Styreform i Danmark

styreform2wwwarbejdsspoergsmaalL

Folkestyre – demokrati. I Danmark havde vi tidligere en styreform, som historikerne har betegnet som enevælde. I dag ville man kalde det for diktatur, som betegner et styre, hvor en enkelt person eller en lille gruppe har magten.
Tidligere tiders enevældige konger byggede deres magt på to grundpiller.

For det første (og det var det vigtigste) havde man midler til at straffe dem, som ikke adlød kongen. Og han havde soldater eller andre folk der ubetinget adlød ham og var villig til at bruge deres våbenmagt for at sikre hans position.

For det andet kunne de enevældige vikingekonger henvise til deres pagt med guderne. Da befolkningen blev kristen gentog historien sig, kirken erklærede, at kongen repræsenterede guds vilje. Han var Guds stedfortræder på jorden. Til gengæld fik kirken mange privilegier – bl.a. meget store jordbesiddelser.

Enevælden afsluttedes

I Danmark ophørte enevældet – diktaturet – med vedtagelsen af den nye grundlov i 1849, men den dag i dag er der stadig mange lande, der regeres af en diktator.

Hvornår et land er demokratisk og hvornår der er tale om et diktatur er i mange tilfælde reelt ikke så let afgøre. I den vestlige kulturkreds, som vi tilhører, måles demokratiet bl.a. på, om borgerne har stemmeret og frihed til at udtrykke deres meninger.

Demokrati

Folkestyre eller demokrati betyder ideelt set det ordet siger – at folket styrer!
• Men hvor meget styrer folket
• Er der tale-, tros- og trykkefrihed
• Hvem styrer medierne
• Hvor ofte afholdes der valg
• Hvem har valgret
• Har alle lige muligheder for at deltage i den politiske beslutningsproces
• Er det flertallet der bestemmer
• Er der fuld åbenhed omkring de politiske beslutninger

forudstninger-for-et-demokratiwww

 

Skemaet er udfyldt på baggrund af forfatterens subjektive opfattelse. Men alligevel kan det vise, at man kan indrette et demokrati på flere forskellige måder.

“Guds vilje!”

I den vestlige verden opfatter man det som en forudsætning for et ægte demokrati, at kirke og stat er adskilt. Den tid hvor ”guds vilje” spillede en rolle er forbi – eller næsten forbi – i USA har det såkaldte ”Bibelbælte”, områder hvor befolkningen er stærk troende, fået stigende politisk indflydelse.

Men for den del af verdens befolkning der bekender sig til Islam er det utænkeligt, at politikerne ikke følger Koranen! Kan disse mennesker så leve i et demokrati?

 

Direkte og indirekte demokrati

”Men hvor meget styrer folket?”, lød det ubesvarede spørgsmål ovenfor.
I bystaten Athen 500 år f.Kr. traf man rigtig mange beslutninger på den måde, at alle byens borgere (hvis de ønskede det) mødte op for at stemme. Det kan man da kalde 100% folkestyre. Lige bortset fra, at det kun var en lille brøkdel af befolkningen der regnedes som stemmeberettigede borgere. Kun de rige, ingen kvinder og slaver havde stemmeret.

I nyere tid har man ofte fremhævet Schweiz som meget demokratisk. Her styrer folket rigtig meget, fordi man både i store og små spørgsmål ofte lægger afgørelsen ud til folkeafstemning. Alligevel må man sige, at der var et betydeligt demokratisk underskud, fordi kvinderne i Schweiz først for nylig – efter adskillige forgæves folkeafstemninger – har fået fuld stemmeret.

direktedemokrati1lillewww

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

To former for demokrati

I Danmark praktiserer vi to forskellige former for demokrati:
Direkte demokrati. I grundloven findes en række bestemmelser om, hvornår et spørgsmål kan lægges ud til en direkte folkeafstemning.
Partierne er ofte uenige om, hvad der kan og hvad der skal lægges ud til folkeafstemning.
Spørgsmålet om vi skulle indføre Euro’en i Danmark blev lagt ud til folkeafstemning, og et flertal stemte nej.
I de fleste store EU-lande f.eks. Tyskland, Italien og Frankrig stemte befolkningen slet ikke om Euro’en – regeringen bestemte på deres vegne!

