Sociologisk analyse

Sociologi er en samfundsvidenskab, der studerer det sociale liv for at finde mønstre, sammenhænge og forklaringer.

Sociologi arbejder med at undersøge sociale processer mellem enkelte personer, grupper, organisationer og institutioner og i hele samfundet, men kan også arbejde med globale processer – fx forholdet mellem jordens rige og fattige befolkningsgrupper.

Målet er: at forstå, forklare og forudsige fremtidig menneskelig adfærd og forholdet mellem mennesker. Metoden er: systematisk indsamling af data.

Naturvidenskab

Sociologi er ikke naturvidenskab. Der kan dog godt opstilles visse lovmæssigheder om menneskelig adfærd, men de vil aldrig være entydige som fx fysikkens love. Der vil i sidste ende altid være tale om forskellige fortolkninger af det sociale liv.

Sociologiske undersøgelsesmetoder
• Udspørgende
• Observerende
• DokumentariskeDisse undersøgelsesmetoder kan godt kombineres.
Grundlaget for den udspørgende metode er et spørgeskema. De ønskede data får man så ved at udspørge et antal personer, eller ved at lade dem selv udfylde skemaet.

Spørgeskemaet kan enten være struktureret eller ustruktureret. Det afhænger af, hvad det er man vil undersøge. Men udformningen af spørgeskemaet har afgørende betydning for kvaliteten af de data man indsamler. Derfor bør man altid gennemføre mindst en forundersøgelse (pilottest) for at afsløre eventuelle fejl og mangler.

Kunsten at lytte og spørge

Interviewet er både et vigtigt redskab i journalistik og i forbindelse med indsamling af data.
Men når man bruger interviewet til at indsamle sociologiske data behøver man ikke tænke på, om informationerne er let forståelige eller ”spændende”.
Jo større spillerum man giver interviewpersonen, jo større er chancen for, at der kommer nye og overraskende informationer frem. Men det gør det samtidig sværere at analysere og fortolke de indhentede data.

Det uformelle interview

Den danske etnolog Torben Monberg boede i flere omgange blandt de primitive polynesiske folk på øen Bellona i Stillehavet, hvor han har studerede den polynesiske befolknings kultur og religion. Han kunne ikke snakke med befolkningen (kun gennem tolk og med fagter) men dannede sig på anden måde et billede af deres liv.

Monberg noterede alt det han observerede. Man kalder denne fremgangsmåde for deltagerobservation. Metoden er meget tidskrævende og helt afhængig af undersøgerens evne til at opnå kontakt.

(Indenfor journalistikken bruges deltagerobservation ofte som research, inden man fx gennemfører et interview, men metoden kan også bruges til baggrundsartikler eller TV-dokumentarer om ”livet som hjemløs”.)

Det styrede interview

En ”spørgeramme” er en række temaer eller emner, som man vil undersøge gennem interviews med flere forskellige personer. Rammen skal sikre, at alle bliver spurgt om det samme.

Men selvom der meget ofte arbejdes med åbne spørgsmål giver spørgerammen en vis sikkerhed for, at man får en række interviews, som er strukturerede så de kan sammenlignes og bearbejdes.

Denne interviewmetode kaldes også den kvalitative interviewmetode. Den er et godt værktøj til indsamling af informationer, som man ikke kan få fat på, ved at bruge spørgeskemaer.
Metoden bliver både værdsat og vurderet negativt fordi dens resultater ikke umiddelbart kan kvantificeres eller stilles op i tabeller og procenter.

Vil man fx skaffe sig viden om ortodokse jøder på Østerbro i København, så giver det ikke meget mening at ”tælle” deres antal, eller andre målbare ting.

De ortodokse jøder har ikke betydning på grund af deres ”medlemstal”, men i kraft af nogle kvalitative forhold. Derfor kan det være relevant at studerer de ortodokses religiøse grundlag, deres netværk og hermed økonomiske, kulturelle og politiske indflydelse.

