Spørgeskemaundersøgelse

Når man gennemfører analyser, så vil spørgsmålene være styrende for, hvordan svarene bliver, og hvad den efterfølgende statistik viser. “Som man råber i skoven får man svar.”

1. Start med at formulere hvilken viden (data og informationer) der skal indhentes via spørgeskemaundersøgelsen.
2. Udarbejd spørgeskemaet.
3. Gør flest mulige spørgsmål “lukkede” med foruddefinerede svarmuligheder, så det bliver nemmere at fremstille statistik.
4. Begræns antallet af spørgsmål.

Hvordan udvælger man dem der skal spørges

Udvælgelsen skal være repræsentativ og det kan sikres på forskellige måder. To metoder, der hyppigt anvendes, er:

• Tilfældig udvælgelse, hvor et computerprogram simpelthen trækker Lod blandt alle cpr-numre og ad denne vej vælger, hvem der skal være med i undersøgelsen.
• Stratifikationsprincippet. Denne metode er den mest komplekse og går ud på at inddele befolkningen i bestemte underinddelinger, kaldet strata. Idéen er at sikre, at alle typer i populationen tages med i undersøgelsen, fx ved at lave forskellige strata over alder, bopæl, uddannelse osv. Disse strata skal så indgå med samme vægt i undersøgelsen.

Forholdet mellem population og stikprøve.

population-stikproeve1

Et spørgeskema kan både rumme spørgsmål med lukkede og åbne svarkategorier.
En lukket svarkategori har et begrænset antal svarmuligheder på et konkret spørgsmål: eks.:

Hvad synes du om skolens rygepolitik? Sæt et kryds

tabelrygning1

Ofte giver man også mulighed for at sætte kryds i en “ved ikke” kategori, fordi man umuligt kan medtage alle tænkelige og utænkelige svarmuligheder.

Antallet af krydser i de forskellige kategorier kan nu tælles op, og så er det let at beregne, at fx 23 % af dem man har spurgt mener, at “Rygning skal begrænses meget mere”.

Åbne svarkategorier rummer ubegrænsede svarmuligheder. En af fordelene er, at man så får svar på ting, som man måske ikke selv havde tænkt på at undersøge. Omvendt er sådanne svar svære at lave statistik på, hvis der kommer så mange forskellige svar, at man ikke kan samle dem i nogle få kategorier.
– eks.: Skriv din mening om skolens rygepolitik

Hvordan kan man bruge kvantitative svar?

De indsamlede svar kan bruges til at udregne sandsynligheder, gennemsnit, signifikans og korrelationer.

Sandsynlighed fortæller noget om den frekvens, hvormed en given begivenhed eller handling optræder.

Signifikans siger noget om, hvorvidt en sammenhæng, man har fundet, er tilfældig eller om den er overvejende sandsynlig, altså signifikant.

Korrelationer viser, hvor meget indflydelse en bestemt handling (eller holdning) har på en anden handling. I kvantitativ metode kigger man altid på årsagssammenhænge. Man taler om den afhængige variabel og den uafhængige variabel.

Hvis en gymnasieelev ryger kan det hænge sammen med (korrelation) at forældrene ryger.

Hvordan kan man bruge kvalitative svar?

Her handler det ikke om sammenligning, men om indlevelse. En kvalitativ undersøgelse kan være iagttagelser på Københavns hovedbanegård, mens man selv er på vej mod perron 6.

– Der er ikke ret mange der smiler, måske skyldes det snestormen, som hærger udenfor og garanteret skaber togforsinkelser.

Men kun måske… et struktureret interview kunne afdække årsagen til de bistre miner. Hvis hovedparten af dem man spørger, nævner snestormen, så har man med en kvalitativ undersøgelse afdækket en sandsynlig forklaring.