Var Danmark så mere demokratisk!

Indirekte demokrati. Eller repræsentativt demokrati betyder, at alle stemmer om, hvem der skal repræsentere befolkningen i folketinget, kommunerne og regionerne.

Der er bred enighed om, at det repræsentative demokrati er den bedste måde at træffe beslutninger på i de mange tusinde sager hvor der skal træffes beslutninger. Den enkelte borger kan umuligt sætte sig tilstrækkeligt ind i beslutningsgrundlaget, men det kan de folkevalgte som enten er lønnede fuldtids- (i folketinget) eller deltidspolitikere (i kommunerne).

IndirekteDemokrati1lilleWWW

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Somme tider hævdes det, at det repræsentative demokrati lægger op til, at det er en særlig elite – de kloge, smarte, ambitiøse – der kan overskue og har overskud til at deltage i den politiske beslutningsproces.

Sikkert er det i hvert fald, at politikerne ikke afspejler den samlede befolkning.

Mange muligheder for at deltage

Direkte demokrati, indirekte demokrati, elite demokrati og sidst men ikke mindst deltager demokrati, eksisterer side om side i Danmark.

Fordi vi har ytringsfrihed deltager rigtig mange i den løbende politiske debat. Man kan være aktiv som medlem af et politisk parti, gå til møder, skrive læserbreve, deltage i demonstrationer og diskutere politiske spørgsmål i familie, på arbejdspladsen og blandt sine venner.

Det er nogle muligheder vi i Danmark opfatter som en selvfølge. Alt for ofte glemmer vi, at et flertal af verdens befolkning slet ikke har de samme muligheder som os.

 

PodcastVideo2 PodcastVideo2

 

PodcastVideo2
Hvem bestemmer
i Danmark
Kontrol med
regeringen
Omvisning i
folketinget
PodcastVideo2 PodcastVideo2 PodcastVideo2
Partierne politikeren Vejen til
folketinget
PodcastVideo2 PodcastVideo2 PodcastVideo2
Politikerens
dag
Regeringen Fra ide
til lov
PodcastVideo2 PodcastVideo2 PodcastVideo2
Grundlovens
tilblivelse
Grundloven Frihedsrettigheder
PodcastVideo2 PodcastVideo2 PodcastVideo2
Folketingsvalget A Folketingsvalget B Folketingets
formand
PodcastVideo2 PodcastVideo2 PodcastVideo2
Politiske
partier
Finansloven Når valget er
udskrevet
PodcastVideo2 PodcastVideo2 PodcastVideo2
Hvem
kommer ind
Stemmesedlen Om velfærd og
efterløn
PodcastVideo2 PodcastVideo2 PodcastVideo2
En valgdebat
i TV
Det politiske
system
Demokrati

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Borger og samfund

Et samfund er menneskeskabt.
Det er en måde at organisere og regulere det fælles liv mellem mange mennesker.

arbejdsspoergsmaalLFor at understrege forskellen mellem et samfundsliv og livet som helt frit enkeltindivid i et område uden grænser og begrænsninger, betoner man ofte, at det moderne samfundsmenneske både har rettigheder og pligter.

En begyndelse

Den 26. august 1789 vedtog den franske nationalforsamling en menneskeretighedserklæring.

Det skete som et led i revolutionens endelige opgør med kongemagten og kirkes indflydelse. Erklæringen havde et almengyldigt sigte, den skulle beskrive hvordan livet skulle forme sig, når de gamle magthavere ikke længere eksisterede.