Det standardiserede interview

Her er der tale om en række omhyggeligt udformede mere eller mindre lukkede spørgsmål. Undertiden skal svarerne blot vælge mellem forskellige fastlagte svarmuligheder.

Det er typisk den metode, der bruges ved telefoninterviews i forbindelse med meningsmålinger og marketingundersøgelser.

Metoden har en række fordele. Man kan hurtigt interviewe et stort antal mennesker. Resultaterne kan behandles statistisk.
Metoden har også en række begrænsninger. Den kan kun bruges til at sætte tal på noget (ofte ret enkelt) som man på forhånd kan forestille sig.

Spørgsmålstyper

Demografiske spørgsmål
Det er spørgsmål om etnicitet, alder, uddannelse, beskæftigelse, indtægt, bolig, ægteskabelig status, børn o.s.v.

Det er lukkede spørgsmål, som man ofte stiller i begyndelsen af et interview. I nogle tilfælde kan det godt opleves som en form for forhør… så det bør overvejes at stille nogle af disse spørgsmål senere i interviewet.

Spørgsmål om viden
Hvad ved svareren om de forhold man vil undersøge.
Det kan meget nemt komme til at minde om eksamensspørgsmål. Spørgsmål der skal belyse, hvad folk ved skal bruges varsomt, for det kan være (opleves som) flovt at være uvidende.
Derfor kan det være klogt at ”pakke” sine spørgsmål ind:
”Mange mennesker har svært ved at huske navnene på regeringens forskellige ministre. Har du det på samme måde, eller kan du nævne navnene på 5 af regeringens ministre?”


Spørgsmål om følelser

Når man beskriver sine antagelser, kan man ikke lade være med samtidigt at afsløre sine følelser. Men man må alligevel skelne mellem spørgsmål om antagelser og spørgsmål om følelser.

Spørgsmål om adfærd

Her skal der både kigges frem og tilbage.

”Hvad gjorde du, da Tv-avisen varslede storm?”
”Hvad vil du gøre, hvis der kommer et flertal af muslimer i din datters skole?”

Faldgrupper

Ved sådanne spørgsmål kan der være en faldgruppe. Svares der på det andet spørgsmål fx: at så vil man flytte datteren på privatskole, så vil mange følge op med en længere argumentation for sin mulige adfærd.

Det kan betyde, at det ikke beskrives særlig grundigt, hvilken adfærd der kan komme på tale. Vil man fx søge efter andre løsninger før datteren bliver meldt ud!

Spørgsmål om antagelser

„Hvorfor tror du, at regeringen har strammet flygtningelovgivningen?”

Det kan godt opleves som et tabuemne, som afslører, hvordan den udspurgte mener at verden hænger sammen. Svaret vil afsløre hans værdier, normer, ideologier.

Måske kommer der slet ikke noget ærligt svar eller der konstrueres blot et svar til lejligheden, fordi det kan være svært at sige: Det aner jeg ikke eller det vil jeg ikke svare på.
Spørgsmål om sansning
Når man spørger om, hvordan en banan smager, føles, lyder, lugter, ser ud eller mærkes, ønsker man at kortlægge svarerens sanseindtryk. Det får man bare ikke noget at vide om, fordi der er tale om en sanseoplevelse, som alene kan beskrives med en metafor. Vinen smager himmelsk. Hendes tøj ligner en ulykke. Musikken lyder som kattejammer.

Det man får at vide er, hvad svarpersonen særligt lægger mærke til, men det vil være så individuelt, at det er meget vanskeligt at anvende disse data.

Den observerende metode

bygger på direkte observation. Det foregår som regel ved, at den, der udfører undersøgelsen, i en periode opholder sig i det miljø, der skal undersøges, og systematisk registrerer sine observationer. Det kan ikke undgås, at observatøren selv kommer til at påvirke det der skal undersøges.

Man kan også bruge fotografering og video som observationsmetode.

