Hvad er Sociologi

Hvad er Sociologi
Sociologi | En stor menneskegruppe. Hvordan organiseres samværet. Hvilke grupper opstår der! Hvorfor samles nogle, mens andre har svært ved at finde en plads i fællesskabet.

 

Hegel – lidt klassisk filosofi.
Idealet om frihed bliver til, efterhånden som bevidstgørelse derom finder sted. Slaven har ikke fra først af følt sig ufri, men har forstået sin tilværelse ud fra den nødvendighed, slavelivet var. Hvor slaven bliver bevidst om sin ufrihed, da vil slaven rejse sig og kræve frihed.

Hegel fremhæver betydningen af den såkaldte bestemte negation. Når man skal forklare, hvad noget er, så bliver man også nødt til at forklare, hvad det ikke er. Man kan derfor sige, at al bestemmelse er at negere. Negation kan imidlertid også være at benægte, dvs. at man påstår, at noget er tilfældet, og denne påstand benægtes så efterfølgende. Endelig kan negation opfattes som at være negativ, dvs. virkelig modstand i verden mod noget andet.

Kants analyse af erkendelsen er for Hegel ingen begyndelse, men allerede en model for erkendelsen. Vanskeligheden består i selve begyndelsen: Den vil altid rumme en række antagelser og forudsætninger, som præger forestillingen om begyndelse.


Begyndelsen. Så snart du skriver, tænker på eller siger det ord – begyndelsen – så åbner der sig et uendeligt krater af uvidenhed. Det kolossale tomrum kan ingen fylde op med viden, så man må starte et sted, vælge en tilfældig begyndelse, selvom det kun er et stoppested, på en uendelig rejse.

perikles-taler2rensetwww
Maleri af Perikles (Græsk filosof og politiker ca. 495-429 f.Kr.) der taler på torvet i Athen. Philipp von Foltz 1805-1877. Public Domain.

Når det handler om samfundsvidenskabernes begyndelse, så udpeges torvet i Athen lige nedenfor Akropolis næsten altid som det sted, hvor de store tænkere for første gang talte om filosofi – politik og videnskab.

Men det er ikke sandt, at det hele startede her! 1000 år tidligere, talte nogle andre om nøjagtig det samme et helt andet sted på kloden. Måske 3000 år tidligere havde andre også berørt de samme emner, muligvis et sted i Østen. Men man må jo starte et sted, som både Kant og Hegel har påpeget.
I dag taler vi også stadig om filosofi – politik og videnskab.

Når Athen løber med æren, udpeges som det sted, hvor alverdens store tanker for første gang blev udfoldet, så skyldes det alene, at man har skriftlige kilder, der dokumenterer nogle af filosoffernes tanker. Biblioteket i Alexandria[1] var i antikken verdens største bibliotek. Det formodes at være grundlagt omkring 280 f.Kr. af Ptolemaios 2. af Egypten. Her opbevaredes mellem 400.000 og 700.000 skriftruller[2], fortrinsvis med græsk litteratur.

The Edwin Smith papyrus, the world’s oldest surviving surgical document. Written in hieratic script in ancient Egypt around 1600 B.C., the text describes anatomical observations and the examination, diagnosis, treatment, and prognosis of 48 types of medical problems in exquisite detail. Among the treatments described are closing wounds with sutures, preventing and curing infection with honey and moldy bread, stopping bleeding with raw meat, and immobilization of head and spinal cord injuries.
Det er disse informationer, der gennem tiderne er blevet overleveret, selvom det oprindelige
bibliotek brændte eller blev ødelagt af religiøse eller politiske grunde.
I antikken gik man ikke ind på biblioteket i Alexandria og bad om en kopi af Platons samlede værker, men man gjorde noget andet, man fik udleveret originalerne, kopierede dem og bragte dem fx til klostrene i Europa, hvor munkene igen kopierede dem, så de håndskrevne dokumenter kunne distribueres og studeres af Paven, biskopper, præster, filosoffer, lærde og magtfulde herskere. På den måde nåede de gamle grækeres filosofier om mennesker og samfund fx den franske filosof Isidore Marie Auguste François Xavier Comte, som måske brugte det i sit videnskabelige arbejde. Comte levede 1798-1857, og regnes blandt sociologiens grundlæggere. Det var en tid hvor begrebet videnskab ikke fandtes eller var anerkendt fordi al forskning, systematisk videnskabelig undersøgelse af et emne for at opnå ny erkendelse, hvis det overhovedet forekom, blev forvaltet af kirken, som en åndelig og gudfrygtig virksomhed.