Lykken er samfundets højeste mål, fastslås det i den franske menneskerettighedserklæring, som desuden i 17 artikler bl.a. slår fast:

• at alle fødes frie og med lige rettigheder
• at de egentlige naturrettigheder* er frihed, ejendom, sikkerhed og modstandsret
• at folkesuveræniteten er et hovedprincip
• at samfundet skal opbygges på grundlag af et magtdelingsprincip
• at alle har individuelle rettigheder som meningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og frihed mod vilkårlig fængsling

Menneskerettigheder

*)Tanken om umistelige menneskerettigheder har rødder både i antikkens Grækenland, kristendommen og den europæiske naturret.

Til trods for, at naturretten fastslår, at alle mennesker fødes som frie individer, så er der behov for en samfundspagt, som sikrer at borgerne indordner sig under en form for politisk ledelse.

Ideen om en samfundspagt er reelt meget abstrakt, for begrundelsen for pagtens nødvendighed er: at mennesker ellers vil leve i en naturtilstand præget af vold, usikkerhed og fattigdom. Derfor kan det være nyttigt at indgå en ”kontrakt” med hinanden og/eller en hersker. Man overdrager på den måde en del af sine naturlige, individuelle rettigheder til ”en højere myndighed” og får så til gengæld fællesskabets fordele, som f.eks. beskyttelse af liv og ejendom.

Ideen er abstrakt, fordi ingen har set eksempler på mennesker, der lever i den ”naturtilstand” ideen forestiller sig, eller reelt og frivilligt har indgået en samfundskontrakt.

Den franske menneskerettighedserklæring har inspireret de fleste rettighedserklæringer i mange andre landes forfatninger og i et vist omfang FNs menneskerettighedserklæring fra 1948.

Menneskerettigheder i Danmark

I Danmarks Riges Grundlov kap. 7 og 8 omtales borgernes menneskerettigheder.
Der er tale om religionsfrihed, beskyttelse af den personlige frihed, boligen, ejendomsretten samt ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden.

Den danske grundlov nævner også borgernes ret til forsørgelse og ret til fri undervisning.
Her er der tale om rettigheder, som samfundet forpligter sig til at stille til rådighed.

Grundlovens bestemmelser er dog ikke udformet så detaljeret, at man kan ”regerer” efter dem. Reelt er det domstolene der kan afgøre om grundlovens menneskerettigheder overtrædes. Det har domstolene dog meget sjældent gjort.

Rettigheder og pligter

stemmeseddelskoda 73801leswwwI nogle lande har borgerne stemmepligt. Man opfatter valgdeltagelse som en samfundsfunktion, ikke bare en personlig ret.

I 2006 levede der endnu omkring 25.000 kvinder i Danmark, som var født i en tid, hvor kvinder ikke havde stemmeret.

arbejdsspoergsmaalLKvindelig valgret blev først indført i Danmark 1915. I mange andre europæiske lande fik kvinder valgret efter 1. Verdenskrig, fordi de under krigen ”havde vist, at de var ligeværdige samfundsborgere”.
I Schweiz fik kvinder dog først valgret til parlamentet 1971, i Portugal 1975 og i Liechtenstein 1984.

 

Clara Raphael

”Vor Stilling i Samfundet er sørgelig, og hvorfor?Hvad ret have Mændene til at undertrykke os?Thi underkuede ere vi, omend Lænkerne er forgyldte”.Sådan skrev den unge forfatter Mathilde Fibiger i brevromanen ”Clara Raphael. Tolv Breve”, som udkom i København i 1850.