*
• Yderst på skalaen finder vi den helt ustrukturerede undersøgelse. fx et interview med en tilfældig person, hvor man opfordre vedkommende til at fortælle helt frit.Da man ikke styrer eller påvirker undersøgelsen får den en meget høj grad af troværdighed (validitet). Men man kan let falde i den grøft, at man sidder tilbage med uendelig mange – måske spændende – men ikke brugbare informationer.

• En mere struktureret undersøgelse kan være et delvis styret eller stramt styret interview.

Her sætter man – via nogle overordnede spørgsmål – fokus på de informationer man ønsker. Den der spørger påvirker de informationer der kommer frem, men ikke hvor lidt eller hvor meget den interviewede vælger at fortælle.

Interviewformers grad af struktur.

interview-struktur

 

Krav til en undersøgelse
Validitet =
Troværdighed
Måler jeg det jeg ønsker at måle?
– gælder mine resultater (som ønsket) kun i en bestemt situation og for et bestemt udsnit af befolkningen. Har jeg som undersøger en bestemt forståelse af emnet? Mulighed for deltagerkontrol og kontrol gennem andre resursepersoner.
Realibilitet =
Pålidelighed
Måler jeg på en pålidelig måde?
Vil en anden person kunne gennemføre undersøgelsen med eksakt eller nogenlunde samme resultat? Gør jeg mit undersøgelsesarbejde ordentligt? Har jeg tilstrækkelig erfaring med dataindsamling og analyse?Det har de færreste unge under uddannelse, men det skal ikke afholde nogen fra at gennemføre undersøgelser, hvis man blot er bevidst og åben om sine egne begrænsninger.Kommer jeg frem til mine resultater på en gennemskuelig, forsvarlig måde? Bliver resultatet påvirket af mig selv som undersøger?
Bliver resultatet påvirket af andre ydre omstændigheder.
Repræsentativitet
Dækkende resultat
Selvom man kun interviewer få eller får spørgeskemaer tilbage fra nogle få procent af den gruppe man vil undersøge, så er målet at generalisere resultaterne, så de dækker en større gruppe. Dem man spørger, skulle gerne repræsenterer andre end sig selv.
Skal man fx finde ud af hvordan etniske elever oplever forholdene på danske gymnasier – må man selvfølgelig spørge elever med en etnisk baggrund og ikke nøjes med at tale med elever på et gymnasium, hvor under 1 % er nydanskere.

Interviewet

prodirevideret
Romano Prodi under et interview, da han var præsident for EU.

Nogle data kan ikke indsamles ved at bruge et spørgeskema. Informationerne kan være så nuancerede, at de ikke kan anbringes i et skema, men kun indsamles gennem et personligt interview.

Men der gælder næsten de samme principper for gennemførelse af et interview, som for en spørgeskemaundersøgelse.

1. Start med at formulere hvilken viden (data og informationer) der skal indhentes via interviewet.
2. Udarbejd en spørgeramme, som bør indledes med spørgsmål om interviewpersonens demografiske data. Herefter kan man gå videre til spørgsmål om de særlige informationer, som man søger efter.
3. Skriv svarene ned eller optag samtalen på et lydmedie.

Den traditionelle kvalitative interviewform er det semistrukturerede personlige interview.
Men en anden mulighed er at bruge fokusgruppeinterviewet, hvor en hel gruppe interviewes samtidig.

Observation

obsoeje1Er man interesseret i hvem der vinder en fodboldkamp, så er den bedste metode til at finde ud af det, at købe billet til stadion og overvære kampen. Her får man det hele med.

Det næstbedste er at se opgøret direkte på TV…

Men der findes også en lang række andre muligheder. Den kedeligste er nok at læse kampreferatet og resultatet i en avis dagen efter.