Dokumentariske metoder arbejder med oplysninger der er indsamlet fra eksisterende kilder. Det kan være dokumenter, statistikker, aviser, Internet, foto, film, video, mødereferater, årsberetninger, breve, dagbøger, levnedsbeskrivelser m.v..

Datamining

Registerbaseret dataindsamling (datamining) er en undersøgelsesmetode, der har fået stigende betydning. Både offentlige myndigheder og private virksomheder og organisationer opsamler en mængde oplysninger om befolkningen til administrative formål.
Men de kan også bruges til sociologiske undersøgelser – hvis myndighederne tillader det. Det samme gælder de betydelige private registre.

Ligesom andre typer undersøgelser om mennesker rummer sociologiske undersøgelser en række etiske problemer: Hvad er det rimeligt at undersøge? Hvor tæt kan man gå på? Hvordan sikre man anonymitet, og uafhængighed?
Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd har udarbejdet et sæt etiske retningslinjer for samfundsforskningen. De principper bør også følges, når man indsamler data i forbindelse med sin uddannelse.


Dataindsamling

Man skal ikke tro – man skal vide!
En påstand kan være underholdende og sætte gang i en diskussion, men det er i længden bedre at få informationer, som bygger på en analyse eller et andet mere seriøst grundlag.

De data, der skal underbygge vores viden, fx i forbindelse med en målgruppeanalyse, findes i mange forskellige kilder.

Hvis det er en person, der har de data, som vi søger, så kontakter man vel bare personen og stille de nødvendige spørgsmål! Ja, men man skal være opmærksom på, at alle mennesker som regel har både en latent og manifest holdning til et emne eller en ting.

Ved en latent holdning menes de holdninger og meninger som en person reelt har, når alle overflader og forsvarsværker skrælles af – ”fundamentet”. Men det er sjældent, at en person i første omgang vil afsløre sit ”fundament” eller latente holdning.

Det de fleste først giver udtryk for er deres manifeste holdning – ”facaden”. Man kunne sidestille den latente holdning med ”sandheden”. Derfor er det kun de data man kan bruge! Men da sandhed ikke er noget absolut begreb, er det mere reelt at sige, at man (som i journalistik) søger efter den bedst mulige sandhed – mest mulig af personens latente holdninger, for en analyse har også værdi, selvom man ikke 100 % kan afdække de latente holdninger.


Man skal være opmærksom på, at alle mennesker som regel har
både en latent og manifest holdning.
 
 

Forskellige metoder

Hvis man vil undersøge noget om rygning fx på et gymnasium, så kunne man hver dag tælle antallet af skod i askebægeret indenfor og på jorden udenfor skolens ”rygeskur”. Det vil være en kvantitativ undersøgelse.

Man kunne også interviewe eleverne om, hvor mange cigaretter de ryger på en almindelig skoledag. Det ville være en kvalitativ undersøgelse.

Det er formålet og mulighederne der afgør, om analysen skal være kvalitativ eller kvantitativ. Men sociologer mener normalt, at en kvalitativ undersøgelse har større værdi, fordi den kan afdække mere væsentlige problemstillinger eller årsagssammenhænge og trænge helt ind til de latente holdninger.

 

Kvantitativ metode

Ved en kvantitativ metode – den klassiske analysemodel – forstås en undersøgelse, som forsøger at give svar på spørgsmål og hypoteser ved at tælle forskellige ting. Er der dagligt 300 skod i og udenfor rygeskuret, ja så svarer det til, at hver elev ryger en cigaret om dagen, hvis der er 300 elever på skolen. Men det kan også betyde, at 30 af skolens elever har et forbrug på 10 smøger på en skoledag!

Man kunne så tælle, hvor mange elever der i løbet af en dag opholder sig i rygeskuret. Drejer det sig fx om 100, ja så er det sandsynligt at de hver ryger 3 smøger på en skoledag. Men også kun sandsynligt – et gennemsnit – som sagtens kan dække over at nogle kun ryger 1 og andre fx 7 om dagen.

Den mest almindelige kvantitative undersøgelsesmetode er spørgeskemaet.