Det fuldt udviklede parlamentariske demokrati bygger
på følgende principper
:


Hele den voksne befolkning har stemmeret

  • én person – én stemme
  • frie og hemmelige valg uden statslige indgreb
  • periodiske valg mellem konkurrerende partier
  • en repræsentativt valgt lovgivende forsamling (parlament)
  • beslutninger i de repræsentative organer tages ud fra flertalsprincippet

The right of women by law to vote in national
and local elections

Women were excluded from voting in ancient Greece and Republican Rome, as well as in the few democracies that had emerged in Europe by the end of the 18th century.
When the franchise was widened, as it was in the United Kingdom in 1832, women continued to be denied all voting rights. The question of women’s voting rights finally became an issue in the 19th century, and the struggle was particularly intense in Great Britain and the United States; but these countries were not the first to grant women the right to vote, at least not on a national basis. By the early years of the 20th century, women had won the right to vote in national elections in New Zealand (1893), Australia (1902), Finland (1906), and Norway (1913). In Sweden and the United States they had voting rights in some local elections.

.

World War I and its aftermath speeded up the enfranchisement of women in the countries of Europe and elsewhere. In the period 1914–39, women in 28 additional countries acquired either equal voting rights with men or the right to vote in national elections. These countries included Soviet Russia (1917); Canada (1918); Germany, Austria, Poland, and Czechoslovakia (1919); the United States and Hungary (1920); Great Britain (1918 and 1928); Burma (now Myanmar; 1922); Ecuador (1929); South Africa (1930); Brazil, Uruguay, and Thailand (1932); Turkey and Cuba (1934); and the Philippines (1937). In a number of these countries, women were initially granted the right to vote in municipal or other local elections or perhaps in provincial elections; only later were they granted the vote in national elections.

.

Immediately after World War II, France, Italy, Romania, Yugoslavia, and China had been added to the group. Full suffrage for women was introduced in India by the constitution in 1949; in Pakistan women received full voting rights in national elections in 1956. In another decade the total number of countries that had given women the right to vote had reached more than 100, partly because nearly all countries that gained independence after World War II guaranteed equal voting rights to men and women in their constitutions.
By 1971 Switzerland allowed women to vote in federal and most cantonal elections, and in 1973 women were granted full voting rights in Syria. Women continue to be denied voting rights in many of the conservative Arab countries bordering the Persian Gulf.
The United Nations Convention on the Political Rights of Women, adopted in 1952, provides that “women shall be entitled to vote in all elections on equal terms with men, without any discrimination.”

Kilde: http://www.un.org/

Almindelig valgret

Almindelig valgret betyder at alle borgere, som er myndige (i Danmark 18 år) kan stemme.
Diskrimination på grund af f.eks. køn, alder, race, sprog, uddannelse, ejendom, indtægt og formue må ikke forekomme.

Det er ikke diskrimination, at man skal være myndig, have bopæl i valgkredsen eller statsborgerskab.

Lige valgret betyder, at alle vælgere skal have tilnærmelsesvis samme grad af indflydelse på valgresultatet. Dette opnås bedst ved anvendelse af forholdstalsvalg.

Hemmelig valgret betyder, at der er effektive garantier for, at andre ikke kan finde ud af, hvad han eller hun har stemt.

Direkte valgret betyder, at vælgerne stemmer direkte på en kandidat eller et parti og ikke som ved indirekte valg på en anden person, der derefter på hans eller hendes vegne stemmer på den kandidat eller det parti, der er opstillet til det egentlige valg.

De krav der stilles til et demokratisk valgsystem kan sammenfattes i udtrykket ”one man, one vote, one value”.

krav1-det-politiske-systemwww

Borgernes valg

Selvom ”samfundspagten” beskrives som abstrakt, så kan man sagtens beskrive valghandlingen som et valg mellem forskellige – partiers – forslag til en samfundspagt for den nærmeste fremtid.
For de partier og politikere der kan vælges mellem anbefaler netop, hvordan de mener samfundslivet skal forme sig.

Borgernes mest konkrete indflydelse på samfundet foregår gennem deltagelse i demokratiske valg, både til det nationale (Folketinget) og lokale (Kommunen) politiske system.


testdinvidenLL