Vil man undersøge miljøet på et gymnasium, så er deltager-observation en rigtig god idé, især hvis den også suppleres med interview- eller spørgeskemaundersøgelser.

kolbslaeringscirkel1w

Brug eksisterende data

boeger1fokusMest oplagt er fagbøger. Det er ofte meget lettere at ”Google” i et leksikon. Det kan også være meget værdifuldt at læse en fagbog om det emne, som man vil undersøge. De data der findes i bøger er ofte langt mere troværdige end informationer på nettet. Det er de bl.a. fordi et bogforlag gør sit yderste for at kontrollere sine udgivelser. Er der fejl i bøgerne, så kan forlaget tabe meget betydelige beløb, fordi en bog selvfølgelig ikke kan sælges, hvis det rygtes, at den er fuld af fejl. Den kontrol er der ikke altid på nettet.

De data man kan finde på nettet kan deles op i to hovedkategorier:Troværdige data fra anerkendte afsendere som uddannelsessteder, institutioner, virksomheder, offentlige myndigheder m.m.

Usikre data fra ukendte eller ikke troværdige afsendere. Sådanne data bør kun bruges, hvis de kan bekræftes – fx ved at flere uafhængige kilder indeholder de samme data.

 

 

 

 

 

*
Hvor mange skal man spørge, interviewe eller observerer

De professionelle analysebureauer spørger mellem 500-1000 personer, hvad enten de udsender et spørgeskema eller gennemfører telefoninterviews.

Hvis man gennemfører de meget tidskrævende fokus-gruppe-tests, hvor 6-10 personer, under ledelse af en igangsætter, diskuterer et bestemt emne, så etablerer man måske max. tre grupper.

Hvis man interviewer enkeltpersoner gennemføres måske 100 interviews.

Det er talstørrelser og tidsforbrug, som ikke kan efterlignes i forbindelse med undersøgelser der gennemføres som led i en uddannelse, med mindre der fx er tale om et universitetsspeciale.

Som en tommelfingerregel bør man i uddannelsessammenhæng:

Gennemføre en fokusgruppe

Uddele mellem 50-200 spørgeskemaer

Interviewe 5-10 personer

De udvalgte skal selvfølgelig have en rimelig demografisk spredning. Altså lige mange af hvert køn. En passende aldersfordeling i forhold til emnet. Være folk fra by og land o.s.v.

Sociologi

Sociologi er en samfundsvidenskab, der studerer det sociale liv for at finde mønstre, sammenhænge og forklaringer.

Sociologi arbejder med at undersøge sociale processer mellem enkelte personer, grupper, organisationer og institutioner og i hele samfundet, men kan også arbejde med globale processer – fx forholdet mellem jordens rige og fattige befolkningsgrupper.

Målet er: at forstå, forklare og forudsige fremtidig menneskelig adfærd og forholdet mellem mennesker. Metoden er: systematisk indsamling af data.

Sociologi er ikke naturvidenskab. Der kan dog godt opstilles visse lovmæssigheder om menneskelig adfærd, men de vil aldrig være entydige som fx fysikkens love. Der vil i sidste ende altid være tale om forskellige fortolkninger af det sociale liv.

*
Sociologiske undersøgelsesmetoder

• Udspørgende
• Observerende
• Dokumentariske

Disse undersøgelsesmetoder kan godt kombineres.

Grundlaget for den udspørgende metode er et spørgeskema. De ønskede data får man så ved at udspørge et antal personer, eller ved at lade dem selv udfylde skemaet.

Spørgeskemaet kan enten være struktureret eller ustruktureret. Det afhænger af, hvad det er man vil undersøge. Men udformningen af spørgeskemaet har afgørende betydning for kvaliteten af de data man indsamler. Derfor bør man altid gennemføre mindst en forundersøgelse (pilottest) for at afsløre eventuelle fejl og mangler.

Kunsten at lytte og spørge

Interviewet er både et vigtigt redskab i journalistik og i forbindelse med indsamling af data.
Men når man bruger interviewet til at indsamle sociologiske data behøver man ikke tænke på, om informationerne er let forståelige eller ”spændende”.
Jo større spillerum man giver interviewpersonen, jo større er chancen for, at der kommer nye og overraskende informationer frem. Men det gør det samtidig sværere at analysere og fortolke de indhentede data.

