin identitet handler om at finde en gruppe, hvis normer og værdier man kan identificere sig med.

I den gamle verden lagde man vægten på en restriktiv og autoritær opdragelse. Samfundet og forældrene lagde vægt på ord som “kæft, trit og retning”.

Senere udviklede der sig en mere demokratisk og udviklingsstøttende opdragelsesform, hvor tilhængere ønskede en fornuftspræget opdragelse, der tog højde for barnets egne erkendelser og følelsesmæssige modenhed.

Der har også altid været forælde, der har udviklet barnets personlighed i en mere tilbageholdende laissez faire-opdragelse. De fleste eksperter mener, at denne “laden stå til-opdragelse” (laissez faire) svigter børnene, da de voksne blot lægger tilegnelsen af samfundets holdninger og værdier over i hænderne på barnet selv.

Sociale normer

En social norm beskriver den adfærd, der er acceptabel, når man skal handle i en bestemt situation. “Du må ikke slå andre”, “Du skal være høflige overfor voksne”, det er eksempler på generelle sociale normer.
“Du skal bede aftenbøn, og takke Gud inden du sover”, det er et eksempel på en speciel norm, som ikke gælder alle, men kun dem der aktivt bekender sig til den kristne tro.
Men fælles for de sociale normer gælder det, at de i begyndelse læres gennem sanktioner. Slår et barn andre udsættes det for straf – bliver skældt ud, får frataget lørdagsslikket, får stuearrest eller klø – selvom det er forbudt!
Men efterhånden føler man, at de normer man er blevet socialiseret til er blevet en del af en selv. Derfor bliver normerne nu overholdt, fordi man selv ønsker det og ikke på grund af ydre kontrol.

En social norm[1] er forventninger til og retningslinjer for passende adfærd i en bestemt social situation. En norm kan gælde alle gruppe eller samfundsmedlemmer, eller være knytte til bestemte roller. Vi har ofte faste forventninger til andres adfærd i forskellige situationer. Normerne lægger et socialt pres alle, hvis mål er at opretholde fællesskabets stabile samværsmåder.
Vil man definere en regel som en social norm forudsætter det, at eventuelle overtrædelser straffes.

Fem forhold er centrale, hvis man vil definere en norm.[2]

  • Normens karakter: påbud, forbud eller tilladelse
  • Normens indhold: den adfærd som normen påbyder, tillader eller forbyder
  • De situationer, hvor normen gælder
  • Hvem der er normens målgruppe. Visse normer fx love gælder alle samfundsborgere, mens andre fx kun berører medlemmer i en familie eller en sportsklub
  • Hvem formulerer normen

[1] Ordet norm kommer af latin norma ‘rettesnor, norm’, egentlig ‘vinkelmål’.
[2] Erik Allardt & Yrjö Littunen: Sociologi – Stockholm 1967

Hvad er en norm

En norm er ofte så indarbejdet i det enkelte individ, at der kan opstå alvorlige normkonflikter, hvis man tvinges til eller selv ønsker at afvige fra en norm, som man hidtil har fulgt. En ung der er opdraget i et stærkt religiøst hjem, hvor man hverken ryger, drikker eller bander kan komme ud i en voldsom konflikt, på sin arbejdsplads, under sin uddannelse eller i nye kammeratskabsgrupper, som ikke er opdraget med de samme normer. Ønsket om at være og opfører sig som “de andre” ligger dybt i de fleste. Man frygter at blive udstødt fra de grupper, som man gerne vil være sammen med. Derfor vælger de fleste at droppe de normer, som vanskeliggør samværet med nye mennesker. Men det kan udløse voldsomme indre konflikter, især hvis familien (og det sker meget ofte) ikke kan acceptere normskiftet.

Sociale roller

Roller[1] beskriver de forventninger og krav der er til en del af et individs sociale adfærd. Det forventes at en person – eller grupper – overholder en række bestemte forventninger og normer.

Der knytter sig bestemte roller til folk med en bestemt samfundsmæssig placering. Det har fået fx sociologen E. Goffman til at sammenligne livet med teatret, hvor mennesker spiller på forhånd fastlagte roller.