Ifølge Comte gennemløber den menneskelige erkendelse tre stadier:

  • det teologiske stadium, hvor man forklarer alle fænomener som resultater af gudernes indgriben
  • det metafysiske stadium, hvor man forklarer fænomenerne som resultater af abstrakte og skjulte kræfter, og
  • det positive stadium, hvor man er nået frem til sand viden. Her forklarer man alene ud fra naturlove, dvs. ud fra konstaterede sammenhænge inden for det positivt givne, uden at man postulerer en skjult, metafysisk virkelighed bag den sanselige verden.

Comte gav videnskaben – der studerer det sociale liv for at finde mønstre, sammenhænge og forklaringer – navnet sociologi.[3]

”Erkendelsens tre stadier” var måske verdens første sociologiske teori.

Kilde og inspiration: https://denstoredanske.lex.dk/Auguste_Comte

[1] Alexandria er i dag en havneby i Egypten ved Middelhavet. Det var er også en oldtidsby, der har eksisteret i henved 4.000 år. Den var en af de største byer i den hellenistiske region.

[2] En skriftrulle, bogrulle eller rotulus er forgængeren til den indbundne bog. Den bestod af papyrus, pergament eller papir i en bane, der kunne rulles op, og havde håndskrift på den ene side.

[3] Sociologi udledt af latin: socius, societas, og fra græsk logos. Kundskab om mennesker som medlemmer af et samfund.


En stor menneskegruppe – et fællesskab i Kina. Hvordan er den oganiseret!
Foto: Nanna Bangsholm.

Sociologi er en videnskab, der søger at skabe forståelse gennem studier af den sociale verden.
Sociologisk forskning spænder fra undersøgelser af sociale processer i mødet mellem enkelte personer over grupper, organisationer og institutioner til samfundet som helhed og til globale ændringsprocesser.

Inden for makrosociologien fokuserer man på de overordnede samfundsstrukturer.

Inden for mikrosociologien undersøger man fx menneskers samspil med hinanden eller socialiseringen, der er en forudsætning for at indgå i et samfundsmæssigt fællesskab.

Nogle sociologer opererer også med et mellemniveau mellem mikro- og makro-sociologi. Det betegnes som mesosociologi.

 

Med fokus på sociale handlinger sammen, ansigt til ansigt relationer

Fokuserer på institutioner/delsystemer

Fokus på overordnede samfundsstruktur
(økonomi, politik, kultur)

 

Hør Podcasts om meget af indholdet i temaet sociologi

Sociologi1

Sociologi2

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sociologi
Et studie af samfund deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.

Sociologi er en samfundsvidenskab

som bruger forskellige former for empirisk[1] undersøgelse og kritisk analyse til at udvikle og forfine viden omkring menneskers sociale aktivitet. Ofte med det mål at benytte denne viden til at opnå social velfærd. En både emnemæssig og metodologisk meget bred disciplin. Det traditionelle fokus har indeholdt social stratifikation, klasse, social mobilitet, religion, sekularisering, jura og afvigelse. På grundlag af tesen om at alle aspekter af menneskers aktivitet er bygget på social struktur og individuel agens, har sociologi gradvis udvidet sin fokus til flere emner. Såsom sundhed, militær og fængsel, Internettet og selv den rolle social aktivitet spiller i udviklingen af videnskab.

Kvalitativ og kvantitativ

Sociologiske forskere trækker på en række kvalitative og kvantitative teknikker. De sproglige og kulturelle vendinger i midten af det 20. århundrede førte til forståelsesbaserede, hermeneutiske og filosofiske tilgange til analyse af samfundet. Omvendt er der igennem de seneste årtier sket en stigning i nye, stramt analytisk, matematisk og beregningsmæssige teknikker, såsom agens-baseret modellering og analyse af socialt netværk.

[1] At tale om empiri er det samme som at tale om “det materiale” man har brugt, det man kan se med egne øjne.  Det der udgør baggrunden for ens teori.