Det uformelle interview

Den danske etnolog Torben Monberg boede i flere omgange blandt de primitive polynesiske folk på øen Bellona i Stillehavet, hvor han studerede den polynesiske befolknings kultur og religion. Han kunne ikke snakke med befolkningen (kun gennem tolk og med fagter) men dannede sig på anden måde et billede af deres liv.

Monberg noterede alt det han observerede. Man kalder denne fremgangsmåde for deltagerobservation. Metoden er meget tidskrævende og helt afhængig af undersøgerens evne til at opnå kontakt.

(Indenfor journalistikken bruges deltagerobservation ofte som research, inden man fx gennemfører et interview, men metoden kan også bruges til baggrundsartikler eller TV-dokumentarer om ”livet som hjemløs”.)
Det styrede interview

En ”spørgeramme” er en række temaer eller emner, som man vil undersøge gennem interviews med flere forskellige personer. Rammen skal sikre, at alle bliver spurgt om det samme.

Men selvom der meget ofte arbejdes med åbne spørgsmål giver spørgerammen en vis sikkerhed for, at man får en række interviews, som er strukturerede så de kan sammenlignes og bearbejdes.

Denne interviewmetode kaldes også den kvalitative interviewmetode. Den er et godt værktøj til indsamling af informationer, som man ikke kan få fat på, ved at bruge spørgeskemaer.
Metoden bliver både værdsat og vurderet negativt fordi dens resultater ikke umiddelbart kan kvantificeres eller stilles op i tabeller og procenter.

Vil man fx skaffe sig viden om ortodokse jøder på Østerbro i København, så giver det ikke meget mening at ”tælle” deres antal, eller andre målbare ting.

De ortodokse jøder har ikke betydning på grund af deres ”medlemstal”, men i kraft af nogle kvalitative forhold. Derfor kan det være relevant at studerer de ortodokses religiøse grundlag, deres netværk og hermed økonomiske, kulturelle og politiske indflydelse.

Det standardiserede interview

Her er der tale om en række omhyggeligt udformede mere eller mindre lukkede spørgsmål. Undertiden skal svarerne blot vælge mellem forskellige fastlagte svarmuligheder.

Det er typisk den metode, der bruges ved telefoninterviews i forbindelse med meningsmålinger og marketingundersøgelser.

Metoden har en række fordele. Man kan hurtigt interviewe et stort antal mennesker. Resultaterne kan behandles statistisk.
Metoden har også en række begrænsninger. Den kan kun bruges til at sætte tal på noget (ofte ret enkelt) som man på forhånd kan forestille sig.

Spørgsmålstyper

Demografiske spørgsmål
Det er spørgsmål om etnicitet, alder, uddannelse, beskæftigelse, indtægt, bolig, ægteskabelig status, børn o.s.v.

Det er lukkede spørgsmål, som man ofte stiller i begyndelsen af et interview. I nogle tilfælde kan det godt opleves som en form for forhør… så det bør overvejes at stille nogle af disse spørgsmål senere i interviewet.

Spørgsmål om viden
Hvad ved svareren om de forhold man vil undersøge.
Det kan meget nemt komme til at minde om eksamensspørgsmål. Spørgsmål der skal belyse, hvad folk ved skal bruges varsomt, for det kan være (opleves som) flovt at være uvidende.
Derfor kan det være klogt at ”pakke” sine spørgsmål ind:
”Mange mennesker har svært ved at huske navnene på regeringens forskellige ministre. Har du det på samme måde, eller kan du nævne navnene på 5 af regeringens ministre?”

*

Spørgsmål om følelser
Når man beskriver sine antagelser, kan man ikke lade være med samtidigt at afsløre sine følelser. Men man må alligevel skelne mellem spørgsmål om antagelser og spørgsmål om følelser.

Spørgsmål om adfærd
Her skal der både kigges frem og tilbage.