Teatrets skuespillere forventes at optræde stort set ens aften efter aften. Men sådan er det ikke med de roller forskellige individer udfører. Den samme rolle kan og bliver ofte fortolket meget forskelligt.
Forventningerne til en rolle kan også være uklare eller modsigelsesfulde. Mange mennesker udfører mere eller mindre uforenelige roller, fx rollerne som både mor og selverhvervende kvinde.

sociologi-gruppen-individcwww
Sociale roller i en gymnasieklasse. Foto Stefan Kai Nielsen.

Sociale roller kan opfattes som summen af en lang række normer, som hører til en særlig position eller rolle. Alle mennesker har en bestemt rolle i alle de grupper de indgår i.

  • I kammeratskabsgruppen har en f.eks. rollen som den friske, morsomme og charmerende. Til den rolle knytter der sig et bestemt sæt af normer.
  • I familien har moren en bestemt rolle. Hun har hovedansvaret for omsorg og husholdningen!
    Her beskriver jeg dog kun en rolle, som stadig varetages af kvinderne i de fleste hjem. Men heldigvis har rollerne i hjemmet og på arbejdspladserne ændret sig betydeligt, siden rødstrømperne i 60’erne startede oprøret mod de fastlåste kønsroller.
  • Under uddannelsen og i arbejdslivet har vi også hver vores roller. En er den flittigste i klassen en anden den dygtigste. En er den pligtopfyldende og flittige medarbejder, en anden den der sørger for, at det sociale liv på arbejdspladsen fungerer.

Roller og identitet – Identitet er ofte det samme som personlighed. I psykologien er personligheden betegnelsen for summen af alle identificeringer individet har gennemført, samt dets holdninger, idealer, værdier og beskæftigelse. Gruppeidentitet opstår i grupper med stærke bindinger fx ungdomsgrupper, der er bygget op om bestemte idealer, bl.a. rockere, bander, spejdere, autonome mv.

[1] Ordet rolle kommer af middelalderlatin rotulus ‘fortegnelse, papirrulle’, afledning af rota ‘hjul’.

 

Forskellige roller på en skole   

eksempel

Billederne viser forskellige roller: Positiv elev, flittig elev, passiv elev, aktiv elev, elev der lytter, autoritet – læreren, gruppeleder og tilskuere.
Næste skridt vil være, at analysere og forklare disse roller. Spiller kønnet en rolle! Hvorfor er nogle elever passive! Hvilken rolle spiller læreren! Har det nogen betydning hvilket fag der undervises i!
Man kan også inddrage nogle overordnede betragtninger, hvem er det der fra en ungdomsårgang, der søger gymnasiet! Er der regionale forskelle! Hvad betyder det hvis samfundet sparer eller øger ressourcerne til ungdomsuddannelserne!

sociologi-gruppen-individc1www sociologi-gruppen-individcwww
En gymnasieklasse kan betegnes som en
formel varig gruppe. Gruppens medlemmer – eleverne – har, får eller påtager sig forskellige roller.
Set fra katederet kan elevroller på dette
billede beskrives med de fire etiketter.
Men det kan ikke udelukkes, at læreren
tillægger nogle elever roller som er
misforståede.
sociologi-gruppen-individdwww sociologi-gruppen-individewww
Her er der tale om en meget klar
rolleopdeling. Der er tale om en formel
gruppe, og ingen af deltagerne er i tvivl om, hvordan de skal opføre sig. 
Her er der tale om en uformel midlertidig gruppe. Selvom de sidder i skolens studiecenter, er der nok ikke tvivl om, at det er et computerspil der optager drengene.
Ham der betjener mus og tastatur er
(måske selvbestaltet) gruppens leder.
Måske fordi han kender spillet bedst og
har score-rekorden!

 

Meninger

Meninger er i høj grad også et resultat af socialiseringen. En mening er udtryk for et standpunkt til andre mennesker eller en bestemt adfærd. Hvis man har det samme standpunkt hver gang et bestemt spørgsmål dukker op – taler man om stabile meninger – men ofte er vores standpunkter ustabile, og derfor vil det ofte være muligt at påvirke vores meninger gennem kommunikation.

Holdninger

Holdninger er også en slags meninger eller standpunkter. Men de adskiller sig ved, at være generelle og omfatte alle i en bestemt gruppe. Nogle mener f.eks. at alle skotter er nærige.

