Sproget på nettet

Hypertekst som fortælleform

En samling af tekster, der er indbyrdes forbundet i et netværk, kaldes hypertekst.

Normalt bruges begrebet i forbindelse med internettet, men et leksikon i bogform eller elektronisk er ligeledes en hypertekst, fordi mange af de ord og begreber der forklares, også henviser til hinanden. Mange brugsanvisninger eller manualer er også hypertekster, der ikke skal læses fra a-z.

I en hypertekst kan man springe rundt i teksten ved at følge forbindelser (links) mellem de enkelte tekster (nodes).

Det er altså læseren selv, der under læsningen bestemmer rækkefølgen. Men der er ikke tale om fuldkommen valgfrihed, for friheden begrænses af, hvilke links forfatteren har indsat i teksten.

En hypertekst behøver ikke udelukkende at bestå af ord. Mange hypertekster benytter også billeder, filmklip, video og lyd, altså multimedier.

Hypertekst er særlig velegnet til store mængder information, som kan opdeles i mindre selvstændige meningsfulde dele.

Overbygningen world wide web (www) på internettet er en gigantisk hypertekst.

Almindelig tekst – hypertekst

Almindelige tekster – fx et brev eller en bog – følger en lineær opbygning. Teksten skal læses fra start til slut.

Det er i det mindste forfatterens mening eller ønske. Men hvem har ikke pletlæst en tekst? Hvem har ikke skimmet en avisartikel eller læst slutningen af en bog først?

I en almindelig tekst er der ikke mulighed for (det er i hvert fald ikke meningen) at interagere med teksten. Derfor kan den beskrives som lineær og passiv. Læseren kan dog vælge at holde op med at læse.

Hypertekster opløser den lineære læsning ved at forbinde ord i teksten med andre tekster, der enten kan være på samme side, en anden side på hjemmesiden eller et hvilket som helst sted på www.

Hypertekster lægger op til en springende og associerende læsemåde, som bringer læsningen tættere på en mundtlig kommunikation end den lineære passive tekst.

Hypertekster kan dog ikke kaldes interaktive, fordi de til trods for, at de tilsyneladende giver brugeren frit valg rundt i stoffet, beholder læseren inde i teksten, som fungerer som en slags labyrint. Med mindre den ved et eksternt link fører læseren bort fra hjemmesiden.

At hypertekster opløser den lineære læsning, betyder ikke, at den lineære historie forsvinder. Hyperteksten henvender sig til læserne gennem en lineær hovedhistorie med mange forgreninger, som hver især er lineære historier.

Derfor kan hypertekster beskrives som forgrenet linearitet. Læserens mulighed for at påvirke læsningen bør kaldes for reaktiv og ikke interaktiv (som man ellers ofte beskriver internettet). Brugen af begrebet interaktiv ville kræve, at læseren inddrages aktivt med et uforudsigeligt bidrag til teksten.

Sproget på internettet

goderaadomnetsteder1forside

 

 

 

 

 

 

 

netsprogdkforside2rev

 

 

 

 

 

 

 

En privat og en offentlig side om sproget på internettet. Den private tilbyder kurser – den offentlige informerer om nye teorier og brugbar litteratur. De to hjemmesider har været brugt som inspiration og kilde til dette afsnit.

Internettet er et hurtigt medie, og ser man fx på sproget i elektronisk-post, er det tydeligt, at det gør noget ved vores måde at kommunikere på. Vi går lige til sagen og er langt mere kortfattede og uformelle, end når vi skriver på papir.

Læserne er på jagt efter hurtige informationer på internettet, og læsevilkårene er dårlige på en skærm. Derfor står den der skriver til nettet over for nye udfordringer: at skrive tekster, der passer til læsevilkårene. Samtidig skal man sikre sig, at læserne får netop den information, de synes, er relevant. Og de skal have den hurtigt.

Opgaven er fuld af paradokser. God og samtidig kort information er modsætninger. Det er sjældent, at god kommunikation kan rystes hurtigt ud af ærmet.

Men hvordan løser man så opgaven?

