Stemmen, kropssprog & mimik

 Stemmen, kropssprog & mimik

I forbindelse med Skriget skrev Munch: “Jeg gik bort over vejen med to venner – så gik solen ned – himlen blev pludselig blodig rød – og jeg følte som et pust af vemod. Jeg standsede og lænede mig til gærdet træt til døden – over den blåsorte fjord og by lå skyerne som blod og ildtunger.

Mine venner gik videre og jeg stod tilbage skælvende af angst. Jeg følte det store uendelige skrig igennem naturen.”
(Edvard Munchs dagbogsnotat 22.1.1892).

 

I 1893 malede den norske billedkunstner Edvard Munch sit verdensberømte billede skriget.

Munch

Maleriet er også et medie. Her bruger Munch det til at illustrerer de tre medier – Stemmen (skriget), kropssprog (den svajende frygtsomme krop) & mimik. (angsten som understreges med ansigtsudtryk og hænder).

Stemmen, kropssproget og mimikken er stadig menneskers basale kommunikationsmedier. De kan bruges, og virker faktisk bedst, når man ikke inddrager nogen form for informationsteknologi. Når stemme fx forstærkes gennem et højtaleranlæg, så den kan nå ud til alle tilhørere i en foredragssal, så går mange nuancer tabt, og frem for alt bliver stemmen ikke suppleret af talerens mimik og kropssprog, som kun kan opfattes af tilhørerne på de forreste rækker.
Men de basale medier har både stærke og svage sider. Der eksisterer mange kommunikationsbehov, hvor de er helt uanvendelige. Vi man tale med nogen over lang afstand, så kan man godt bruge stemmen, men ikke mimik og kropssprog i en telefonsamtale.
Det gør stort set ikke nogen forskel om man bruger en iPhone, hvor billedet af den der taler vil være så lille, at mimik og kropssprog reelt ikke kan aflæses.

I skemaet nedenfor vises de tre mediers egenskaber i grove træk. Skemaet bygger på en subjektiv vurdering. I virkeligheden er der tale om meget store nuancer.

 

Skærmbillede 2014-08-03 kl. 17.51.53