”Hvad gjorde du, da Tv-avisen varslede storm?”
”Hvad vil du gøre, hvis der kommer et flertal af muslimer i din datters skole?”

Ved sådanne spørgsmål kan der være en faldgruppe. Svares der på det andet spørgsmål fx: at så vil man flytte datteren på privatskole, så vil mange følge op med en længere argumentation for sin mulige adfærd.

Det kan betyde, at det ikke beskrives særlig grundigt, hvilken adfærd der kan komme på tale. Vil man fx søge efter andre løsninger før datteren bliver meldt ud!

Spørgsmål om antagelser
„Hvorfor tror du, at regeringen har strammet flygtningelovgivningen?”

Det kan godt opleves som et tabuemne, som afslører, hvordan den udspurgte mener at verden hænger sammen. Svaret vil afsløre hans værdier, normer, ideologier.

Måske kommer der slet ikke noget ærligt svar eller der konstrueres blot et svar til lejligheden, fordi det kan være svært at sige: Det aner jeg ikke eller det vil jeg ikke svare på.

Spørgsmål om sansning
Når man spørger om, hvordan en banan smager, føles, lyder, lugter, ser ud eller mærkes, ønsker man at kortlægge svarerens sanseindtryk. Det får man bare ikke noget at vide om, fordi der er tale om en sanseoplevelse, som alene kan beskrives med en metafor. Vinen smager himmelsk. Hendes tøj ligner en ulykke. Musikken lyder som kattejammer.

Det man får at vide er, hvad svarpersonen særligt lægger mærke til, men det vil være så individuelt, at det er meget vanskeligt at anvende disse data.

*

Den observerende metode bygger på direkte observation. Det foregår som regel ved, at den, der udfører undersøgelsen, i en periode opholder sig i det miljø, der skal undersøges, og systematisk registrerer sine observationer. Det kan ikke undgås, at observatøren selv kommer til at påvirke det der skal undersøges.

Man kan også bruge fotografering og video som observationsmetode.

Dokumentariske metoder arbejder med oplysninger der er indsamlet fra eksisterende kilder. Det kan være dokumenter, statistikker, aviser, Internet, foto, film, video, mødereferater, årsberetninger, breve, dagbøger, levnedsbeskrivelser m.v..

Registerbaseret dataindsamling (datamining) er en undersøgelsesmetode, der har fået stigende betydning. Både offentlige myndigheder og private virksomheder og organisationer opsamler en mængde oplysninger om befolkningen til administrative formål.
Men de kan også bruges til sociologiske undersøgelser – hvis myndighederne tillader det. Det samme gælder de betydelige private registre.

Ligesom andre typer undersøgelser om mennesker rummer sociologiske undersøgelser en række etiske problemer: Hvad er det rimeligt at undersøge? Hvor tæt kan man gå på? Hvordan sikrer man anonymitet, og uafhængighed?
Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd har udarbejdet et sæt etiske retningslinjer for samfundsforskningen. De principper bør også følges, når man indsamler data i forbindelse med sin uddannelse.

Dataindsamling

Man skal ikke tro – man skal vide!

En påstand kan være underholdende og sætte gang i en diskussion, men det er i længden bedre at få informationer, som bygger på en analyse eller et andet mere seriøst grundlag.

De data, der skal underbygge vores viden, fx i forbindelse med en målgruppeanalyse, findes i mange forskellige kilder.

Hvis det er en person, der har de data, som vi søger, så kontakter man vel bare personen og stiller de nødvendige spørgsmål! Ja, men man skal være opmærksom på, at alle mennesker som regel har både en latent og manifest holdning til et emne eller en ting.

Ved en latent holdning menes de holdninger og meninger som en person reelt har, når alle overflader og forsvarsværker skrælles af – ”fundamentet”. Men det er sjældent, at en person i første omgang vil afsløre sit ”fundament” eller latente holdning.

