Sprog

Sprog er tegnsystemer, som mennesker anvender til at kommunikere. Vi kan tale, skrive, bruge håndbevægelser eller mimik. Sproget kan bruges til at formidle saglig information eller følelser på mange forskellige måder. Sprogets opståen er noget af det mest afgørende i menneskets udviklingshistorie. Evnen til at udvikle sprog er udtryk for, at mennesket har en højere intelligens end andre levende væsener – som har fået fællesbetegnelsen dyr. Det kan også tilskrives menneskets specialiserede sprogcentre i hjernen. Men det er væsentligt at fastslå, at dyr også har et sprog. Fx har forskere påvist, at bier præcist kan angive en lokalitet til andre bier, selvom stedet ikke er synligt i meddelelsesøjeblikket. Bien ”taler” altså, den ”peger” ikke!

En borgmester, et postbud, en fagforeningsformand og to statsministre der taler.
 

Sprogets opståen

Ingen kan bevise det, men en ret troværdig hypotese* peger på at udviklingen af hjernen, tilpasning af taleorganerne og en begyndende etablering af sociale fællesskaber, er de væsentligste forudsætninger for sprogets opståen.
Menneskehjernens rumfang* var hos de tidlige menneskearter (for næsten 2 millioner år siden) 500-600 cm3, hos nutidsmennesket er den ca. 1.400 cm3.
Hos dyrene bruges taleorganerne – dvs. luftvejene, munden og næsehulen – primært til vejrtrækning og bearbejdning af føde, men hos mennesket har disse organer en speciel udformning – måske fordi vi lige siden Homo erectus har gået oprejst – som gør dem velegnede til at frembringe talelyde.

Mennesket biologi ændrede sig samtidig med en teknologisk og social udvikling. Man begyndte at bruge redskaber, og denne teknik krævede et sprog, hvis den skulle læres videre til andre.
Forskerne mener, at der eksisterede et sprog allerede for 200.000 år siden. Men et sprog i nutidig forstand fik menneskeracen først for ca. 50.000 år siden.

Det menneskelige sprogs egenart

De tegn, mennesker benytter i sprog, er i almindelighed symboler, mens tegn i dyresprog oftest er signaler, som er knyttet direkte til en aktuel situation, fx når en fugl ved en bestemt slags skrig giver en advarsel om en truende fare. I symboler derimod er tegnet ikke direkte forbundet med anvendelsessituationen, og ord som slot, seng, mad, synge, danse og glad kan fremkalde en række tanker og følelser uden at have direkte relation til den situation, hvori de bruges.