Gode råd om sproget på internettet bygger ikke på solide videnskabelige undersøgelser, men er et sammendrag af erfaringer, som dog i nogle tilfælde også bygger på både observationer af brugeradfærd og interviews med internetbrugere. Følger man nogle af de følgende tips, så kan udfordringen delvis løses.

  • Skriv næsten som du taler
    Det er sværere at læse på skærm end på papir. Det går langsommere og er ofte trættende. Derfor skal vi bruge et sprog, der er kortfattet, uformelt og går lige til sagen.

Den enkle mundtlige stil er velegnet til internettet. Vi formulerer os mere enkelt og kortfattet, når vi taler. Det kan også anbefales, at man højst skriver 50 % af, hvad man ville have skrevet på papir, og så skal man skrive så næsten ligesom når man taler. Det er fx noget, som radiojournalister altid har gjort, når de skal lave et manuskript, der skal læses op i radioen.
Prøv selv at læse en tekst op (fx fra denne bog), der ikke er skrevet i talesprog. Det lyder helt forkert.

Og så selvfølgelig… tilpas sproget til målgruppen, både i sværhedsgrad og stil.

  • Skriv konkret ikke abstrakt
    Når man skriver til internettet, bør man droppe overflødige ord og gøre sproget mere overskueligt og præcist. Man bør skrive konkret og være opmærksom på svære ord og fagudtryk. Man bør desuden skrive korte, varierede sætninger med det vigtigste budskab først.
Skriv konkret

Det abstrakte sprog tager ikke udgangspunkt i vores erfaringsverden, hverdagen eller vores sanser, men er baseret på viden. Det rummer ingen mulighed for genkendelse og identifikation, og derfor kan læseren med rette spørge: Er det noget, der kommer mig ved?

Jo mere konkret man skriver en tekst, jo mere vedkommende og forståelig er den for læseren.

  • Det vigtigste budskab først
    Gå lige til sagen. Skriv hovedsætningen – og dermed det vigtigste budskab – først. Lad bisætninger og budskaber følge efter et for et.
  • Gentag og pointer
    Skriv hellere flere sætninger, og bind dem sammen med udtryk som ”det betyder”, ”på den måde” osv. På den måde understreger og gentager man det, der ofte er underforstået i det skriftlige sprog. Sproget bliver mere enkelt og får et mundtligt præg.
  • Giv læserytmen liv
    Sætninger og deres rytme har en stor betydning for, hvordan man oplever en tekst. Man kan variere sætninger ud fra følgende principper:

    Mange punktummer og korte sætninger giver tempo
    Lange sætninger giver ro
    En kombination giver spændstighed, dynamik og rytme
Papirord

Det er vigtigt at støvsuge tekster for forældede ord og vendinger, især før de sendes ud på internettet. Ord som: ”således”, ”såfremt” og ”angående” er ikke nødvendigvis svære at forstå, men de hæver teksten op i et højere leje. De kaldes papirord, fordi de typisk kun bruges, når man skriver, og ikke når man taler.

Skriv hellere end
på den måde/derfor således
hvis såfremt
om angående
holde/betale afholde
osv.

Lange ord
Lange ord sætter læserens korttidshukommelse på prøve. Vend ordene rundt – skriv mundret og enkelt.

Skriv ensartet
For at gøre en hjemmeside på internettet mere ensartet er det vigtigt, at der bliver anvendt samme sprog og stil på alle siderne.
Dette synspunkt kan dog ikke bruges på store sites, som læseren godt ved ikke bliver skrevet af en enkelt person eller på sites, som indholdsmæssigt spænder over mange forskellige temaer. Her forventer læserne sproglig variation – ikke ensartethed.

Læs dine sætninger højt

Når du har skrevet din tekst, så kontroller den ved at læse den højt for dig selv. Er rytmen stødende, eller er det svært at få vejret, skal du nok ændre på mindst et par punktummer og kommaer.

  • Skriv aktivt og klart
  • Giv klar besked
  • Skriv kun et budskab ad gangen

Kilde: http://www.netsprog.dk