Værdier

Værdier hos det enkelte menneske formes også som et resultat af socialiseringen. Men hvor en social norm ofte kan identificeres som kommende fra f.eks. forældrene eller kammeratskabsgruppen, så er det enkelte menneskes værdier resultatet af den samlede sum af socialisering, erfaringer og selvstændige vurderinger. Alle disse påvirkninger former hos den enkelte et billede af, hvad man sætter pris på f.eks. med hensyn til menneskelig adfærd, menneskelige egenskaber og holdninger.

“Den der ikke er socialist som ung, har intet hjerte, og den der ikke er konservativ som gammel har ingen hjerne”!
Denne talemåde eller floskel er udtryk for den opfattelse, at de fleste mennesker skifter værdier igennem livet. At værdierne er knyttet til alder og social position.


Arv og miljø

Social arv, er menneskers overtagelse af viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene. Begrebet anvendes hyppigst i betydningen “negativ” social arv, hvor børn viderefører de samme belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som forældrene.

Begrebet er skabt af den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson (1907-94), der i sin disputats fra 1967 påviste forekomst af kriminalitet over tre generationer. Andelen af børn, der får sociale problemer efter en opvækst med betydelige sociale og psykiske belastninger, viser sig at være 10-25%.

Engang var der en voldsom strid mellem de mennesker, som henholdsvis påstod, at det var individets arveegenskaber, der bestemte den enkeltes udvikling og levevilkår og dem som mente, at det var den sociale påvirkning – miljøet – der var den afgørende faktor.

De forskellige påvirkninger af individet.

Arv: de biologiske egenskaber man har fået af sine forældre gennem generne

Eller

Miljø: er alle de påvirkninger, vi får udefra – lige fra de venner, vi omgås, den mad vi spiser, til den opdragelse, vi har fået, og det sted, vi er vokset op

Eller begge dele?

Grafisk kan det enkelte individs udvikling beskrives som resultatet af de i grafikken viste påvirkninger og forudsætninger.

Den sidste gruppe vandt slaget (i det mindste i den vestlige udviklede del af verden). Den egentlige taber var kirken, som gennem årtusinder havde fastholdt, at skæbnen eller guds vilje bestemte den enkeltes liv. Gud havde på forhånd bestemt den enkeltes livsforløb.

I dag er det en anerkendt opfattelse, at det er opvækstvilkårene, og de ressourcer familien og samfundet stiller til rådighed for det enkelte individ, som spiller en afgørende rolle for ens levevilkår. Dog tillægges “arven”, de genetiske forudsætninger også en rolle.


 

maslows-behovspyramide - pierre-bourdieuwwwSocial arv

Social arv handler om den formodning, at der er en sammenhæng mellem et individs sociale baggrund og personens livsforløb. Fx kan man forklare kriminel adfærd med henvisning til, en opvækst med kriminelle forældre.
Men fokus på social arv betyder ikke, at vi med sikkerhed arver og viderefører vores forældres levemåde.

Den franske sociolog Pierre Bourdieu (1930-2004) forklarer den sociale arv bl. med begrebet kapital. Ethvert menneske besidder en række kapitaler, der kan opfattes, som den enkelte persons resurser:

  •     økonomisk kapital
  •     kulturel kapital
  •     social kapital

Den økonomiske kapital handler om, hvor godt man sidder i det rent økonomisk (her drejer det sig ikke alene om penge, men om tilgængelige ressourcer*). Den kulturelle kapital er et udtryk for hvorvidt man behersker de sociale koder. (Det man tidligere kaldte den almene dannelse) Kulturel kapital er også det man erhverver gennem uddannelse. Den sociale kapital er den enkeltes netværk af kontakter og bekendtskaber. At være i stand til at skabe sociale netværk har stor betydning i det postmoderne samfund, hvor der er stor social mobilitet, og hvor man ikke længere har et stort familiefællesskab at falde tilbage på.

Bourdieu bruger også begrebet habitus – et ikke særlig veldefineret udtryk for vores vaner, normer – når han forsøger at forklare forskelle i livsvilkår. Mennesker med en mere privilegeret baggrund vil, ifølge Bourdieu, i kraft af deres habitus og kapital have bedre chancer for at klare sig godt i livet.

læs mere under menupunktet:
“Kultur & socialisering… Den femte model