Det de fleste først giver udtryk for er deres manifeste holdning – ”facaden”. Man kunne sidestille den latente holdning med ”sandheden”. Derfor er det kun de data man kan bruge! Men da sandhed ikke er noget absolut begreb, er det mere reelt at sige, at man (som i journalistik) søger efter den bedst mulige sandhed – mest mulig af personens latente holdninger, for en analyse har også værdi, selvom man ikke 100 % kan afdække de latente holdninger.

manifestlatent2
Man skal være opmærksom på, at alle mennesker som regel har både en latent og manifest holdning.

 

Forskellige metoder

Hvis man vil undersøge noget om rygning fx på et gymnasium, så kunne man hver dag tælle antallet af skod i askebægeret indenfor og på jorden udenfor skolens ”rygeskur”. Det vil være en kvantitativ undersøgelse.

Man kunne også interviewe eleverne om, hvor mange cigaretter de ryger på en almindelig skoledag. Det ville være en kvalitativ undersøgelse.

Det er formålet og mulighederne der afgør, om analysen skal være kvalitativ eller kvantitativ. Men sociologer mener normalt, at en kvalitativ undersøgelse har større værdi, fordi den kan afdække mere væsentlige problemstillinger eller årsagssammenhænge og trænge helt ind til de latente holdninger.
metodemodel1

Kvantitativ metode

Ved en kvantitativ metode – den klassiske analysemodel – forstås en undersøgelse, som forsøger at give svar på spørgsmål og hypoteser ved at tælle forskellige ting. Er der dagligt 300 skod i og udenfor rygeskuret, ja så svarer det til, at hver elev ryger en cigaret om dagen, hvis der er 300 elever på skolen. Men det kan også betyde, at 30 af skolens elever har et forbrug på 10 smøger på en skoledag!

Man kunne så tælle, hvor mange elever der i løbet af en dag opholder sig i rygeskuret. Drejer det sig fx om 100, ja så er det sandsynligt at de hver ryger 3 smøger på en skoledag. Men også kun sandsynligt – et gennemsnit – som sagtens kan dække over at nogle kun ryger 1 og andre fx 7 om dagen.

Den mest almindelige kvantitative undersøgelsesmetode er spørgeskemaet.

Skrald sociologi

skrald4
Sociologer undersøger normalt folks livsstil og forbrug ved at stille dem spørgsmål i et spørgeske¬ma. En anden metode består i at kigge i deres affald. Ofte er der stor forskel på, hvad folk svarer i et spørgeskema, og så de produkter de faktisk bruger.

Den kvantitative metode har i langt højere grad end den kvalitative ry for at være objektiv og dermed mere sand, fordi den bygger på statistiske beregninger. De data man bruger i en kvantitativ undersøgelse er uafhængig af menneskers indflydelse.
Men en spørgeskemaundersøgelse er ikke 100% objektiv. Spørgsmålene bliver konstrueret, udfyldt og bearbejdet af forskellige mennesker, der ikke nødvendigvis fortolker spørgsmålene ens.
Derfor er det vigtigt nøje at overveje udformningen af spørgeskemaet, og helst gennemføre en pilot-test (prøve) inden man gennemfører den egentlige undersøgelse.

Kvantitative spørgeskemaundersøgelser påvirkes også af menneskers subjektivitet.

de-subjektive-faktorer1

 

Kvalitativ metode

En kvalitativ undersøgelse kan ikke være objektiv fordi den er farvet af deltagernes subjektive holdninger. Sådan formuleres kritikken af de kvalitative metoder. Og det er jo rigtigt, at sådanne undersøgelser bygger på (for)tolkninger.
Men det betyder ikke, at man bør afvise kvalitative undersøgelser, fordi der er mange forhold som kun kan undersøges med kvalitative metoder.

Den måde man kan imødekomme kritikken på, og sikre at værdifulde undersøgelsesresultater ikke går tabt, er ved åbent at fremlægge undersøgelsens præmisser (også undersøgernes holdninger eller bias), så andre kan vurdere dens troværdighed.